Blogs

Weekend by LoveCopenhagen #6

Weekend by LoveCopenhagen #6

by 06/02/2015

Frost Festival er i gang, og der er mange gode arrangementer i årets program. Men det er ikke det eneste, der sker i byen i denne tid. Få her en lille håndfuld tips til den perfekte københavnerweekend i denne kolde februar måned.

FREDAG

KARL WILLIAM PÅ NATBAR, FROST FESTIVAL

karl w

Jeg har forelsket mig i Karl William og glæder mig derfor til at nyde ham, når han gæster Natbar på Bremen under Frost Festival i aften. Karl er fra Aarhus, en del af Hukaos-kollektivet, og så laver han blød, soulet og melankolsk r’n’b med eftertænksomme danske tekster. Jeg er solgt til den 19-årige fyr, der nok skal sørge for en rigtig fed frost-fest i aften.

FREDAGSBAR PÅ NOHO, FLÆSKETORVET

Noho

Men inden jeg tager på Natbar, skal jeg forbi Noho i Kødbyen og deres fredagsbar, der efterhånden er kendt som en meget festlig fætter. Bag Noho står det samme hold, som bag Soho Kontorhotel, så der er dømt en gebommerlig omgang hygge, lækre rammer, dejlige mennesker og fed musik. OG stærke drinks. Skål!

LØRDAG

FORMIDDAGSKAFFE HOS INGOLFS KAFFEBAR, AMAGER

Ingolfs Kaffebar

Start din lørdag med en kop kaffe hos Ingolfs Kaffebar på Amager, som har masser af charmerende lørdagsstemning på kanden. Faktisk har jeg ikke besøgt kaffebaren så forfærdeligt mange gange, men for nyligt blev jeg bare vanvittigt forelsket i deres dejlige kaffe, skønne mad og venlige personale – og ikke mindst deres hyggelige sommerhus-agtige indretning. En dag startet her bliver en god dag!

DANS PÅ GEFäHRLICH
gefahrlich

Billede lånt fra spiseliv.dk

Ja, det er en opfordring! Jeg skal i hvert fald svinge mine brune arme og ben hele natten, når musikblogger, veninde og fantastisk menneske i øvrigt, Geske, laver fødselsdagslarm på Gefährlich – baren, som jeg besøgte så ofte for 10 år siden. Tiden går, og nu får Gefärhlich altså for mig en revival, et comeback, for en enkelt nat. Hvis du også gerne vil med til fest (for den er ikke lukket), så kig forbi fra kl. 20. Og find mig endelig i baren, så vi kan skåle for København!

SØNDAG

BIRDMAN OG ROCK BAZAR

ROCK BAZAR

I dag skal jeg enten i biografen og se Birdman – én af de sidste store Oscar-baskere, jeg mangler at se, inden jeg skal sidde i Empire Bio hele natten den 23. februar og se uddelingen live fra LA. Men hvis ikke jeg kommer i biffen, skal jeg forbi Zeppelin Bar, hvor der er Rock Bazar – et musikloppemarked fyldt med vinyler, cd’er, band t-shirts, instrumenter og lignende.

RIGTIG GOD WEEKEND!

/Louise

 

 


Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273