Blogs

WEEKEND BY LOVECOPENHAGEN #9

WEEKEND BY LOVECOPENHAGEN #9

by 27/02/2015 0 comments
Jeg vil ud. NU! Så det skal weekenden bruges på; masser af gåture med kaffe i hånden og frisk luft i kinderne. Jeg vil trave rundt om søerne, gennem Frederiksberg Have og ind i Søndermarken, ud på Vestre Kirkegaard og rundt på Langelinje. Med forårets kommen på søndag, kommer Københavns smukke grønne oaser for alvor til deres ret. Er du mere til nøgenbilleder, delikat brunch og housewarming iført yoga-gear, så læs med her, hvor vi har endnu en weekend-guide er klar til dig.

 

Vess

FREDAG: FERNISERING PÅ VESS

Jeg har indgået en pagt med mig selv om aldrig at sende et nøgenbillede til nogen. Men det er der heldigvis mange andre, der gennem tiden har set stort på. Derfor kan du fra på fredag se kunstneren Anne Vibes udstilling “Send me nudes project” – et projekt, der har kørt online på send-me-nudes.com. Her har folk fra hele verden sendt nøgenbilleder af dem selv, der derefter er blevet tegnet og uploadet til siden. På fredag åbner VESS på Vesterbro op for udstillingen med en fernisering af billederne, der kan ses til og med på mandag.

Fernisering af “Send me nudes project” på fredag fra kl. 17 til 22 på VESS, Oehlenschlægersgade 36. 

 

Skærmbillede 2015-02-26 kl. 15.57.15

LØRDAG: BRUNCH PÅ SØREN K

Jeg er normalt ikke den store fan af konceptet brunch; der går simpelthen for meget ‘røræg-møder-sirupindsmurt-pandekage’ i den. Det er bare ikke lækkert – hvilket de også har fundet ud af på Søren K i Den Sorte Diamant. Her er de traditionelle brunchelementer fint fordelt på små separate og firkantede tallerkner, som du kan sammensætte på din store brunchtallerken. Smart. Er du nysgerrig efter at vide mere om den lækre brunch, kan du se frem til Louises indlæg, der er lige på trapperne.

Lørdagsbrunch på Søren K, Den Sorte Diamant. Pris 295 kr. 

 

Hot yoga cph

LØRDAG: HOUSEWARMING HOS HOT YOGA COPENHAGEN

Træk i det behagelige yoga-tøj og tag med til fest, når Hot Yoga Copenhagen i Badestuestræde holder housewarming. Jeg er blevet fan af det lille, autentiske og ikke mindste super rare yogastudie, der nu opfordrer alle byens yogier til at danse natten. Oplev instrumentale indsalg fra studiets egne elever samt Tropical Cumbia, der kommer op spiller op til dans med masser af cubanske rytmer.

Hot Yoga Copenhagen holder housewarming lørdag fra kl. 21 til 03, Badestuestræde 11. Entre: 100 kr. inkl. en øko-øl og 200 kr. rabatkupon.


Skærmbillede 2015-02-26 kl. 15.58.41
SØNDAG: SPÆND LØBESKOENE

Spænd løbeskoene, put god musik i ørene og udforsk Danmarks første interaktive løberute, der befinder sig i Søndermarken. Ved Roskildevej og Vesterbrogade-indgangen kan du smide dine ting i et skab, hvis du har brug for det og har en hængelås med. Derfra er det ellers bare om at vælge en hastighed på standeren til den interaktive løberute og så afsti-afsted. Hvis du ikke vil løbe på tid, så tag turen i dit eget tempo og stop op ved motionspladserne undervejs og giv den gas med armstrækninger, lunges, planken og pull ups inden, at du drøner videre og nyder den skønne, grønne oase.

 

Rigtig god weekend herfra! Måske vi ses hos den lokale kaffe-pusher eller om søerne?

/Ditte


Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273