Blogs

Weekend i København by LoveCopenhagen #12

Weekend i København by LoveCopenhagen #12

by 21/03/2019
Jeg har været ude af byen i en uges tid, men nu er jeg endelig tilbage – og hvad sker der? Solen begynder at skinne, og det er weekend lige om lidt. Så nu, min kære læser, vil jeg vise dig, hvor du skal tilbringe din dyrebare tid, når du ikke længere skal stille vækkeuret og stå skoleret på arbejdet. Kom med!

Af Louise Taarnhøj

TORSDAG (og alle de andre dage)

Det er tid til verdens største dokumentarfilmfestival

CPH:DOX er over os igen, og hvilket herligt program, de har sat sammen til os. CPH:DOX er en af mine absolut favoritfestivaler, og jeg plejer at have et stramt program. Men ikke i år. I år vil jeg lade mig opsluge af tilfældighederne og min intuition. Hvem ved, hvor jeg kommer til at se dokumentarfilm, om hvad og med hvem? Du kan tjekke det store program på cphdox.dk. Festivalen varer til og med den 31. marts.

HVOR: All over the city! HVAD: CPH:DOX 2019 HVORNÅR: Fra den 20. – 31. marts PRIS: Variere alt efter arrangement og film

IN ENGLISH: The world’s biggest documentary film festival is taking place in Copenhagen at the moment. Some of the themes of this years festival is feminism, Europe, democracy and technology. Explore the programme on their website

FREDAG
Ny øko-gårdbutik i Sydhavnen

Så’ det nu! Fremtidens bylandbrug BYGAARD åbner ny gårdbutik i Sydhavnen. Det skal fejres, synes ejerne, og derfor er vi alle inviteret til et brag af en åbningsfest! Dørene åbner kl. 15 med servering af vin og andet godt fra butikkens brede økologiske sortiment – fra egenproducerede svampe til lokale og importerede kvalitetsvarer fra små producenter. Herlighederne varer helt til kl. 20.
OM BYGAARD
Økologisk bylandbrug og gårdbutik i København, der producerer økologiske grøntsager, friske spirer og svampe i Sydhavnen. Udover egenproduktionen finder du i vores butik et bredt sortiment af økologiske, lokale og importerede kvalitetsvarer fra små producenter.
VISION
BYGAARD vil revolutionere den lokale madkultur i København ved at gøre lokale fødevare og madkendskab tilgængeligt for alle. Vi mener, at sund og bæredygtig kvalitetsmad kan og skal være allemandseje og dette vil vi gerne bringe ind til byen. Med andre ord, vil vi bringe smagen af det danske land til byen og give københavnerne muligheden for at opleve smagen af råvare “trukket” direkte op af jorden.

HVAD: Åbning af ny gårdbutik HVOR: Borgbjergsvej 54, 2450 København SV HVORNÅR: Kl. 15-20 PRIS: Gratis

IN ENGLISH: Today, Copenhagen is getting a new organic shop, where you can buy locally grown vegetables and micro greens. At the opening party you can taste some of their products as well as enjoy a glass of organic wine. And it’s for free! 

LØRDAG

Don’t give a fox – verdenspremiere og fest

Den eneste fest, du skal til i denne weekend, er lørdagens fest på Charlottenborg.

Et all-girl skate crew tager på roadtrip Danmark rundt i en ungdomsfilm om drømme, venskaber og blå mærker.
Skateboarding har længe været en boys’ club, men det har pigerne fra Don’t Give a Fox-crewet tænkt sig at lave om på. De gør, hvad de har lyst til, og det er at have det sjovt og stå på skateboard. Det handler om frihed, og den eneste regel er, at man high-fiver, når nogen skvatter. Men da Sofie brækker foden og ikke kan skate, beslutter de at tage på roadtrip rundt i Danmark i en lyserød van. Flere af pigerne har blå mærker på sjælen, og selvom de er vidt forskellige, bliver det en tur, hvor de både finder sammen og finder sig selv.

Efter filmen inviterer Good Company Pictures, pigerne fra Don’t Give A Fox-skatecrewet og Girls Are Awesome til fest med Dj Chrystel Pixi bag pulten og karaoke i Mezzaninen.

HVAD: Film: Don’t Give A Fox HVOR: Kunsthal Charlottenborg HVORNÅR: kl. 21-02 PRIS: 90 kr.

IN ENGLISH: Female skateboarding is a growing trend across the globe. In the outskirts of Copenhagen, the girl skate crew Don’t Give A Fox is skating their way through life. The crew is a diverse group of girls that all have a passion for life, parties and skateboarding. They party hard and enjoy hanging out with each other as an escape from the everyday challenges they face. But when Sofie breaks her foot and is not able to skate, she arranges to go on a road trip across the country to learn more about the dreams and histories of the girls. Much is at stake, and the journey poses a challenge of finding out where they come from and who it is they really want to become. After the film Good Company Pictures, the Don’t Give A Fox-crew and Girls Are Awesome will be hosting a party with Dj Chrystel Pixi behind the decks and karaoke in the Mezzanine. More info: CPH:DOX 2019

SØNDAG

Musik og eventyr på Nørrebro Teater

Hele Danmarks Ghita har været omdrejningspunktet for den offentlige debat den sidste uges tid. Hvis ikke du har diskuteret den nu berømte og berygtede radiodokumentar på Radiog24Syv, er der noget galt med dit opmærksomhedsniveau.

Hvis du som alle os andre har lyttet og diskuteret – og hvis du tør – så anbefaler jeg denne musikalske eventyrfortælling.

Jeg er nemlig selv helt vild med Ghita, som her fortæller eventyr til musik af den verdensberømte blokfløjte-virtuos Michala Petri og strengemesteren Lars Hannibal.
Som skuespiller behersker Ghita Nørby hele følelsesregistret og kan med sit nærvær, sine melodiske fraseringer af teksten og sin smukke udtale skabe en stemning af varme og spænding, der når ind i en hver sjæl. Sammen med de to musikalske virtuoser Michala Petri og Lars Hannibal står hun på scenen i forestillingen MUSIK OG EVENTYR, der i en blanding af skøn musik og fortælling leder publikum på en forunderlig rejse gennem eventyrets verden. Ord og toner bruges til at fortælle om livets mystik og enkelhed. Et menneskes tanker om livet og kærligheden og alle de dårskaber, der følger med på rejsen.

Nørby, Petri og Hannibal har tidligere med stor succes arbejdet sammen i en forestilling baseret på H.C. Andersens kendte fortællinger og klassisk musik. MUSIK OG EVENTYR blev skabt tilbage i 2007, og dengang skrev pressen skrev bl.a.: “Det var smukt. En perfekt aften i selskab med kunstnere, hvis talenter rækker ud over det almindelige og i en forestilling, der også ligger udenfor, hvad vi normalt præsenteres for” og “det lykkedes at skabe en intimitet som kombineret med det tårnhøje kunstneriske niveau og resulterede i en STOR AFTEN”.

Anmelder Anne-Helen Hvelplund forudsagde endda, at ”forestillingen ville holde langt ind i det nye årtusinde”. Og det er altså præcis, hvad den gør, når den nu spiller på Nørrebro Teater i sin fuldendte version.

HVAD: En musikalsk eventyrs-forestilling HVOR: Nørrebro Teater, Ravnsborggade 3, 2200 København N HVORNÅR: Kl. 15-17 PRIS: Fra 245 kr.

IN ENGLISH: Experience a musical play where one of the greatest Danish actresses will read out a fairy tales to the beautful music from Michala Petri and Lars Hannibal. 
The play is in Danish. 

Rigtig god weekend!

/Louise T

 

No Comments so far

Jump into a conversation

No Comments Yet!

You can be the one to start a conversation.

Your data will be safe!Your e-mail address will not be published. Also other data will not be shared with third person.