Blogs

Weekend i København by LoveCopenhagen #17

Weekend i København by LoveCopenhagen #17

by 25/04/2019 0 comments
Solen skinner på vores smukke by i dag, og det bliver simpelthen ikke meget bedre. Jo – så skulle det lige være alle de fede ting, der sker i vores by i weekenden. Læs med og bliv inspireret her:

TORSDAG – Torsdagskoncert på Nemoland

Photocredit: Nemoland

Jeg er vild med stemningen og atmosfæren på Christiania, og jeg er vild med Nemolands tiltag med gratis torsdagskoncerter. Det er som om, at weekenden bliver forlænget med en ekstra dag, og den sparkes i gang på en skøn måde.

I aften gæstes Nemoland af dancehall rapperen Kaka, der lige er kommet med sit solonummer GIMMA GIMMA, og han vil helt sikkert holde en stor fest.

HVAD: Koncert på Nemoland HVOR: Christiania, 1440 Christiania HVORNÅR: Torsdag kl. 20 PRIS: Gratis

IN ENGLISH: I love the atmosphere of Christiania, and I love Nemoland’s initiatives with free Thursday concerts. It is as if the weekend is being extended by an extra day!

FREDAG – SMK Fridays: Her er jeg hjemme

Photocredit: Statens Museum for Kunst

I morgen kan du støde ind i alle os 4 damer fra LoveCopenhagen til SMK Fridays, og vi håber da, at du kommer forbi og siger hej 🙂

Vi glæder os til at opleve sommerens store kunstoplevelse: Der har jeg hjemme. Hammershøi by Elmgreen & Dragset. Det er 2. gang, at jeg skal til SMK Fridays (de andre damer har været der et hav af gange og altid talt godt om det), og jeg var blæst bagover af New Yorker-viben og den gode stemning.

Jeg glæder mig til at spadsere rundt med en drink i hånden og kigge på kunst til lyden af sprøde rytmer!

HVAD: SMK Fridays HVOR: Sølvgade 48-50, 1307 KBH K HVORNÅR: Fredag kl. 16.00-22.00

IN ENGLISH: Tomorrow we are all going to SMK Fridays, and we can’t wait to explore beautiful art in amazing surroundings.

LØRDAG – Plantemarked i Absalon

Photocredit: Absalon

Hjemme ved os ligner det nærmest en botanisk have, og jeg bliver ved, indtil min kæreste siger stop. Han er heldigvis også glad for planter, så jeg har ikke nået grænsen endnu!

Derfor tror jeg da også, at jeg skal forbi Absalons Plantemarked i weekenden, der byder på et sandt paradis for planteelskere. Jeg håber, at vi ses!

HVAD: Plantemarked i Absalon HVOR: Sønder Boulevard 73, KBH V HVORNÅR: Lørdag kl. 10-16 PRIS: Gratis indgang

IN ENGLISH: It almost looks like a botanical garden at my home, and I keep on going on until my boyfriend says stop. Fortunately, he is also fond of plants, so I haven’t reached the limit yet! Therefore, I will stop by Absalon’s Plant Market this weekend, which offers a true paradise for plant lovers. 

SØNDAG – 48 timers afslutningsfest x Sankt Hans Torv

Photocredit: 48 Timers Festival

Fredag starter den store 48 Timers festival, der, som navnet antyder, foregår over weekenden. Det skal selvfølgelig sluttes af med et brag, og det sker på Sankt Hans Torv kl. 12 på søndag, hvor der vil være livemusik, DJ’s, dans, lækker street food og lidt til ganen.

HVAD: 48Timer afslutningsfest x Sankt Hans Torv HVOR: Sankt Hans Torv, 2200 Nørrebro HVORNÅR: Søndag kl. 12-19

IN ENGLISH: The big 48 Hours Festival starts this friday, and of course it will be finished with a big bang at Sankt Hans Torv  this sunday. Here you can enjoy live music, DJ’s, dancing and delicious street food.

Rigtig god weekend!

/Nathalie

No Comments so far

Jump into a conversation

No Comments Yet!

You can be the one to start a conversation.

Your data will be safe!Your e-mail address will not be published. Also other data will not be shared with third person.