Blogs

Weekend i København by Lovecopenhagen #19

Weekend i København by Lovecopenhagen #19

by 09/05/2018 0 comments
Solen skinner, vi har fået sommerkjolerne på og livet er bare LIDT bedre, når det er sådan her – enig? Weekenden starter med en fridag – så bliver det ikke bedre! Læs med her hvis du er i tvivl om, hvad du skal lave og mangler inspiration. Vi guider dig til din weekend i København:

TORSDAG
Hija de Sanchez

Photocredit: Hija de Sánchez Facebook

Vi fejrer, at Kristi steg til himmels 40 dage efter hans opstandelse påskedag og blev ophøjet til Guds højre hånd. Ja, dette var noget, jeg måtte Google, da jeg som mange andre ikke lige helt var skarp på, hvorfor vi egentlig har fri. Men fri har vi, og indtil videre ser vejret ud til at blive ved med at være skønt og varmt, og så skal jeg altså ud i solen! Jeg er slet ikke i tvivl, om hvad jeg skal – jeg skal gå en tur ned mod Kødbyen til frokost og prøve Hija de Sánchez, som for nyligt blev udvalgt som Europas bedste streetfood af Lonely Planet! Det er da et kvalitetsstempel, og jeg glæder mig allerede!

HVAD: Hija de Sanchez HVOR: Slagterboderne 8, 1718 København

IN ENGLISH: It’s a danish holiday and I am celebrating by trying Hija de Sánchez in the Meatpacking district! The place has just been named the best streetfood in Europe by Lonely Planet.

FREDAG
Up Sessions on the Rooftop

Photocredit: Up Sessions on The Rooftop Facebook

Jeg elsker rooftops om sommeren i København. Det er rigtig storbysagtigt, og der er ikke noget bedre end at nyde en god drink med en fantastisk udsigt – så bliver livet bare ikke bedre i det øjeblik. The Rooftop på Hotel Danmark afholder en masse fredagsarrangementer over sommeren, og her taler vi altså om en 360 graders udsigt ud over København, god musik, kolde drinks og god musik. Ses vi?

HVAD: Up Sessions on the Rooftop HVOR: Vester Voldgade 89, 1552 København V HVORNÅR: Hver fredag frem til 31. august kl. 16.00 – 21.00 PRIS: Gratis adgang

IN ENGLISH: It’s friday and there’s a rooftop party – are you joining? It’s located on top of Hotel Danmark at Vester Voldgade, and occurs every friday. The weather is supposed to be perfect for this on friday, and I can’t wait!

LØRDAG:
Pede B Pre Party x Southie

Photocredit: Pede B preparty x Southie Facebookside

På lørdag skal der være fest, og det foregår i Pumpehuset! Pede B spiller nemlig, og hvis alt er, som det plejer – så bliver det en vild fest. Har du ikke sikret dig billetter endnu, så er det ved at være tid, de er nemlig meget eftertragtede og bliver ofte udsolgt. Find billetter her.

Skal du ikke med til koncerten, så kan du stadig tage del i festlighederne. Der er nemlig pre-party på Southie, hvor der fra kl. 15.00 vil brage med Pede B ud af højtalerne, kolde drinks vil flyde og glade mennesker vil være til stede. Det lyder sjovt!

HVAD: Pede B Pre Party x Southie HVOR: Borgbjergsvej 54, 2450 København SV HVORNÅR: kl. 15.00 – 20.00 PRIS: Gratis adgang til preparty. Billetter til koncerten koster 180kr + gebyr og kan købes her.

IN ENGLISH: The danish artist Pede B is playing at Pumpehuset, and we are warming up at the preparty at Southie. The event starts at 15.00!

SØNDAG
Loppemarkedsdag!

Photocredit: Crate – Beer and Vinyl Facebookside

Min yndlingsbeskæftigelse en søndag? Loppemarked – og meget af det! Jeg nævner det ofte i mine weekendindlæg, men jeg elsker alle de loppemarkeder, som finder sted lige uden for min dør eller en kort gå-cykeltur væk. Det er ikke altid, at jeg finder noget, men jeg elsker stemningen og atmosfæren. Jeg har fremhævet to loppemarkeder, som jeg helt sikkert skal tjekke ud på søndag: Loppemarked i JBG feat Crate   på Jægersborggade fra kl. 10.00 – 17.00 og Stefansgade Loppemarked fra kl. 08.00 – 18.00.

IN ENGLISH: I love fleamarkets, and I often have my sunday dedicated to this. Visit for example the flea market at Jægersborggade from 10-17 and/or Stefansgade from 8-18.


Personlig note:

Som jeg kom lidt ind på i starten af dette weekendindlæg, så bliver alt bare lidt bedre, når vejret er sådan, som det har været de sidste par dage. Jeg elsker alle de glade mennesker, der iler ud på pladser, parker og gader. Der er liv i byen på en helt anden måde, og det gør egentlig ikke, at det roder lidt derhjemme, for man tilbringer alligevel det meste af dagtimerne udenfor, når man er kommet hjem fra arbejde – sådan er det i hvert fald for mig.

Og selvom jeg ofte tænker det året rundt, så tænker jeg det endnu mere de her dage – jeg ELSKER København. Hold nu op. Mit hjerte er fuld af kærlighed til denne by, og jeg elsker at skrive om det. Tak fordi du læser med.

Rigtig god weekend!

/Nathalie


Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273