Blogs

Weekend i København by LoveCopenhagen #22

Weekend i København by LoveCopenhagen #22

by 31/05/2018 0 comments
I dag tager jeg på Heartland festival for første gang sammen med Louise Bro, og jeg glæder mig. Men det skal bestemt ikke afholde mig fra at anbefale de events, som jeg ville tage til, hvis jeg skulle holde weekend i København. Byen summer nemlig af liv, og i weekenden løber en af mine yndlings begivenheder af stablen. Det er tid til Distortion!

TORSDAG

Distortion – Vesterbro 

Photocredit: Lovecopenhagen

I dag ville jeg derfor uden tvivl tage til gadefest på Vesterbro. Jeg er fan af Distortion og bliver altid helt forelsket i København, når festen indtager byens rum i et brag af en gadefest. Distortion har 20 års jubilæum i år, og jeg er sikker på, at det bliver lidt af en fest!
Jeg har aldrig en fast plan, når jeg tager til Distortion, men plejer at bevæge mig en del rundt for at opleve det hele (og lede efter mine venner). I år ville jeg helt sikkert lægge vejen forbi Dybbølsgade 39, hvor Culture Box holder fest – og mange flere steder. Der er nemlig mere en 30 scener på Vesterbro, som alle kan noget forskelligt. Du kan se torsdagens fulde program her.

HVAD: Distortion HVOR: Vesterbro HVORNÅR: Kl. 16 – 22.00 PRIS: Gratis.

IN ENGLISH: Distortion is upon us! And as put by the organisers ’Distortion turns the lovely city of Copenhagen into a party heaven. A week of orchestrated chaos with massive daytime street parties’. On Thursday, Vesterbro is hosting the parties. You should go. It’s amazing to see how Copenhagen is turned into one big street party!

FREDAG & LØRDAG

 

Distortion Ø – Final Party
Både fredag og lørdag fortsætter Distortion, hvor der er Final Party på Refshaleøen, som byder på to dage og seks scener fyldt med internationalt dance music. Du kan købe billet her.

HVAD: Distortion, Ø Party HVOR: Refshaleøen, Refshalevej 200, 1432 København K. HVORNÅR: Fredag kl. 16 – 04.00. Lørdag kl. 18.00 – 06.00. PRIS: 300/350 kr.

IN ENGLISH: Distortion continues and on Friday and Saturday you can experience a two-day final titled Distortion Ø, where you can listen to lots of new dance music at Refshaleøen. Remember to buy tickets.

Danske Ølentusiasters Ølfestival
Hvis du ikke har mod på Final Party, så sker der også mange andre hyggelige ting i byen både fredag og lørdag! Du kan for eksempel tage til ølfestival på Lokumotivværkstedet. Danske Ølentusiasters Ølfestival slår nemlig dørene op til en weekend med masser af godt øl, socialt samvær og ikke mindst muligheden for at møde ligesindede ølnydere, bryggere og alle andre med interesse for god øl. Det forventes, at over 12.000 gæster besøger festivalen og smager på over 1.200 forskellige øl. Det lyder jo slet ikke dårligt!

HVAD: Danske Ølentusiasters Ølfestival HVOR: Lokumotivværkstedet, Otto Bussesvej 5A, 2450 København HVORNÅR: Kl. 13.00 – 21.00. PRIS: 125/150 kr.

IN ENGLISH: If you are looking for a cosier event then you can visit ’Danske Ølentusiasters Ølfestival’, which is a beer festival taking place in Copenhagen.

 

SØNDAG

Søndagskoncert på Nemoland

Photocredit: Nemoland

Vejrudsigten siger 26° på søndag. Og er der noget hyggeligere end at tage på Nemoland og høre musik med vennerne i solen? Ikke i min optik. Derfor ville jeg helt sikkert hoppe på cyklen og tage turen til Christiania, hvor du kan opleve hele tre koncerter: Mariyah, AnneLise og De Danske Hyrder fra kl. 18.

Lidt om artisterne
Maria Berg er bedst kendt som frontfigur i duoen META, men har nu besluttet at go all in som solist under navnet MARIYAH. Hun er i øjeblikket på tour rundt på de største festivaler i Kina.
AnneLise er en kvinde, der er kommet for at rappe. Musikken handler bl.a. om stærke madammer og mangfoldighed, som bliver leveret med attitude, selvsikkerhed og med noget på hjertet. Lyden er hiphop med undertoner fra Mellemøsten.
De Danske Hyrder består af T.O., Joseph, Ado, Oli, Bering, Don Luc og Marty. Drengene kan snart fejret fire års jubilæum i deres musikalske kollektiv og har rundet 20 mio. streams. Omdrejningspunktet i teksterne er livet som unge mænd.

HVAD: Søndagskoncert HVOR: Nemoland, Christiania HVORNÅR: Kl. 18.00. PRIS: Gratis.

IN ENGLISH: Every Sunday during the summer, Nemoland at Christiania is hosting free concerts. On Sunday, Mariyah, AnneLise og De Danske Hyrder are playing.

 

Adoptér en humleplante

Photocredit: Byhumle

Hvis du er blevet hooked på det med at nørde øl efter at have besøgt de Danske Ølentusiasters Ølfestival, så holder Byhumle Humledag, hvor du kan adoptere en humleplante!
Byhumle er en urban øl-farm, som producerer økologisk humle til lokalt producerede øl.
Initiativet er opstået i takt med at branchen for specialøl boomer, og mikrobryg er blevet en urban trend, hvor små bryggerier bliver i byen og tit åbner små barer og restauranter, hvor de serverer deres lokale bryg. Projektet Byhumle drives af frivillige ild- og ølsjæle med grønne fingre og passion for øl, der sammen vander, beskærer, høster og hænger ud med et fælles mål om at kunne høste lokal humle til at lave friske, lokale øl. På søndag skal planterne vandes med projektets nye vandingsanlæg for første gang, og humlen skal opformeres. Og her er det så, at man får muligheden for at adoptere en humleplante. Det gad jeg altså godt!

HVAD: Humledag // Adoptér en humleplante HVOR: Flaskegade, 1750 København HVORNÅR: Kl. 13.00 – 17.00. PRIS: Gratis.

IN ENGLISH: Byhumle is an urban beer farm that produces organic hops for locally produced beers. On Sunday, you can visit the farm and adopt a hops plant.

Rigtig god weekend! Pas godt hinanden og København til Distortion <3

/ Catharina


Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273