Blogs

Weekend i København by LoveCopenhagen #3

Weekend i København by LoveCopenhagen #3

by 16/01/2020
Januar er godt igang, og for mig er den fløjet afsted. Jeg startede nemlig nyt job d. 2. januar, og hvor januar måned normalt går rigtig langsom, så har det i år været noget helt andet. Med nyt job følger også en helt naturlig træthed – både i krop og sind over de mange indtryk, så jeg ser frem til weekenden, hvor der er spækket med fede ting. Som sædvanlig. Bliv inspireret til din weekend i København her:

 

Af Nathalie Meinhardt

Fredag – Fever Tree takeover Gorilla Bar

Siden jeg fik gin med Fever Tree for første gang, har jeg simpelthen haft svært ved at drikke GT uden. En skøn, aromatisk tonic i forskellige varianter – helt uden den bitre eftersmag, som jeg synes, at tonics ofte kan have.

Og i morgen aften tager Fever Tree over Gorilla Bar, på Restaurant Gorilla med Happy Hour fra 9.30 – 00.00! En perfekt måde at starte weekenden på med en veninde, date eller god ven. Eller noget helt fjerde.

HVAD: Fever Tree takeover Gorilla Bar HVOR: Restaurant Gorilla, Flœsketorvet 63, 1711 KBH V HVORNÅR: Fredag og lørdag, Happy Hour starter kl. 9.30

 

Lørdag – Binko Banko Champagne

LoveCopenhagens elskede Champagnebodega byder på Binko Banko på lørdag, og vi elsker konceptet! For 298,- får du 3 glas forskellige champagner og 3 plader, og ekstra plader koster 25 kr.

Og så kan man jo ikke få for meget af hverken champagne eller banko – især ikke champagne!

HVAD: Binko Banko Champagne HVOR: Lille Strandstræde 10, kld, 1254 Nyhavn HVORNÅR: Lørdag kl. 15.00-18.00

Søndag  – Veras Market i Nørrebrohallen

Veras Market er rykket indenfor i Nørrebrohallens multisal på søndag! Her kan du shoppe brugt tøj fra over 90 private stande – perfekt til dig, der vil være med til at mindske tøjspild, og give en andens gamle tøj nyt liv.

Der vil være masser af hygge, god musik og lækkert til ganen, og jeg tager helt sikkert forbi og kigger på søndag. Ses vi?

HVAD: Veras Market i Nørrebrohallen HVOR: Nørrebrogade 208, 2200 KBH N HVORNÅR: Søndag kl. 11-16

 

Ha’ en dejlig weekend!

// Nathalie

No Comments so far

Jump into a conversation

No Comments Yet!

You can be the one to start a conversation.

Your data will be safe!Your e-mail address will not be published. Also other data will not be shared with third person.