Blogs

Weekend i København by LoveCopenhagen #30

Weekend i København by LoveCopenhagen #30

by 26/07/2018

Det er torsdag, solen skinner, og jeg glæder mig til at tage ud og nyde sommer-København! Læs med, når jeg giver mit bud på weekend, der vil give dig god karma, få dig til at danse på gaden og føle som om du er på ferie i din egen by…

TORSDAG


Photo credit: Clean Up Copenhagen

Clean Up Copenhagen – Fællesoprydning omkring Søerne
Har du også lagt mærke til, hvor meget skrald, der flyder i vores fine by for tiden?
Søerne er et af mine absolut yndlingssteder i byen – og det gør ondt i mit hjerte at se al det affald, som ligger i og omkring dem i øjeblikket. Til trods for at Københavns kommune hvert år indsamler cirka 100 tons affald omkring Søerne og har to personer ansat til at samle skrald alle ugens dage hele sommeren, så er det tydeligt for de fleste, at det langt fra er nok! Derfor vil jeg slå et slag for et frivilligt initiativ, som min kollega fortalte mig om den anden dag. I dag mødes alle de, som har lyst til at hjælpe med at rydde op kl. 16.00 ved Kaffesalonens ponton, og så står den på fællesoprydning. Det første Clean Up initiativ fokuserer på Søerne, der grænser op til indre by.
Søerne er hjemsted for adskillige fugle og fiskefamilier. Og især fuglebestanden, som for nyligt har fået nye unger, er særligt udsatte overfor skraldeforureningen. De risikerer både at indtage skrald, når de spiser, samt at blive viklet ind i det når de svømmer rundt. Så lad os sammen støtte op om det her seje initiativ og hjælpe hinanden med at rydde op. Jeg håber ihvertfald vi ses, så vi kan hjælpes ad om at gøre København fin igen.

HVAD: Clean Up Copenhagen – Søerne HVOR: Peblinge Dossering 6, 2200 København N, Foran Kaffesalonens ponton HVORNÅR: Kl. 16.00-18.00

IN ENGLISH: Clean Up Copenhagen is an initiative established by locals where people meet to clean up the city. The first Clean Up initiative takes outset in the lakes surrounding the inner city. The lakes are notoriously plagued by garbage and this especially shows with the recent drought exposing the lake bed to reveal not only plastic on the surface but also on the bottom. Everybody is invited to join on Thursday the 26th of July for a community clean up from 4-6 pm.

FREDAG & LØRDAG

Photo credit: Rune Svenningsen

Carpark Festival – Upcoming artister, kunst og sjove aktiviteter
I weekenden løber den femte Carpark Festival af stablen under Bispeengbuen på Frederiksberg. Og jeg glæder mig til at nyde København, når den hyggelige kulturfestival inviterer hele byen indenfor til 20 musikalske optrædener og helt nye initiativer på aktivitets-fronten. Det kan kun blive godt!
På årets festival vil navne som blandt andre Ravi Kumar, Artifact Collective, KOPS og Takykardia sørge for musikken. På aktivitetsfronten vil festivalens frivillige i samarbejde med Kulturmagasinet VINK Kbh stå for en masse aktiviteter med alt fra grilltennis-turnering og morgenyoga til drag banko og kunstudstillinger fra Underbanen. Hele festivalen slutter lørdag aften med et afterparty på RUST, hvor festivalens to sidste acts indtager den ikoniske scene på Guldbergsgade.

På musiksiden sigter Carpark Festival efter at ramme et segment af spændende upcoming bands for at give publikum mulighed for at lytte til noget nyt og samtidigt give de deltagende musikere muligheden for at prøve sig af foran et ukendt publikum. I år er det især navne som mono mono, MELOH, Alcabean og Bette, der falder ind under denne kategori, men der er også gjort plads til mere etablerede kunstnere såsom Elias Segujja.

Udover musikken vil der i år også være en lang række aktiviteter, som lyder virkelig underholdende!
“I samarbejde med Kulturmagasinet VINK vil vi i år udfordre de urbane rammer under buen og publikums opfattelse af rummet. På programmet er bl.a. kunst fra de spirende artister hos Underbanen, grilltennis-turnening med selveste grilltenniskongen Ole Huld, en af opfinderne af sportsgrenen, samt massere af stande fra lokale handelsdrivende. Jeg tror faktisk, at man som gæst vil opleve, at det bliver stort set umuligt at kede sig på Carpark Festival 2018,” – Benjamin Randbøll.

Photo credit: UUNIT

Tjek hele programmet ud her:

Fredag
12.00: Podcast og P-Tærter
13.30: Drag Banko
15.15: Artist Sessions: Baby Pool & MANILA
16.00: Kunst fra underbanen
17.00: Baby Pool
17.40: PEERS
18.20: Bette
19.00: MELOH
19.40: Takykardia
20.20: BLOOD CHILD
21.00: LOLA
21.40: Ravi Kumar
22.20: Artifact Collective

Lørdag
11.00: Yoga og GRØD
12.00: GrillTennis
12.30: VINKel Sessions: RAPOLITICS
12.45: RAPOLITICS Performances: Stranger
13.30: VINKel Sessions: underbanen
14.00: VINKel Sessions: GrillTennis
14.00: GrillTennis: #1 Turnering
14.45: Artist Sessions: mono mono & Klaptrae
15.15: Artist Sessions: MONTI & Farveblind
15.15: GrillTennis: #2 Turnering
15.45: Artist Sessions: Hôy la, BLOOD CHILD & VAKT
17.00: MANILA
17.40: VAKT
18.20: Sharon Stone Band
19.00: Klaptrae
19.40: ALCABEAN
20.20: Hôy la
21.00: MONTI
21.40: mono mono
22.20: KOPS
00.00: Elias Segujja
01.00: Farveblind

HVAD: Carpark Festival HVOR: Under Bispeengbuen, 2000 Frederiksberg HVORNÅR: Fredag & lørdag (se program) PRIS: Gratis

IN ENGLISH: Carpark Festival is a cultural festival with more than 20 gigs from upcoming artists, art and fun activities, which takes place in Frederiksberg this weekend. It is free. 

SØNDAG


Photo credit: La Banchina // Baby Baby Bar

Gå på opdagelse på Refshaleøen
Refshaleøen er et af de steder, der er tilbage i København, som stadigvæk har noget kant, og det sætter jeg virkelig stor pris på. På søndag vil jeg derfor hoppe på cyklen og tage turen derud for at gå på opdagelse og kigge efter nye steder.
Derudover har jeg bl.a. tænkt mig at ligge vejen forbi La Banchina, hvor jeg er vildt glad for at komme for tiden.
Det blå hus der engang huserede B&Ws portvagt er i dag en uformel lille café, restaurant, kaffe- og vinbar. La Banchina er nede på jorden med højt til himlen, og jeg er vild med det. La Banchina betyder bådebro på italiensk, og som navnet antyder er der masser af udeplads, hvor man kan tage en dukkert eller spise noget lækkert, let mad.
Et andet sted, jeg er lidt forelsket i for tiden er Baby Baby Bar, som jeg fornyligt har opdaget. Den lille pop-up bar ligger helt ude ved de hvide statuer, og jeg har det fuldstændig, som om jeg er på ferie i min egen by, når jeg besøger stedet. Jeg har kun besøgt baren om aftenen, men på søndag har Baby Baby sørget for yoga på kajen fra kl. 10.30-11.30, hvilket jeg godt godt gider at deltage i. Og du behøver hverken at kunne stå på hovedet eller nå dine tæer for at være med. Efter yogaen kan man købe lækre morgenmad bowls fra Zabellos Mad, og blive hængende og nyde solen og udsigten over København så længe man orker. Så bliver søndag altså ikke meget bedre!

HVAD: La Banchina / Baby Baby Bar HVOR: Refshaleøen HVORNÅR: Hele dagen. Yoga på Baby Baby kl. 10.30-11.30 PRIS: Gratis

IN ENGLISH: On Sunday, I will go to Refshaleøen. It is one of the only places left in Copenhagen that still has some industrial edge to it, which I really appreciate. I recommend that you visit La Banchina and Baby Baby Bar. In the morning you can even join a free yoga class by the quay at Baby Baby Bar. 

 

Rigtig god weekend! / Catharina

 

Photo credit, top billede: Stillhoff Photography


Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273