Blogs

Weekend i København by LoveCopenhagen #32

Weekend i København by LoveCopenhagen #32

by 09/08/2018

Vi tager hul på endnu en festival-weekend, når Haven folder sig ud fra i morgen på Refshaleøen. Samtidig er der adskillige Strøm-arrangementer rundt omkring i byen, og så kan du komme på digter-rundvisning på en kirkegård. Der er noget at glæde sig til, hvis du spørger Louise T.

Af Louise Taarnhøj

 

TORSDAG

STRØM TALK

STRØM TALK

Tre ting, jeg er vild med: elektronisk musik, taleradio og festivaler. Det er faktisk på min liste over absolut favoritting. Og nu bliver de tre forenet i et lille, lækkert kinderæg, når Strøm Festival inviterer til debat om nye måder at lave radio på, musikken, der spilles på disse nye kanaler og ikke mindst, hvilke muligheder og udfordringer der er i denne udvikling.

Panellet består af  Le Gammeltoft (Heartbeats), Rasmus Stolberg (The Lake) og Malika Mahmoud (Mmhradio), og Rasmus Poulsen (Raske Penge & Raske Plader) er moderator.

Strøm Festival 2018 foregår fra d. 8. – 11. august 2018

Tak til vores partnere Københavns KommuneFrederiksberg Kommune og Statens Kunstfond.

HVAD: Paneldebat om ny radio HVOR: Strøm Lab, Slagterhusgade 1, port 5, 1715 KBH V HVORNÅR: Kl. 17-18.30 PRIS: Gratis

IN ENGLISH: Strøm Festival is an electronic festival taking place at different venues all over the city. This event is about the future of radio and what has happened for during the past 5 years or so – with the development of the online radio channels, talk radio, podcasts and niche music. 

 

FREDAG

Haven Festival

HAVEN FESTIVAL

Så sker det. Mit hjerte hopper altid lidt i dagene op til en festival, og det er ingen undtagelse her før Haven Festival, som jeg sidste år nød i stride strømme, mens regnen silede ned i min white russian, og The National gav mig endnu en musikforelskelse af den store slags.

I år samles hele LoveCopenhagen-holdet fredag eftermiddag til Jenny Lewis, som jeg har skamlyttet til den seneste uge, og derefter direkte over og få det sidste af Phoebe Bridgers. Dernæst skal jeg drikke masser af øl, spise god mad, lytte til min Sønder Boulevard af Thåstrøm, forelske mig i Kevin Morby, danse til Kamasi Washington og til sidst blive lykkelig til Arcade Fire, der sidste år leverede årets bedste koncert på Roskilde Festival. Kan de gøre det igen?

Og så er der alt det ind imellem, som jeg også skal på årets Havens Festival. Når nu der lægges op til, at man bare lader sig rive med af øjeblikket, så skal jeg da udnytte det, som den distræte og impulsive person, jeg er, der alt for nemt lader mig overtale til først at gå den ene vej og så pludselig den anden.

Og nu aftenen er slut, skal jeg cykle hjem til Vesterbro og glæde mig til lørdagens musik, hvor jeg ser mest frem til Cancer, Liima, Wye Oak og Nils Frahm. Selvfølgelig også Kraftwerk, selvom jeg helt ærligt synes, det er lidt kedeligt. Jeg forstår godt, hvor banebrydende de var, så jeg skal naturligvis også se ud som om, jeg stornyder at være vidne til deres 3-D-koncert, selvom jeg nok vil drømme mig hen til et sted, hvor jeg kan drikke øl, danse lidt og snakke med spændende mennesker, som jeg kan være beruset-klog sammen med.

HVAD: Haven Festival HVOR: Refshaleøen HVORNÅR: Fredag og lørdag PRIS: Enkeltbillet: 935 kr., partout: 1.435 kr.

In English: Haven Festival, curated by Bryce Dessner & Aaron Dessner (The National), Claus Meyer (Meyers Mad) and Mikkel Borg Bjergsø (Mikkeller) is just as much a sophisticated beer festival with international live music, as it is an art festival, a food festival with world renowned guest chefs at the top of their experimental game, or a music festival that takes place in the middle of one large artistic installation created in collaboration between the brewers, musicians, chefs and performance artists from all over the world. It’s happening this weekend from Friday noon to Sunday morning at Refshaleøen. Buy tickets here

 

LØRDAG

STREET FOOD

STREET FOOD OM SØERNE 

Jeg kan ikke få nok af lækker mad, og gerne i små portioner, så man kan smage meget forskelligt. Street Food om Søerne er ganske enkelt, hvad de lover: streetfood om søerne. Tre dage med masser af forskellige foodtrucks, cykler og telte – og kolde øl og drinks.

Hvem, der kommer og leverer maden og drikkevarerne, ved jeg faktisk ikke, men det er også ligegyldigt, så længe der er meget forskelligt, solen skinner og folk er glade. Så kommer jeg også!

HVAD: Madfestival ved søerne i København HVOR: Søerne HVORNÅR: Fredag-søndag PRIS: Forskelligt alt efter madbod

IN ENGLISH: This weekend, the lakes in the middle of Copenhagen will transform into a huge food market with lots of food trucks, bikes and drink-wagons. From Friday to Sunday it will be possible to enjoy one of the most beautiful scenaries in the city – with great food and drinks. 

 

SØNDAG

Kærlighedsruten på Assistens Kirkegård

Gadedigteren og historiefortælleren, Christian Kronman, som i forvejen har Digterruten på Assistens, viser nu også rundt på Kærlighedsruten, hvor han fortæller om de døde poeters store kærlighed og reciterer nogle af de smukkeste digte, der er skrevet på dansk – eksempelvis Dan Turells ”Din krop, sovende”, Viggo Stuckenbergs ”Du kommer som et syn af sol og hvidt”, Jens August Schades ”Kællingedigt 1” og – for at det ikke skal være løgn – også et erotisk digt fra Schades nabo på Assistens: H. C. Andersens ”I afrikanerbyen”.

På Assistens ligger et væld af både middelstore og store digtere begravet, og de har ikke blot skrevet om kærligheden, men levet og oplevet den i alle dens former fra håb, lykke og længsel til jalousi og ubærlig smerte.

Mød op på søndag kl. 14 og gå med Gadedigterens omvisning. Billetter koster 50 kr. og .

HVAD: Kærlighedsrute HVOR: Assistens Kirkegård HVORNÅR: Kl. 14 PRIS: 50 kr. Billetter købes i Centret kort inden omvisningen begynder.

IN ENGLISH: Many of the greatest Danish writers and poets are buried at Assistens Cemetery on Nørrebro in Copenhagen. This Sunday you can join a special city walk on the cemetery and visit some of the graves of the writers. The headline for this city walk is simply: Love. 

En lille note:

Faste læsere af bloggen vil vide, at jeg har noget med stilhed. Et ambivalent forhold, kan man sige.

Jeg elsker stilhed, men jeg har den meget sjældent i mit liv. Grunden er, at jeg elsker musik. Og jeg elsker historier; både at fortælle dem, lytte til dem og læse dem. Derfor er det sjældent stilhed i mit liv. Hvis jeg læser, er det ofte til lyden af en af mine yndlingsplader. Men i går aftes sad jeg på min altan og læste i min bog uden nogen form for lyd. Andet end nogle børn, der legede i gården, vinden i træerne (ja, vi har træer i vores baggård) og en enkelt myg, der cirklede provokerende omkring mig.

Jeg har engang arbejdet et sted, hvor vi fik et kursus i mindfulness, og siden jeg elsker alt, hvad der hedder yoga, meditation og den slags spirituel udvikling, var jeg naturligvis også vild med at få muligheden for at stifte bekendtskab med mindfulness.

Lige som så mange andre kan jeg have noget svært ved at koncentrere mig i længere tid ad gangen. Om det har noget at gøre med det tempo, jeg nærmest altid kører i, min mobil, de mange hurtige skift i hverdagen og livet… det ved jeg ikke. Men jeg har perioder, hvor jeg ikke kan koncentrere mig om at se en hel film eller læse i en bog i længere end 10 minutter ad gangen. Det ville jeg dengang gerne lave om på.

Mindfulness handler i bund og grund om at lukke alt ind, men ikke tage det ind. Sagt på en anden måde: du registrerer, hvad der foregår omkring dig, men du lægger ikke noget energi i at følge det. Lyden af bilerne udenfor, nogle mennesker der snakker, kasseapperratet der bipper, sms’er og messenger-beskeder, teksten i musikken. Alt det kan sagtens være der, men du tager det ikke ind. Fordi du bruger din opmærksomhed på noget andet.

Og hvordan hænger det så sammen med stilhed? Det hænger sådan sammen, at stilhed bliver en del af dig, når du vil have det. Bliver det for meget, mediterer du, trækker vejret og lytter.

Som da jeg sad på altanen med et baggrundslydtapet af byens lyde, men ikke lod mig opfange af det. Det var der bare. Og så flød Murakamis ord ellers bare smukt henover siderne, op til mig og ind i min bevidsthed og fantasi. Skabte en lille film med billeder, dufte og lyde. Måske fra Vesterbro. Måske fra Tokyo, hvor bogen foregår.

Jeg har brug for stilhed hver dag; om det er inden i mig selv, eller om det er udenfor, er lige meget. Men jeg ved bare, at jeg elsker stilhed. Lige så meget, som jeg elsker musik og historier.

God weekend! 

Louise T

Louise Taarnhøj

Mig på et toilet i Indre By


Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273