Blogs

Weekend i København by LoveCopenhagen #33

Weekend i København by LoveCopenhagen #33

by 16/08/2018 0 comments
Der er gang i København i denne weekend ­– der har faktisk været gang i byen hele ugen i anledning af Copenhagen Pride Week 2018, og mange af festlighederne kulminerer i weekenden med paraden og fester over hele byen. Udover Copenhagen Pride Week, som i den grad står for meget af festen, så står weekenden også på lancering af to nye femi-øl, Christianshavns 400 års jubilæum, og Den Store Biografdag.

 

TORSDAG

Fotocredit: Copenhagen Pride Week 

Copenhagen Pride Week bliver fejret over hele byen, og torsdag aften står den bl.a. på gratis koncert med Anne Linnet på Rådhuspladsen. Hvis du vil have et overblik over ugens begivenheder, så læs mere i vores guide til Copenhagen Pride Week 2018. En af de helt store ting for at markere Pride-ugen og LQBTQIA-rettighederne er de mange regnbueflag, der fylder på Københavns bygninger og flagstænger. Hvis du skal være helt klar til at fejre Pride Week, så smut for Weekday butikken på Strøget torsdag og design dit helt eget regnbueflag. Det er gratis at lave dit eget regnbue-inspireret flag i butikkens in-store print studie, og til gengæld donerer Weekday 10 Euro til UN Free & Equal kampagnen for hvert eneste flag, der bliver lavet.

HVAD: Weekday print studio – make your parade flag HVOR: Weekday, Store Amagertorv 33, KBH K HVORNÅR: Torsdag

IN ENGLISH: Copenhagen Pride Week is being celebrated all over the city this week with parties, free concerts, drag shows and of course the big parade on Saturday. The rainbow flag is already on display on a lot of building throughout Copenhagen, and Thursday you can design your very own version at the Weekday store on Strøget. It’s free to design and print the flag and for every flag, there is made Weekday will donate 10€ to the UN Free & Equal campaign.

 

FREDAG

Fotocredit: Mikkeller & Girls Are Awesome launch ‘Female’

Mikkeller og Girls Are Awesome har teamet op for at lave to nye øl, som kun kan falde i alles smag, der er nemlig en ‘Blonde’ og en ‘Brunette’. Det bliver fejret fredag med lanceringet af de to øl og efterfølgende fest. Til de allerførste er der mulighed for at få gratis øl mellem kl. 17 og 19, og hvis du først kommer senere, så går du absolut ikke forgæves, da der både er live musik og DJs senere på aftenen. De to nye øl fra Mikkeller er som sagt lavet i samarbejde med platformen Girls Are Awesome og for at sørge for, at der er noget for enhver smag, er resultatet af samarbejdet blevet til en Wit Ale og Brown Ale – og deraf de to navne på øllene. Aftenens live-musik er endnu ikke blevet annonceret, men i løbet af aftenen kan du se frem til Rebecca Lou, DJ Rita Blue, DJ Asha, DJ Aurielle Sayeh – og selvfølgelig til at smage de to øl.

HVAD: Mikkeller & Girls Are Awesome launch ‘Female’ HVOR: Warpigs, Flæsketorvet 25, KBH V HVORNÅR: Fredag kl. 17-02

IN ENGLISH:
The Copenhagen based microbrewery, Mikkeller have teamed up with the platform Girls are Awesome to create two special beers, which are launched Friday afternoon at Warpigs in the meat packing area. The collaboration has resulted in a wit ale and brown ale, that very fittingly have been named
‘Blonde’ and ‘Brunette’. There’s free beer from 17-19 and the rest of the evening there will be live acts and DJ to get the party started.

 

LØRDAG

Christianshavn har 400 års jubilæum, og den markering kommer ikke til at gå stille for sig. Der er events, musik og fest over hele den skønne bydel hele weekenden for at markere det store jubilæum. En af de begivenheder som jeg virkelig hæftede mig ved er, at der er filmvisning på broklappen af Knippelsbro! Jeg har boet lige i starten af Amager i mere end 10 år, og cykler derfor dagligt over Knippelsbro, og engang var det en daglig reminder om det simple faktum, at jeg bor på en ø! Når broen var oppe, (var det ikke kun en virkelig god undskyldning for at komme for sent), jeg følte mig pludselig meget afskåret fra resten af København, og engang var den eneste anden mulighed, hvis broen var oppe og tiden var knap at tage turen til Langebro, og det var jo ikke ligefrem noget, der sparede mig for tid. Siden da er både Cykelbroen ved Fisketorvet og Inderhavnsbroen kommet til, og Christianshavn og Amager føles ikke længere så afskåret fra resten af byen. Derfor synes jeg, at det er helt genialt at lave film-aften på Knippelsbro, da det rent faktisk betyder, at broen bliver lukket for trafik fra kl. 21.30-23.30, da broklappen er hejst. Det hele starter med et ildshow ved Pyromaniacs, og senere vises filmen ”Christianshavn – byen ved vandet” på den opslåede broklap. Filmen er ikke et tilbageblik på Christianshavns lange historie, men derimod en skildring af nutidens kendte og ukendte Christianshavn.

HVAD: Filmvisning på Knippelsbro HVOR: Knippelsbro, KBH K HVORNÅR: Lørdag kl. 21.30

IN ENGLISH: The beautiful area Christianshavn is celebrating its 400 year anniversary this weekend with events, music, and fun all over the charming small island and canals. Saturday night one of the bridges connecting Christianshavn to the rest of Copenhagen, Knippelsbro is gonna form the backdrop for an open-air cinema. The bridge will be closed for traffic from 21.30 as one of the bascules will be raised and function as the canvas for a pyrotechnical show and special film screening.

 

SØNDAG

Fotocredit: Grand Teatret – Den Store Biografdag

Selvom det måske lige er tidligt nok, så kommer vi ikke udenom, at sommeren snart er slut. Det er lidt trist, og jeg er desværre én af typerne, der allerede så småt har fået en tidlig vinterdepression. For mit vedkommende er sensommeren forbundet med utrolig meget melankoli! Men hvis jeg skal se det fra den lyse side, er noget af det gode ved efteråret, at man har en god mulighed for at få krybe indenfor med en god film eller serie. Og nej, vi er der ikke helt endnu, da vejret jo heldigvis stadig er godt, men søndag er der en virkelig god grund til at tage forskud på efterårshyggen, eller bare blive opdateret på nogle af de mange premierefilm, som du endnu ikke har set pga. det gode sommervejr. Det er Den Store Biografdag, hvilket betyder, at du kan se film for kun 50 kr. i stort set alle biografer i København. Så tag et smut i Grand Teatret, Empire Bio, Dagmar, Imperial, Palads eller Falkoner og nyd en hyggelig eftermiddag eller aften i mørket til halv pris.

HVAD: Den Store Biografdag HVOR: Størstedelen af biograferne i København HVORNÅR: Hele søndag

IN ENGLISH: You have a great opportunity to catch up on all the latest premiere movies this Sunday, as most of the cinemas in Copenhagen are selling tickets at half price – only 50 DKK for all movies but make sure to book in advance.  

 

Enjoy ♥

/Louise Bro


Fatal error: Uncaught Exception: 12: REST API is deprecated for versions v2.1 and higher (12) thrown in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273