Blogs

Weekend i København by LoveCopenhagen #5

Weekend i København by LoveCopenhagen #5

by 31/01/2020
Så er årets længste måned snart slut. Og i løbet af denne grå januar måned er dagen er allerede tiltaget med 1 time og 25 minutter. Ja, det er måske ligefrem stadig lyst, når du har fri fra arbejde. Nu skal februar skydes i gang med manér, og det kan du bl.a. gøre med fernisering, fødselsdagsfest og vinterbadning. Her er en guide til din weekend i København.

 

Af Louise Bro

 

Fredag

Fredag inviterer Kunstsalonen til åbningen af Frederiks Salonen – en ny udstilling i en 740 m2 stor mondæn herskabslejlighed i det historiske designhus ‘Frederiksgade 1’, der ligger lige ved Marmorkirken. Kunstsalonen arrangerer offentlige udstillinger i skiftende private hjem, hvor kunsten indgår i det eksisterende hjems interiør.

Denne gang rykker udstillingen ind hos Getama, som producerer møbler af blandt andet Hans J. Wegner og Nanna Ditzel. Derfor kan du her opleve kunsten på en helt ny måde, da den er udstillet sammen med nogle af de designklassikere, som Getama producerer. Mere end 40 samtidskunstnere udstiller deres værker, og du kan bl.a. opleve kunstværker fra Kasper Eistrup, Tal R (Borch Editions), Amalie Gabel og Henrik Godsk. Udstillingen løber frem til den 27. februar.

HVAD: Fernisering – Frederiks Salonen HVOR: Getama, Frederiksgade 1, 3. sal. KBH K HVORNÅR: Fredag kl. 16-19

IN ENGLISH: Experience art in a totally new way this Friday when “Kunstsalonen” opens its new exhibition Frederiks Salonen in one of the most beautiful design houses in Copenhagen. Kunstsalonen specializes in creating art exhibitions in private and furnished homes which means you can enjoy the featured art pieces in a different setting to that of a museum or gallery.

 

Lørdag

Lørdag er det et år siden, at Yellow slog dørene op på Kapelvej, og det skal fejres. Du er også inviteret med til fødselsdagsfesten, hvor du kan glæde dig til gratis øl og drinks fra kl. 20-21. Musikken bliver styret af MOQST og Grant, så mon ikke du skal huske danseskoene.

HVAD: 1 års fødselsdag på Yellowkbh HVOR: Kapelvej 1, KBH N HVORNÅR: Lørdag kl. 20-03

IN ENGLISH: Bar and eatery Yellow is celebrating that 1 year has passed since their grand opening on Kapelvej on Nørrebro. You can join the celebration with free birthday beers and drinks from 20 to 21 – and music from MOQST and Grant.

Søndag

Jeg er ikke bare fan af vinterbadning, jeg er decideret afhængig af det! Så afhængig at det kolde vand ikke rigtig føles koldt længere. Jeg glæder mig faktisk til, vi forhåbentlig snart får lidt frostgrader. Vinterbadning gør så mange gode ting for kroppen og hovedet, og har gennem de sidste par år reddet mig fra vinterdepressioner, sygedage og dyre varmeregninger. Og så er det i øvrigt bare dejligt forfriskende at dyppe hovedet under iskoldt vand og en eminent god kur mod tømmermænd. Har jeg solgt det godt nok endnu? Hvis du stadig er i tvivl, om vinterbadning kunne være noget for dig, så kan du prøve det kolde gys, når Vinterbad Bryggen inviterer til gæstebadedag på søndag. Der står søde og garvede vinterebadere klar til at guide, og efter den kolde badetur kan du også smutte ind og varme dig i saunaen.

HVAD: Gæstebadedag HVOR: Vinterbad Bryggen, Islands Brygge 14, KBH S HVORNÅR: Søndag kl. 13-16

Hvis du synes det lyder fuldstændig vanvittigt med det kolde gys, så vil du måske mere synes om et dejlligt varmt bad? Det er der også mulighed for, da Kihosk fra fredag til søndag har placeret et vildmarksbad ude foran butikken på Sønder Boulevard. Her kan du sidde i varmen og dampe, mens du nyder en kold specialøl eller en god kop kaffe og lytter til god musik eller sludrer med vennerne. Og det lyder nu heller ikke som en helt dårlig søndag.

HVAD: Hot days på Kihosh HVOR: Sønder Boulevard 53, KBH V HVORNÅR: Fredag til søndag kl. 10-22 PRIS: 50 kr.

IN ENGLISH: Winter bathing has become immensely popular in Copenhagen – so popular that the many clubs around the city have long waiting lists. If you’d like to try a cold swim the harbor, head down to Islands Brygge this Sunday where the local club is opening the gates so everyone free of charge can try winter bathing. If you’re not into the cold then head to Sønder Boulevard where the hip grocery store has placed a hot tub right outside their store. For 50 DKK you can enjoy a relaxing bath and a cold beer or hot cup of coffee.

 

God weekend!

/Louise Bro

No Comments so far

Jump into a conversation

No Comments Yet!

You can be the one to start a conversation.

Your data will be safe!Your e-mail address will not be published. Also other data will not be shared with third person.