Weekend i København by LoveCopenhagen #20

Weekend i København by LoveCopenhagen #20

by 14/05/2020

Vi er stadig nødt til at holde lidt igen med kram og tæt kontakt. Men sundhedsstyrelsen har sagt god for, at vi nu kan nøjes med at holde 1 meters afstand fra hinanden. Det er da fremskridt! Og mens vi i spænding venter på, at restauranterne må åbne på mandag, får du her inspiration til din weekend i København.

 

Af Louise Bro

 

Torsdag – Sofa banko
Torsdag er efterhånden blevet udråbt til banko eller quiz aften. Men da du må vente med at komme på værtshus og deslige indtil næste uge, så kan du torsdag glæde dig til take away banko. Absalon, som stort set hver torsdag byder indenfor til banko, sender live fra deres sofa, da de stadig har lukket. Der er præmier på højkant, og det eneste du skal gøre er at lave din egen banko plade eller printe en ud og så følge med, når Absalon sender live på deres Facebookside torsdag kl. 20.

HVAD: Sofa banko HVOR: Online HVORNÅR: Torsdag kl. 20 PRIS: Gratis

IN ENGLISH: Absalon will make sure that you get your weekly bingo game fix this Thursday. As they are still not open for business, the bingo (aka banko) game will be a live transmission on their Facebook page – all you have to do is to print the bingo sheet and you’re ready.

 

Fredag – Hummerkasse
Jeg er ikke i København i weekenden, desværre. Ikke fordi det gør mig noget at komme væk fra byen for første gang i 2 måneder, absolut ikke! Jeg siger kun desværre, fordi jeg så ikke kan få leveret weekendens hummerkasse fra Meyers. Det lyder simpelthen alt for godt. For 295 kr. pr person kan du få leveret en kasse med danske sorthummere, pisket, brunet smør, cocktailsauce, aioli rørt med ramsløg, asparges, salat med asparges og syrlig vinaigrette, og nybagt surdejsbrød. Av, en lækker start på weekenden.

HVAD: Take Away Hummerkasse HVOR: Meyers HVORNÅR: Fredag og lørdag PRIS: 295 kr.

IN ENGLISH: From Monday a lot of restaurants will start to open again, but until then we’ll have to enjoy take away. Try Meyers lobster take away meal with butter, sauce, aioli, asparagus, green salad and bread – delivered to your door for 295 DKK.

 

Lørdag – Docken drive-in bio
Indtil forsamlingsforbuddet bliver ophævet, eller bare hævet til mere end 10, så er det lidt svært at lave noget, der er specielt socialt. I hvert fald noget der kræver fysisk socialt samvær. Men der er jo heldigvis måder at omgå de ellers så strikse regler.

Derfor har vi normalt cykel-glade københavnere for en stund taget drive-in konceptet til os. Først kom Cinemateket og Meyers med en drive-in bio i Nordhavn, og Live Nation har netop annonceret, at de er klar med Drive In – Live koncerter ved Københavns Lufthavn fra den 20. maj. I slipstrømmen er der nu dukket endnu en drive-in bio op på Docken. På lørdag åbner de deres parkeringsplads på Nordhavn for filmglade sjæle og viser ”Bohemian Rhapsody”. Det smarte ved konceptet her er, at du kan skrue bilradioen op på max, og synge med på alle Queen klassikerne – og den var nok ikke gået i biografmørket.

HVAD: Drive-in bio / Bohemian Rhapsody HVOR: Docken, Færgehavnsvej 35, Nordhavn HVORNÅR: Lørdag kl. 20-22.30 PRIS: fra 150 kr.

IN ENGLISH: Since we cannot go to the cinema or to concerts for the next few months, drive-ins have become the new thing. This Saturday you can enjoy “Bohemian Rhapsody” from the comfort of your car if you go to the drive-in cinema at Docken in Nordhavn. 

 

Søndag – Hike på Amager bakke
I mandags åbnede Amager Bakke igen efter corona-nedlukning. Hurra! Udendørs sport er atter tilladt. Det er måske ikke lige noget, du kan se grund til at juble over, hvis du ikke er til skiløb. Men vidste du godt, at det er ganske gratis at tage en tur til toppen og nyde udsigten? Amager Bakke er åben og offentlig tilgængelig i åbningstiden, så du kan gå eller løbe en tur på stisystemer og trapper hele vejen til udsigtspunktet på toppen. En glimrende måde at komme af med nogle af corona-kiloene på. Du kan naturligvis også bare tage turen op med elevatoren, der er også ganske gratis.

HVAD: Hike på Amager Bakke HVOR: Vindmøllevej 6, KBH S HVORNÅR: Søndag kl. 11-17 PRIS: Gratis

IN ENGLISH: Enjoy the best view of Copenhagen from the scenic viewpoint on top of Copenhill. The artificial ski slope and recreational hiking area is once again open for the public – and it is actually quite free to take a stroll or run to the top during opening hours.

 

God weekend!

 

/ Louise Bro

No Comments so far

Jump into a conversation

No Comments Yet!

You can be the one to start a conversation.


Warning: Illegal string offset 'rules' in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/themes/fraction-theme/functions/filters.php on line 204

Warning: Illegal string offset 'rules' in /home/www/lovecopenhagen.com/wp-content/themes/fraction-theme/functions/filters.php on line 205
<