Blogs

Weekend i København by LoveCopenhagen #29

Weekend i København by LoveCopenhagen #29

by 16/07/2020

København er for alvor kommet i feriestemning. Normalt er der jo proppet med turister, men denne sommer har vi byen helt for os selv. Det er lidt mærkeligt, at der er så stille – men prøv at nyde roen og udnyt, at du helt uforstyrret kan gå på opdagelse i byen.

 

Af Louise Bro

 

TORSDAG  – Empirical dock house

Weekenden starter torsdag på Refshaleøen hos Empirical Dock House, som sommeren over har åbnet en pop-up bar i det, der tidligere var Baby Baby Bar – de lukkede desværre sidste efterår. Heldigvis stod der andre klar til at videreføre baren med en af byens bedste beliggenheder. Det er destillieret Empirical Spirits der står bag  pop-up baren, hvilket er meget næliggende da destilleriet også holder til på Refshaleøen. Resten af sommeren kan du få lækre cocktails, kolde special-øl, is, og en helt særlig milkshake med kokos, lime, banan og destilleriet egen Ayuuk. Hver lørdag og søndag kan du desuden få Shrimp Roll med sprøde chips og dild pickles.

HVAD: Empirical Dock House HVOR: Refshalevej 147, KBH K HVORNÅR: Torsdag 15-21

IN ENGLISH: Empirical Spirits has opened a summer pop-up bar on one of the best locations on Refshaleøen. In the rustic location that used to be Baby Baby Bar you can the rest of the summer find Empirical Dock House, that serves cocktails, boozy ice cream and milkshakes, cold beers – and in the weekend also shrimp rolls.  

Foto: Empirical Dock House

FREDAG – Rosé og jomfruhummere på Toldboden

Den danske sommer er muligvis noget af det mest lunefulde, der findes. En kort tur udenfor kan hurtigt indebære at tasken er pakket med både solbriller, solcreme, paraply, regntøj og en ekstra varm trøje – man ved aldrig, hvad man bliver udsat for. Det er dog heldigvis ikke noget, en lille smule rosé ikke kan fikse, og derfor skal solens tilbagevenden fejres fredag med rosé og jomfruhummere på Toldboden. For 275 kr. kan du få en flaske Saint Max rosévin & en skål hvidvinsdampede jomfruhummere med hjemmerørt aioli og hjemmebagt ølandshvedebrød.

HVAD: Rosé og jomfruhummere HVOR: Toldboden HVORNÅR: Fredag 16-19 PRIS: 275 kr. book bord her.

IN ENGLISH: Toldboden is celebrating the summer with a pink party Friday evening. For 275 DKK you can enjoy a bottle of rosé, and a bowl of steamed langoustine with aioli and home-baked bread.

 

LØRDAG – Jazz & cocktails på Copenhill

Copenhill er meget mere end bare en skibakke, og nu er de også begyndt at åbne op for arrangementer, der ikke kræver, at du får sved på panden. Lørdag er Copenhill, A Verre drinks og Kyros & Co gået samme for at samle det bedste af sommeren på toppen af bakken. Der vil være drinks, både med og uden alkohol, lette anretninger og live jazz.

Eventet er gratis, men du skal registrere dig pga. COVID-19 restriktioner. Det garanterer dog ikke adgang – det er efter først til mølle princippet.

HVAD: Jazz and cocktails on the hill HVOR: CopenHill Urban Mountain HVORNÅR: Lørdag kl. 12-22 PRIS: Gratis

IN ENGLISH: Copenhill is inviting you to jazz and cocktails on the hill. Saturday you can enjoy cocktails, snacks, and live jazz all day from 12-22. The event is free but you have to sign up because of COVID-19 restrictions.

Foto: SMK / Peter Madsen

SØNDAG – Den Kongelige Afstøbningssamling

Som Nathalie tidligere har skrevet, er der sommeren over halv pris på en lang række sommeraktiviteter i København. En af dem er Statens Museum for Kunst (SMK), som har lanceret et sommerprogram spækket med fysiske og virtuelle oplevelser, kunstrejser, digitiale fællesksaber, sommerkoncerter og værksteder for børn og meget andet. Fra midten af juli kan du alle weekender desuden besøge Den Kongelige Afstøbningssamling, som normalt har lukket for publikum. Her kan du udover udstillingen med godt 2.000 gipsskulpturer også opleve syv dygtige tegnere, som hver især vil forvandle og fortolke historierne bag skulpturerne til moderne tegneseriestriber.

HVAD: Den Kongelige Afstøbningssamling HVOR: Vestindisk Pakhus, Toldbodgade 40, KBH K HVORNÅR: Alle weekender i juli og august kl. 10-18 PRIS: Gratis

IN ENGLISH: All weekends in July and August the Royal Cast Collection is exclusively open to the public. Seven artists have been invited to tell the story of some of the sculptures and interpret these into drawings and comic strips.

 

Hav en dejlig sommerweekend

 

// Louise Bro

No Comments so far

Jump into a conversation

No Comments Yet!

You can be the one to start a conversation.

Your data will be safe!Your e-mail address will not be published. Also other data will not be shared with third person.