Betal med generøsitet

1
278

Anthon Berg har gennem flere kampagner positioneret sig som den generøse chokoladevirksomhed, der skal få dig til at opføre dig bedre overfor dine medmennesker.

Det kan vi godt lide her på bloggen. Så da vi fik en mail fra Anthon Berg om, at de ville lave denne pop up butik, hvor man kun kan betale med generøsitet, klappede vi i hænderne. Desværre klappede vi tre dage for sent. Eventen havde fundet sted.

Øv! Men så er det heldigt, at Anthon B har lavet en fin lille video fra dagen, hvor en masse mennesker fik chokolade for en god gerning. Vi synes, det er så fint, og det siger vi altså helt gratis!

[youtube http://www.youtube.com/watch?v=BoGJR7ysbU8&w=560&h=315]

Hvis man ser bort fra, at det rent faktisk er PR, så synes vi, at det er en meget fin video og et rigtig godt tiltag. Man kan jo lege med tanken om at give generøsitet i gave (uden nødvendigvis at få chokolade for det).

Altså, ligesom da vi var børn, og vi lavede klippekort til mor og far med ‘rengørning’, ‘madlavning’, ‘græsslåning’, som de så kunne indløse, når de ville. Det må da egentlig være en meget dejlig gave at få.

KH Anne & Louise

1 COMMENT

  1. Kunne ikke være mere enig. Det er meget fint af dem, og selv om det er PR, er det jo også at sende et godt budskab ud om, at vi skal huske hinanden, pleje venskaber, forkæle hinanden (og måske skjult: at vi ikke kun skal tænke på os selv?)

    Og de der gavekort/klippekort – de virker stadig! Flere af mine veninder giver dem som ekstragave til jul og fødselsdage, fx med hjemmemiddag, bagning af morgenbrød, massage osv. Måske en måde at være sammen på? Og lidt mere personligt end en cd 🙂

Comments are closed.