
Fra den 28.–31. august 2025 indtager CHART Art Fair igen Kunsthal Charlottenborg og Københavns byrum. Her kan du opleve kunst i verdensklasse, offentlige installationer, performances, talks og unikke samarbejder på tværs af kunst, arkitektur og musik. Læs mere her:
Af Nathalie
CHART 2025 byder på meget mere end en klassisk kunstmesse. Fra store installationer i Charlottenborgs gårdrum til skulpturer i Tivoli og guidede løbeture gennem byens kunstlandskab – programmet spænder bredt og inviterer alle til at opleve samtidskunst på nye måder. Vi har samlet en oversigt lige her:
CHART på Kunsthal Charlottenborg
Selve kernen i CHART er den store kunstmesse på Kunsthal Charlottenborg, hvor Nordens førende gallerier viser samtidskunst fra nogle af de mest markante kunstnere lige nu. Her kan du både møde nye værker og opleve de nyeste strømninger i nordisk kunst. Køb billetter her.
CHART Public: Kunst i det offentlige rum
I Charlottenborgs gårdrum finder du årets store offentlige installation, CHART Public. I 2025 præsenteres værket Re-Route af Samuel Charles Barrett – en sanselig installation skabt af hundredevis af lysende trafik-kegler, der samtidig fungerer som ramme for musik og performances.
CHART in Tivoli
Fra 28. august til 21. september 2025 flytter CHART også ind i Tivoli med en skulpturel udstilling, hvor samtidskunst møder forlystelsesparkens magiske rammer. En unik mulighed for at opleve kunst i uventede omgivelser midt i byen. Læs mere her.
Art Running Tours: Oplev kunst i bevægelse
For første gang inviterer CHART til Art Running Tours – kuraterede løberuter gennem København, hvor du kan opleve byens offentlige kunstværker af kunstnere som Olafur Eliasson og Eva Koch, mens du er i bevægelse. Læs mere om Art Running Tours her.
Mere end en kunstmesse
CHART er meget mere end gallerier og installationer. Programmet byder også på talks, musik og performances, hvor aktuelle temaer i kunst og samfund udfoldes. Mange af disse arrangementer er gratis og åbne for alle. Se det fulde program her.
Vi glæder os til at opleve det!
Ses vi?
