Dejlige københavnere, del 3

0
265

københavns bymuseum

Det er efterhånden noget tid siden, at vi har hyldet en ægte københavnersnude. Altså en person, som vi kan være stolte af her i København, og som gør noget ekstraordinært og bemærkelsesværdigt. Sådan en kom jeg ved et dramatisk tilfælde i kontakt med i morges.

Det er ikke fordi, der mangler drama i mit liv. Og når folk med et smil fortæller mig, at jeg burde have en snor i alle mine ting, så er der altid en snært af alvor bag deres ord. Ja, man skulle da tro, at jeg efterhånden var vant til at miste ting, men jeg bliver lige overrasket, frustreret og rasende hver gang, nogen mener, at mine ting er deres. Eller når jeg går fra min iPhone. Eller en ulåst cykel. Eller smider mine nøgler på jorden. Eller efterlader vanter, huer, halstørklæder og jakker på mangen en bar i Indre By. 

MEN der findes mirakler! Der findes ærlige mennesker, som gerne går en ekstra mil, når de kan gøre en forskel. Og sådan et menneske arbejder hos Københavns Bymuseum. Et menneske, som med ét ændrede undertegnedes grå regnvejrsmorgen med tårer og tvivlen på livets retfærdighed – til en solskinsdag med så mange lykkestårer, at selv en hårdfør politimand måtte blinke en ekstra gang med øjnene og forlegent se væk.

Min taske valgte at hoppe af cyklen på vej til kontoret i morges. Jeg opdagede det for sent og måtte vende cyklen mod Station 2 i stedet. Her kom Politiet mig i møde med beskeden om, at en venlig sjæl ved Absalonsgade havde fundet min taske, samlet den op og henvendt sig til dem med den.

Til dig, kære mand, jeg ved ikke, hvad du hedder (men det skal jeg nok finde ud af), du har reddet min dag (og lidt af min økonomi)! Sikke en kæmpe forskel du på få sekunder har gjort, og det er jeg så taknemmelig over. Tak!

Mit vigtigste projekt i morgen bliver at slå et smut forbi Københavns Bymuseum med en venlig hilsen til den flinke mand, som reddede min dag. For tasken har jeg nemlig fået igen, og den er lige så proppet med alle mine yndlingsting, som da jeg tabte den. Hvor heldig har man lov at være? <3

På sådan en regnvåd onsdag som i dag, føler jeg mig lige nu lidt religiøs. Og fremover prøver jeg så at holde bedre øje med mine ting, så andre folk ikke behøver at gå og samle dem op efter mig.

Rigtig god aften til alle!

Kærlig hilsen

Louise