Den Lille Kulturnat 2026: Fem steder I kan få noget at spise

0
46

Den Lille Kulturnat 2026 løber af stablen på fredag d. 13. marts, hor du og ungerne kan komme rundt i København og få én på opleveren! Her får du en guide til, hvor I kan få noget at spise i løbet af den helt særlige aften.

Foto: Maria Sattrup

1. Bette Café byder på sanseoplevelser for store og små

På Bette Café er der aktivitet og spisemuligheder under hele Den Lille Kulturnat. Her inviteres børn i alderen 0-6 år til leg, tumletid og byggeworkshop med MODU, som vil sætte op med legestationer, mens børn i alderen 6-12 år inviteres til fælleslæsning med Lisbeth fra Mirakel Bogbutik. Samtidig inviterer Malou fra “Kunst på barsel” forældre til talks om kunst, mental trivsel & forældreskab – alt sammen imens børnene kan tumle, lege eller læse. Det vil være muligt at købe mad og drikke fra start og frem til kl. 20 på caféen.

Hos DAC kan man komme tættere på naturen i byen, bygge huse til regnormene og blive klogere på selv at dyrke spiselige svampe. Koralsvampe og pindsvinepigsvampe – svampenes verden er rig og forunderlig. Og de kan dyrkes inde i byen og hjemme i lejligheden. Kom og test jeres madmod og smag samt lær mere om svampe sammen med DAC café og Funga Farm. Efter at have prøvesmagt svampene, kan man købe en børneret med beignet-friterede koralsvampe, ovnbagte kartofler og yoghurtdip. Hele aftenen kan man også riste skumfiduser over bål på Bryghuspladsen.

Træd ind i eventyrenes verden hos Café 30 til Den Lille Kulturnat, hvor børn og voksne inviteres ind til en hyggelig aften med fortællinger, fantasi og kreativitet og med mulighed for at stille den lille sult. I fortællerhulen vil Kasper Sørensen levende fortælle to udvalgte klassiske eventyr, og der vil også være kreative workshops ved Mette Sortstreg, hvor børn og familier kan tegne, skabe og lege med eventyrene i trygge og inkluderende rammer. Der kan købes snacks, søde sager samt kolde og varme drikkevarer undervejs.
I ASKO Experience Center inviteres børnene på Den Lille Kulturnat til at udforske mad gennem smag, tekstur og nysgerrighed. Som ægte mad-detektiver smager de den samme råvare i forskellige tilberedninger og oplever, hvordan både smag og konsistens forandrer sig. Oplevelsen er legende, tryg og helt uden konkurrence. Børnene får et sprog for smag og en større forståelse for råvarer og madlavning – og alle deltagere afslutter som certificerede Mad-detektiver.
Varighed: ca. 30 minutter. Opstart: Hver time (16, 17, 18 og 19). Fra 5 år
5. Skattejagt og pizza på skibakken

På Copenhill kan hele familien være med på skattejagt eller kælketur, mens man også kan få stillet sulten. Find de ni poster gemt rundt omkring på bakken – der er endda chancen for at vinde to timers gratis ski-tid for to personer. Mens man udforsker bakken, kan man nyde varm kakao, snacks og pizza. Hvis man ikke er til skattejagt, kan man få en kælketur – det foregår foran skicaféen nede foran skibakken. Sidste chance for at starte skattejagten er kl. 19.15.

 

Det fulde program kan ses på Kulturnattens hjemmeside her