Det læste I i 2020

0
499
Så har vi endelig sagt farvel til dette underlige år fyldt med sygdom og frygt. Men det har også været så meget andet. Vi må ikke glemme de gode stunder, og hvis du har scrollet lidt på Instagram i disse dage, har du helt sikkert lagt mærke til trenden med at vise de gode ting ved 2020 frem. Det er en god øvelse – så vi tager dig lige igennem LoveCopenhagens 2020 her.

 

Af Louise Taarnhøj

Vi startede året med at gå til koncert – en velgørenhedskoncert for hjemløse, hvor blandt andre Tim Christensen og Patrick Dorgan spillede. Dengang vidste vi ikke, at det ville blive en af de sidste koncerter, hvor vi stod tæt sammen og dansede og klappede i takt.

I januar brugte vi også spalteplads på at guide dig til, hvilke podcasts og tv-serier du skulle lytte til – for selvom der ikke var lockdown, så var januar stadig en stille måned, som vi i stor stil tilbragte indendørs.

I februar var vi til standup på Bremen – som vi faktisk ikke var helt oppe at ringe over. Du kan læse vores anmeldelse her. Til gengæld var vi begejstrede for maden på Vesterbro, og det var I også, for dette indlæg er et af de mest læste i år.

Marts – 1. lockdown ramte. Det var en uvirkelig tid, hvor vi skulle vende os til at være meget mere hjemme, end vi plejede. Vi guidede derfor til, hvad du kan lave under sådan en lockdown. Det kan du læse her. Og så havde vi en af vores populæreste snuder, nemlig bandet Jung, der delte ud af deres København.
Men det var faktisk også måneden, hvor vi lancerede et helt fanepunkt med guides til Corona-venlige aktiviteter, og så overtog vi madanmelder Lærke Kløvedals guide til takeaway i de forskellige bydele. Det ligger samlet her.

I april fik vi fornøjelsen af, at to madmastodonter, Andersen & Maillard og Mother, gik sammen om at lave den bedste pizza i byen, og det var virkelig noget af en pizza! Forhåbentlig kan det samarbejde fortsætte i 2021.

Maj markerede slutningen af nedlukning nummer 1. Det fejrede vi ved at skrive om biografernes genåbning og Meyers’ geniale drivhuse foran deres restauranter.

Juni var – modsat årets fem første måneder – fyldt med sol, glæde og aktiviteter i byens rum. Vi guidede til de bedste madmarkeder, hvor du kan leje en båd og sejle rundt i havnen, og så åbnede byens nye urbane hangout spot, Den Grønne Kødby. Som kirsebærret på toppen havde vi endnu en meget populær snude på bloggen, nemlig Ditte Okman.

Mange var hjemme på ferie i Danmark i juli, og derfor hjalp vi jer lidt på vej med en guide om morgenmad i byen til en billig penge. Der var også plads til en guide til champagnebrunch i byen – og så viste vi dig, hvor du kunne få halv pris på kulturelle aktiviteter i byen.

august tog vi en snak med GoBoat, som har skulle tage en masse forholdsregler i virksomheden pga. corona. Og så fandt vi den mest fantastiske bager midt i Indre by – Buka Bakery.

september fik vi både en ny grøn oase, nemlig Banegaarden – og en ny madpolitisk festival, nemlig Madland.  Og så var vi inviteret til premiere på Huxi Bachs show, Nye Tider, som vi gav denne karakter.

Der var fart på standupperne i oktober, hvor vi var til premiere på Linda P’s show, Sabotagehunger, og så var der snapsegilde på vores yndlings-smørrebrødsrestaurant, Christianshavns Færgecafé.

november gav vi dig fem fabelagtige restauranter i København lige nu – den guide skal nok holde stik, når landet genåbner snart. Og så var der ny musik fra Peter Wangel, der med sin nye dansksprogede plade tog anmelderne med storm. Og os!

Og så er vi kommet til december, hvor vi har guidet til små, hemmelige steder i byen, hvor der ikke var så mange mennesker, vi har lavet adventskalender med gode premier til jer faste læsere, og vi har lavet julehit-quiz, som Wham! (ikke særligt overraskende) vandt.

Nu er der ikke mere at sige end et stort og ydmygt tak, fordi du læser med. Det er dig, vi skriver for, og vi elsker at finde interessante historier til dig.

GODT NYTÅR FRA OS ALLE TRE, OG TAK FORDI DU LÆSER MED