Det Sker i København | Oktober 2025

0
132
Modernt kultur- og kulturarvscenter i København set over for havnen. Attraktiv destination for turister og lokalbefolkning, kendt for sin arkitektur og beliggenhed ved vandet.
Københavns opera- og kulturcenter med unik arkitektur ved havnen, et ikon for København, ideelt for besøgende, kultur- og kunstentusiaster.

Oktober i København byder på alt fra festlige oktoberfester og loppemarkeder til løbefester, koncerter, film under åben himmel og designmarkeder. Byen summer af liv – uanset om du er til musik, kultur, shopping, fællesspisning eller familiehygge i efterårsferien. Vi har samlet de bedste events i København i oktober 2025, så du kan få overblikket og finde inspiration til store og små oplevelser i byens gader, parker og kulturhuse.

1.-4. oktober: Lygtens Kro Oktoberfest

Lygtens Kro fejrer både fødselsdag og oktoberfest med gratis fadøl og currywurst til alle i tyroler-outfit. Programmet byder på rockbanko, ostebingo, joddle-battle, koncerter og masser af feststemning.
LÆS MERE HER.

3. oktober: Rørt åbner i Bernikow Gården

Det populære smørrebrødskoncept Rørt åbner ny restaurant i Bernikow Gården på Østergade. Her kan du fra 3. oktober nyde moderne smørrebrød på surdejsrugbrød med masser af grønt, nye retter fra grillen, dessert-smørrebrød – og et vinkort, der passer til.
LÆS MERE HER.

3.-5. oktober: Eftersårsåbning på Reffen

For første gang holder Reffen åbent hver weekend i efteråret! Glæd dig til en sæson fyldt med street food, hygge og oplevelser. Åbningen 3.-5. oktober byder bl.a. på Bajerfest, søndagsbio, koncerter og aktiviteter for hele familien – og senere i oktober venter Kulturnatten og efterårsferien.
LÆS MERE HER.

4. oktober: DGI Byens Sportsfestival 2025

Lørdag den 4. oktober indtager sport og leg DGI Byen med familien i fokus. For kun 75 kr. kan du prøve alt fra yoga, boldspil og padel til hoppeborg og kreative aktiviteter – uanset alder og niveau.
LÆS MERE HER.

4. oktober: Byttemarked på Christianshavn

Ryd op i gemmerne og byt dig til nyt på Christianshavns Byttemarked. Tag tøj, legetøj og boligting med og find nye skatte – et bæredygtigt og hyggeligt event for hele familien.
LÆS MERE HER.

4. oktober: WarPigs Bar Run – 11 års jubilæum

Mikkeller Running Club fejrer 11 år med et særligt bar run. Løb fra bar til bar i København med gratis øl undervejs og slut af med kæmpe afterparty på Warpigs.
LÆS MERE HER.

4. oktober: Bajerfest på Reffen

Kom med til årets hyggeligste Bajerfest i Beer Garden med ølsmagninger, øl-bingo, DJ og masser af street food og hygge.
LÆS MERE HER.

4. oktober: Banko & Bangers på BaneGaarden

Syng med på de største hits fra Nik & Jay og Medina, når BaneGaarden kombinerer banko med popklassikere, præmier og masser af feststemning.
LÆS MERE HER.

5. oktober: LoppeLindas Loppemarked

Enghave Plads fyldes med boder, når LoppeLindas populære loppemarked vender tilbage. Her kan du gøre fund under træerne ved metroen og nyde stemningen på Vesterbro.
LÆS MERE HER.

5. oktober: Loppemarked på Bryggen

Et af Københavns største loppemarkeder finder du på Islands Brygge, hvor op til 150 stader breder sig langs kajen. Kig forbi og gør et godt fund i hyggelige omgivelser.
LÆS MERE HER.


6. oktober: Arkitekturens Dag i DAC

Mandag den 6. oktober fejres Arkitekturens Dag i hele verden. I København markerer Dansk Arkitektur Center dagen med gratis adgang fra kl. 10-21, talks, omvisninger, familieværksted – og åbningen af den store udstilling Age of Nature.
LÆS MERE HER.

8. oktober: CPH Urban Half

Et helt nyt halvmarathon indtager København. Løb 7, 14 eller 21 km på en publikumsvenlig rute med DJs, speak og feststemning hele vejen rundt.
LÆS MERE HER.

10. oktober: Kulturnatten 2025 i København

Fredag den 10. oktober forvandles hele København til en kulturel legeplads, når Kulturnatten vender tilbage. Over 200 unikke begivenheder, lys, lyd, udstillinger og natåbne steder fungerer som scene for én af årets største kulturfester.
LÆS MERE HER.

11. oktober: Boyband Sing-A-Long i Absalon

Syng med på de største boyband-hits fra 90’erne og 00’erne, når Absalon inviterer til fællessang med liveband, vært Sofie Borbiconi og efterfølgende dansegulv.
LÆS MERE HER.

11. oktober: Kofoeds Skole Efterårsmarked

Kofoeds Skole inviterer til en dag med fællesskab og hygge. Oplev teater, fællesdans, kreative boder, bålpandekager og masser af familieaktiviteter.
LÆS MERE HER.

11. oktober: Open Air Cinema på CopenHill

Se Nicolas Winding Refns klassiker Pusher på storskærm under åben himmel med udsigt over byen. Der er quiz, pizza, bar og masser af filmstemning på toppen af København.
LÆS MERE HER.

11. oktober: Pop-up & Social Evening i Vores Vinbar

Ealis Studios inviterer til pop-up med smykker, DJ og vinbar i afslappede rammer. En aften med god stemning, musik og masser af vin.
LÆS MERE HER.


16. oktober: Fællesspisning hos Too Old To Die Young

Oplev en aften med fællesskab og tarteletter i centrum. Middagen serveres “family style” ved langborde, og der er kolde øl til at fuldende stemningen.
LÆS MERE HER.

13.-17. oktober: Efterårsferie på Naturcenter Amager Strand

Byg din egen drage og få den til at flyve over Amager Strand, eller lav smykker i stenworkshoppen. Hele familien kan være med, og der er aktiviteter hele uge 42.
LÆS MERE HER.

18.-19. oktober: FindersKeepers Designmarked

Øksnehallen fyldes med over 220 designere, kunstnere og iværksættere til Danmarks største designmarked. Kig forbi og gør unikke fund blandt nøje kuraterede stande.
LÆS MERE HER.

21. oktober: Besøg i Grevinde Danners lejlighed

Oplev de særligt udsmykkede vægge og lofter i Grevinde Danners historiske lejlighed. En unik mulighed for at se et ellers lukket kulturhistorisk hjem.
LÆS MERE HER.

28. oktober: Strik, hækl og drik

Tag dit strikke- eller hækleprojekt under armen og vær med til en hyggelig aften på Bar’ Godt med kreativt samvær og god stemning.
LÆS MERE HER.

31. oktober: Ani Even albumrelease & Allerhelgens aften i Brønshøj Vandtårn

På Allehelgens Aften den 31. oktober præsenterer kunstneren Ani Even sit debutalbum, SKINWALKER med en koncert, hvor musik, ritualer og magi smelter sammen. Det sker i Brønshøj Vandtårn kl. 19.30, og du kan forvente en intens oplevelse, hvor elektroniske klangflader, vokalritualer og visuelle elementer som voksbørn, filmiske projektioner, hekse og naturmagi skaber en totaloplevelse. Pris 150 kr.
LÆS MERE HER.


Vi opdaterer løbende listen, så vend endelig tilbage. Har du tip til os, så skriv en mail til info@lovecopenhagen.com