onsdag, september 21, 2022
HomeKøbenhavnersnudenOle Hasholt | Københavnersnuden #428

Ole Hasholt | Københavnersnuden #428

Ugens Københavnersnude er surfinstruktør og grundlægger af Copenhagen Surf School, Ole Hasholt. Han er bosat på Amagerbro, elsker at windsurfe og kan slet ikke få armene ned, når det blæser. Ole kommer fra Thurø på Sydfyn, men har boet i København de seneste 8 år – og er totalt forelsket i byen. Mød Ole og hans København her.

 

LoveCopenhagen: Hvad har du gang i i øjeblikket?
Ole Hasholt: Jeg arbejder fuld tid på min surfskole – Copenhagen Surf School – sammen med min partner Rasmus Øgelund og vores gode venner. Når vi ikke er ude og windsurfe og lære vores seje surfkursister at surfe, så elsker jeg at gå på oplevelse i København – både til fods, til søs og på tandemcykel 😉

LoveCopenhagen: Hvor bor du?
Ole Hasholt: På Amagerbro.

LoveCopenhagen: Hvor går du tur?
Ole Hasholt: Jeg kan godt lide at gå ture i strandparken, rundt om voldene ved Christianshavn, og hvis jeg er på Nørrebro, så elsker jeg at ose lidt rundt der også.

LoveCopenhagen: Hvor drikker du kaffe?
Ole Hasholt: Jeg er ikke så kræsen hvad angår kaffe, så snupper ofte en kop på farten fra det første og bedste sted hehe. Men mit absolut favoritsted, når jeg har god tid, er Alice på Amagerbro. Deres Cortado slår benene væk under enhver kaffeelsker.

LoveCopenhagen: Hvor spiser du?
Ole Hasholt: Alle mulige steder – jeg elsker mad, og København har jo så mange lækre steder, at det er svært at nå forbi bare en brøkdel af dem. Men jeg har en svaghed for burgerbarer og steder, hvor man kan spise mad med det ene ben udover kajkanten – så er tit at finde på Christianshavn eller på Reffen.

LoveCopenhagen: Hvor fester du?
Ole Hasholt: Til vores surffester på Copenhagen Surf School, i Kødbyen, og så har jeg en svaghed for Søhesten – der er altid god stemning.

LoveCopenhagen: Hvor inspireres du?
Ole Hasholt: Allermest når jeg er ude på vandet i Amager Strandpark eller inde i byens kanaler.

LoveCopenhagen: Hvad er dit yndlingssted i København?
Ole Hasholt: Jeg har mange favoritsteder – på toppen af kulturtårnet, Reffen, Strandparken og Christianshavn.

LoveCopenhagen: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
Ole Hasholt: Uhh, det må være en sommerdag på en tandemcykel cruisene gennem byen.

LoveCopenhagen: Hvad er dit bedste minde om København?
Ole Hasholt: Stemningen i byen der byggede op kamp for kamp sidste sommer, da vi næsten vandt EM i fodbold.

LoveCopenhagen: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
Ole Hasholt: Med fare for at være kraftig biased her – så vil jeg mene at enhver ægte Københavner bør prøve windsurfing! Det er den fedeste vandsport på kloden og helt unikt for København at man kan gøre det midt i byen. Vi lever i en urban surf oase, det er bare ikke alle, som har opdaget det endnu.

LoveCopenhagen: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
Ole Hasholt: En stor wavepark i B6W hallerne ville være fedt!

LoveCopenhagen: Dit soundtrack til byen?
Ole Hasholt: Jeg får tit at vide af mine venner, at jeg skal holde mig langt væk fra dj-pulten, men Pepas remix’et af Farruko x David Guetta er altså en vinder.

Se meget mere fra Copenhagen Surf School på Instagram @copenhagensurfschool

Tusind tak, fordi du ville dele dit København med os, Ole!

Love Copenhagen
Love Copenhagenhttp://Lovecopenhagen.com
Louise Bro Pedersen. Creative Planner på et digitalt bureau. Elsker København, men er slet ikke københavner - oprindelig fra smilets by. Danser når alle ser det, griner alt for højt, knuselsker koncerter, festivaler, lækker mad, gode drinks, vand, windsurfing, og min cykel.
RELATED ARTICLES

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev - fyldt med lækre sager og inspiration til alt det, der sker i København.

Mest læste