Pierre Bengtsson | Københavnersnuden #221

0
187
Ugens Københavnersnude er svensker. Og ja, det kan virke en anelse forvirrende, men lad os for god ordens skyld lige opsummere regler for en Ugens Københavnersnude: Definition af en københavnersnude; interessant, sød, sjov og/eller venlig person, der er bosat i eller har tilknytning til København. Så derfor har vi taget kontakt til Pierre Bengtsson – en svensker, der har taget København til sig. Faktisk har han i et tidigere interview fortalt, at han føler sig mere hjemme i København end i Stockholm. Til dagligt spiller han i FCK og bruger ellers byen, og særligt Frederiksberg, når der skal slappes af og lades op. Lær hans København at kende her.

LC: Hvad har du gang i i øjeblikket?
PB: Jeg prøver i øjeblikket at komme i god form til, at sæsonen starter igen i starten af februar.

LC: Hvor bor du?
PB: Jeg bor på Frederiksberg.

LC: Hvor går du tur?
PB: Hvis jeg går tur, er det i Frederiksbergs Have eller Landbrohøjskolens Have.

LC: Hvor drikker du kaffe?
PB: Kaffe drikker jeg gerne på Union Kitchen. Der er god stemning, og så er det altid en overaskelse, hvad der skal stå på mit kaffe – de har nemlig altid en tekst.

LC: Hvor spiser du?
PB: Jeg elsker at spise på Pluto, Bistro Boheme, Mad og Kaffe og i Kødbyen. Det er her, du får den bedste mad i byen, samtidig med at der er god stemning!

LC: Hvor fester du?
PB: Det gør jeg enten derhjemme eller på en hyggelig bar, hvis det er om vinteren. Om sommeren er der mange muligheder udendørs i byen.

LC: Hvor inspireres du?
PB: På Sønder boulevarden på Vesterbro og på Nørrebro. Det er mange forskellige mennesker, der bor og hænger ud i disse områder, og der findes seje butikker og den slags.

LC: Hvad er dit yndlingssted i København?
PB: Det er nok min villalejlighed på Frederiksberg. Jeg bruger meget tid herhjemme.

LC: Hvor har du sidst følt dig forelsket i København?
PB: Når jeg cykler langs søerne. Det er hyggeligt at gå eller cykle langs søerne – jeg kan godt lide, at der er mange unge mennesker, der skaber god stemning.

LC: Hvad er dit bedste minde om København?
PB: Dengang jeg blev forelsket i en dansk pige i København.

LC: Din anbefaling til den bedste oplevelse i København?
PB: Se FCK spille i parken 😉

LC: Selvom København er fantastisk, har du nu mulighed for at tilføje den ene ting, som du synes, byen mangler – hvad er det?
PB: En restaurant, der serverer klassiske svenske retter 🙂 (Pierre er fra Sverige, red.)

LC: Dit soundtrack til byen?
PB: Ulige Numre – København

Tusind tak, fordi du ville dele dit København med os, Pierre! Vi glæder os til at følge dit hold her til foråret.

Følg Pierre på Instagram her. 

GOD SØNDAG! 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here