Når den 54. udgave af Roskilde Festival skydes i gang, opnår den noget, ingen musikfestival i Norden har gjort før: Svanemærket. Det officielle nordiske miljømærke stiller 35 obligatoriske krav til energi, biodiversitet, mad og drikke, affald og ressourceforbrug. Fra 2026 lever Roskilde Festival op til dem alle.
Af Louise Bro
Det grønne svanemærke kender de fleste fra hverdagsprodukter som vaskemiddel og shampoo. Men fra 2026 pryder det også Nordens største musikfestival. Det er ikke kommet ud af det blå.
Roskilde Festival har gennem mange år arbejdet målrettet med bæredygtige tiltag, det er en del af selve festivalens DNA. De ser nemlig sig selv som et testlaboratorium for grøn omstilling – en midlertidig by for 130.000 mennesker, der giver en unik mulighed for at afprøve løsninger i stor skala. Deres initiativer virker, og de har også et ambitiøst mål om at blive CO2e-neutrale inden 2028, hvilket de er godt på vej til. Her er historien om de seneste års tiltag.
Økologi – en rejse der startede i 2013
I 2013 satte Roskilde Festival sig det langsigtede mål at blive 100% økologisk. Det lyder enkelt, men det er det ikke. En festival med over 100 madboder stiller enorme krav til leverandører og forsyningskæder. Alle madboder er forpligtede til at købe samtlige råvarer hos festivalens egne godkendte leverandører, og de har et mål om, at alt skal være 100% økologisk.
Det målrettede arbejde har båret frugt, og i 2025 var 97,7% af alle måltider på festivalen økologiske.
Det økologiske aftryk gælder ikke kun maden, men også drikkevarerne. Ølbodernes grønne rejse startede i 2015, da Tuborg RÅ gjorde sit indtog på festivalen. I 2019 tog Carlsberg og Roskilde Festival skridtet videre og bryggede Tuborg Orange eksklusivt til festivalen – og samme år blev alle festivalens egne barer mindst 90% økologiske, inklusiv spiritus, vin, juice, kaffe, te og sodavand. I 2022 gjaldt 100% økologi for alle barer i campingbyen. I dag arbejder Carlsberg og Roskilde Festival aktivt på at reducere klimaaftrykket hele vejen fra produktion til udskænkning.
Klimaaftrykket på menuen – siden 2019
Selvom begge dele er lige vigtige, når vi snakker om bæredygtighed, så er økologi og klimaaftryk er ikke det samme. Mens økologi handler om, hvordan råvarerne er produceret, handler klimaaftrykket om CO2-udledningen fra en ret. På Roskilde Festival arbejder de med begge dele.
Når du køber mad på Roskilde Festival, kan du se klimaaftrykket direkte på menukortet ved siden af prisen. Det har du kunnet siden 2019, da festivalen indgik et samarbejde med virksomheden Carbon Cloud, der beregner CO2-udledningen på hver enkelt ret. Alle boder er forpligtet til at tilbyde mindst én vegetarisk eller vegansk ret – og mindst én ret med et klimaaftryk under 0,5 kg CO2e, markeret med det særlige “One Planet Plate”-mærke. Fra 2026 er det skruet yderligere op: alle retter har nu et loft på maksimalt 2 kg CO2e.
Fra dieselgeneratorer til elnettet
Indtil for ganske få år siden kørte hele Roskilde Festival på dieselgeneratorer. Scener, madboder og infrastruktur – det hele var afhængigt af fossil energi. Det ændrede sig i 2021, da festivalen indgik et energipartnerskab med Andel og Roskilde Kommune om at koble festivalpladsen direkte på elnettet.
I 2022 var alle dieselgeneratorer udfaset og erstattet af transformerstationer, og i 2025 forsvandt gassen også fra samtlige madboder i samarbejde med stadeholdere, hvilket reducerede forbruget af LPG-flaskegas med over 12.000 liter årligt. Samlet er de direkte CO2-udledninger reduceret med intet mindre end 250 ton om året.
Affald: den store udfordring
Affaldet på Roskilde Festival er og bliver stadig den helt store udfordring. Her er der stadig et stykke vej. De samlede affaldsmængder faldt fra 1.950 ton i 2024 til 1.760 ton i 2025. Det er en fremgang men genanvendelsesprocenten ligger fortsat på kun 22%. Målet er 65%.
Festivalen gør selv, hvad de kan for at rykke den udvikling, med affaldssortering og et kæmpe stykke arbejde med madspildsreduktion i samarbejde med bl.a. Rub & Stub, Fødevarebanken og Stop Spild af Mad, der hvert år indsamler tonsvis af overskudsmad fra boderne og fordeler det til socialt udsatte.
Men det er lidt sværere at holde styr på de mange gæster på campingområdet, og netop derfor indføres der i 2026 to nye tiltag: glasemballage er ikke længere tilladt, da glasskår på græsset er farlige og kræver omfattende oprydning. Og de billige engangspavilloner af lav kvalitet er heller ikke velkomne længere. De går typisk i stykker inden ugen er omme og ender som affald.
På campingområdet sorteres affaldet i fire fraktioner ligesom hjemme. Sorteringsposer kan hentes i alle tårne og på sorteringspladserne, og er du i tvivl, kan du spørge en BinFluencer – frivillige i grønne veste, der hjælper med at gøre sorteringen nemmere.
Og så kom svanen….
Alle disse tiltag og mange andre har betydet, at Roskilde Festival som den første musikfestival i Norden opnår Svanemærket.
Svanemærket er ikke bare et logo. Det er en af verdens skrappeste miljøcertificeringer, og det kræver ekstern vurdering af 35 obligatoriske krav inden for energi, biodiversitet, mad, affald og ressourceforbrug. Det sikrer desuden, at hele festivalens netværk af leverandører og samarbejdspartnere arbejder ud fra de samme tydelige kriterier – ikke kun festivalen selv.
Hos LoveCopenhagen har vi fulgt Roskilde Festivals grønne rejse tæt i mange år, og Svanemærket er et fortjent stempel på et arbejde, der startede længe før det blev trendy. Målet om CO2e-neutralitet er sat til 2028, og med det tempo, Roskilde Festival bevæger sig, tror vi på det.
Mere om Roskilde Festival 2026? Læs også:
– Mad på Roskilde Festival 2026
– Madoplevelser på Roskilde Festival 2026
– Kunst og aktivisme på Roskilde Festival 2026
– Orange Scene er ny — og hun er ikke alene
– Onsdag: 11 koncerter du ikke må gå glip af
– Torsdag: 13 koncerter du ikke må gå glip af
– Fredag: 14 koncerter du ikke må gå glip af
– Lørdag: 14 koncerter du bør opleve