Smukke kunstdåser af Julie Nord for Irma

0
486

Delvist sponsoreret indlæg! 

Da vi i sidste uge afholdte det første kærlighedsevent, var Irma blandt vores mange, dejlige sponsorer. Udover rabatter til deres webshop på Irma.dk, fik vi deres traditionelle kunstdåser tilsendt. I år er det kunstner, Julie Nord, der har udsmykket dåserne og indkøbsposerne, som netop nu fås i Irma.

Jeg er vild med, at valget af kunstsamarbejdet er faldet på Julie Nord, en kunstner, som laver kunst på den måde, som jeg elsker; hun skaber et univers, hvor alt ved første øjekast er helt normalt og idyllisk, men dvæler du lidt ved hendes værker, bliver det hurtigt tydeligt, at noget er helt galt, hvor fremmede og foruroligende elementer griber ind og smadrer idyllen. Hun er nærmest uhyggelig og sætter virkelig tankerne i gang. Søde børn ved siden af dødningehoveder – eller endnu værre: små, uskyldige børn med et sært ondt blik i øjnene – Julie Nord arbejder med en form for virkelighedsbedrag, hvor hun med en masse modsætninger vender verden på hovedet, så man bliver både forvirret, forundret og forarget. Og hvis man, som jeg, er lidt svær at forarge, er den slags kunst den mest spændende slags.

Julie Nord fortæller, at hun har taget udgangspunkt i gammeldags kaffedåser. Kaffedåsen, som i sig selv er ”indbegrebet af almindelighed, hygge og tryghed”.

”Jeg har bibeholdt en æstetik, der kunne findes på en gammel kaffedåse, og så bare drejet det hele en anelse. På den måde skal man tæt på dåsen for at se, at tingene alligevel ikke helt er som forventet. På samme måde er den omvendte rødhals et varsel om, at virkeligheden kan gradbøjes, ” fortæller Julie Nord.

Som så mange andre i sin generation har Julie Nord et særligt forhold til Irmas gamle kunstdåser.

”Når jeg besøgte min far i hans kollektiv i 70’erne, stod jeg tidligt op om morgenen og stjal pebernødder, der lå i en Arnoldi-kunstdåse langt inde i køkkenskabet. Til sidst var der ikke flere tilbage, og længe efter var jeg nervøs for, at det skulle blive opdaget. Selvom jeg egentlig ikke tror, nogen var blevet sure over det,” siger Julie Nord.

Da jeg havde modtaget kaffedåserne, skyndte jeg mig ned i den lokale Irma og købte genbrugsposen – genbrug og kunst er i virkeligheden ingen dårlig kombo, især ikke når overskuddet går til Mødrehjælpen. Du kan se kunstdåserne og genbrugsposerne på Irma.dk lige her. 

Hvis jeg var dig, ville jeg smutte ned i Irma efter kagedåserne og genbrugsposen – eller klikke ind på Irma.dk og købe dem. God samvittighed hele vejen rundt. Det er rart her op til jul.

Glædelig 4. søndag i advent,

Louise

PS. Sidste uges københavnersnude, Phie Ambo, har lavet en dokumentarfilm om Julie Nord. Se den her!

Processed with VSCOcam with c1 preset Processed with VSCOcam with f2 preset

Om kunstdåsernes historie

Irma udsendte første gang kunstdåser i midten af 1970’erne, hvor kunsterne som Per Arnold, Bjørn Wiinblad og Carl Henning Pedersen skabte kunstværker, der kom hjem til tusindvis af Irma-kunder. Traditionen med kunstdåser blev genoplivet i 2010. Siden har kunstnere som Eske Kath, Tal R, Elmgreen & Dragset og John Kørner illustreret nye kunstdåser og andre relaterede kunstprodukter til Irma.

Om Julie Nord

Julie Nord er født i 1970 og uddannet fra Det Kongelige Dansk Kunstakademi og arbejder oftest med tusch og akvarel på papir. Hun er repræsenteret på førende museer og gallerier i Danmark, USA, England og Tyskland.