Sushi på Frederiksberg

0
249

 


Jeg betragter mig selv om noget nær en sushi-ekspert, siden jeg i fem år har arbejdet som tjener i en sushirestaurant på Frederiksberg.
Min gamle chef, Pit, åbnede for nogle år siden en ny restaurant, Sushi Do, lige ved siden af den, han før havde. Ja, det kan virke en smule absurd, men der er åbenbart plads til utrolig mange sushibarer på Smallegade, for ingen af dem er lukket.
Jeg er meget kræsen, når det kommer til at vælge sushirestaurant, og derfor er det rart at komme et sted, hvor jeg ved, at der bliver tænkt over detaljerne. Det gør mig meget tryg, når jeg sætter tænderne i et stykke rå fisk (undskyld, jeg bider selvfølgelig ikke stykkerne over, det er en hån mod kokken efter gammel japansk tradition!)
I går fik vi på bloggen mad fra Sushi Do, og det blev nydt så meget (og så hurtigt), at vi desværre ikke nåede at dokumentere, hvor fantastisk flot det så ud. Lige så flot som det så ud, lige så godt smagte det. Og det er meget.
Vi fik 30 stykker og en omgang edamame bønner. Hmmmm…!
Sushi Do har fået vores anbefaling, hvis man skal nyde kvalitetssushi i København.
/Louise