Københavns Bymuseum har lavet en ret sjov udstilling om skrald. Skulle det nu være interessant? Ja, det er det faktisk, for man kan sige meget om mennesker, når man kigger på deres affald. Det fandt vi i hvert fald ud af, da Anne Sofie og jeg smuttede forbi museet på vej fra arbejde i tirsdags. 
Udstillingen handler om, hvordan byen har levet og lever med skrald. Hvordan vi smider ud og genbruger. Og hvordan vores forbrug har udviklet sig gennem tiderne.
Min yndlingsdel af udstilling var den, hvor man kunne læse om københavnske gader, som engang enten ikke havde navne eller også havde de et mærkværdigt navn. Engang var det kun hovedgaderne i byen, som havde navne.
Skidenstræde var Krystalgade, før det blev Krystalgade. En lidt anden klang, strædet fik, hva? Gaden hed Skidenstræde, da der i 1800-tallet faktisk løb en åben kloak i gaden. Lækkert. Faktisk var gaden opdelt i to – Lille Skidenstræde og Store Skidenstræde. Ja, det er ikke engang løgn. Gaden skiftede til det lidt mere delikate navn Krystalgade i 1818.
Magstræde har en ligeså latrinær historie som Krystalgade. Ordet ’mag’ betyder oprindeligt ’nødtørftshus’ eller simpelthen ’lokum’. I hvert fald fra 1500-tallet var der nemlig på dette sted opført et offentligt ’mag’, som stod på pæle ud i stranden. Dette sted kaldtes også ’Vestre Mag’ til forskel for ’Østre Mag’, som lå ved det, der i dag er Hyskenstræde. Hyskenstræde kommer i øvrigt af tysk, ’das Häuschen’, som direkte oversat betyder ’det lille hus’. Også her er den latrinære sammenhæng åbenlys. Når man i dag omtaler et toilet som et ’das’, kommer det faktisk også herfra, nemlig fra bestemmelsen i ’das Häuschen’.
Skraldudstillingen kan ses indtil slut juli. Bymuseet har også en anden udstilling i øjeblikket, Om at blive københavnere, men den skriver jeg om på et senere tidspunkt – den løber året ud.
God weekend
/Louise