torsdag, juli 7, 2022
HomeDet sker i KBHWeekend i KBHvores weekend - uge 25

vores weekend – uge 25

DAN
Min helt, Dan. Som holder af hverdagen.

Så blev det weekend igen – denne uge er gået så stærkt, at jeg ikke opdagede, hvor langt vi var nået i ugen, før min Wulffmorgenthaler-kalender i morges provokerede mig med både dato og tegning. Måske har det noget med alder at gøre, men jeg ville ind i mellem ønske, at ugen havde 8 dage, så jeg kunne nå alt det, jeg gerne vil nå, inden det igen bliver weekend. Men jeg skal ikke klage; det er gode ting, som min hverdag er fyldt op af, som blot gør, at jeg – ligesom Dan Turéll – holder af hverdagen.

FREDAG

Jeg holder dog også af weekenden, og min fredag skal bruges på at slappe af under den åbne himmel. Jeg var ude at spille lidt musik i går aftes, og i morges var jeg til fysiologisk sportsmassage, som jeg i den grad kan anbefale, hvis du løber meget. Nogle gange føler jeg, at mine ben er som to tunge stolper, der spænder og ikke vil røre sig ud af flækken, men efter en god omgang (hård og smertefuld) massage, er jeg klar igen.

LØRDAG

Jeg er i gang med at forberede mig til Roskilde Festival, hvor jeg skal ud at arbejde som journalist sammen med et par gode venner. Vi skal lave film for Roskilde, og én af disse film skal omhandle et band, som ikke før har spillet på Roskilde. Jeg glæder mig enormt meget til at følge dem på dagen og ikke mindst til at se deres koncert, for jeg er stor, stor fan og har faktisk været fan af forsangeren, bandets omdrejningspunkt, siden han var med i DM i Rock tilbage i 90erne. Kan du gætte, hvem det er? Jeg siger det ikke før efter Roskilde 🙂

Når jeg har researchet lidt på Roskilde-opgaverne, smutter jeg til Fyn til familiehygge. Fyn opfostrer jo kun gode mennesker, ganske lige som Køge. Jeg kender ikke ét dårlig menneske, som kommer fra enten Fyn eller Køge, så jeg glæder mig naturligvis vanvittigt meget til at være sammen med den fynske del af familien. Når bilen vender mod København igen, skal jeg til gadefest hos Claus Meyer på Gammel Kongevej. Jeg er stor fan af Claus Meyer og synes næsten, at alt hvad der kommer fra hans hånd, er fremragende og oser af kvalitet. Og hvis vejret er godt, så er Gammel Kongevej også én af de mest charmerende gader i byen (Frederisberg).

claus

Efterfølgende tager jeg nok forbi Zeppelin på Gasværksvej, som er min nye yndlingsbar. Rockmusik, god stemning, gode øl og skønne mennesker på begge sider af baren. Jeg kan godt lide det.

SØNDAG

kul

Tror du, at alt i byen lukker på ugens sidste dag, så har du desværre ikke ret. Men selvom jeg elsker den stemning, der var i byen, før søndagsåbne supermarkeder fik folket til at shoppe leverpostej og rugbrød på deres helligste fridag, så er jeg faktisk fan af restauranter, som ikke holder lukket (We Do Food, kom nu ind i kampen og åbn jeres dejlig biks om søndagen!) på ugens sidste dag.  Et af de steder, som har åbent på søndag, er restaurant Kul i Kødbyen, og der har jeg endnu ikke været, trods talrige særdeles positive anmeldelser fra omgangskredsen. Så her vil jeg slå mig ned, når jeg er færdig med artikelskrivning, tøjvask og romanen, som jeg er i gang med at læse. Vil du med?

God weekend.

Kærlig hilsen

Louise

 

RELATED ARTICLES

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev - fyldt med lækre sager og inspiration til alt det, der sker i København.

Mest læste