Weekenden står for døren, og som sædvanligt anbefaler vi minimum tre events, som du kan nyde i løbet af de kommende fridage.
[ot-caption title=”Christiania” url=”http://copenhagen.snasen.dk/wp-content/uploads/2014/09/Christiania-723×1024.jpg”]
1. Christinias 43 års fødselsdag
I denne weekend kan fristaden på Amager fejre sin 43 års fødselsdag. Det går selvfølgelig ikke stille for sig, og naturligvis kan fødselsdagen heller ikke begrænset til kun at vare en enkelt dag. Du kan således opleve både musik, taler, marked og andet godt både fredag og lørdag. Læs mere her.
[ot-caption title=”Soho Kontorhotel” url=”http://copenhagen.snasen.dk/wp-content/uploads/2014/09/SOHO.jpg”]
2. SOHO-Kontorhotel holder også fødselsdag
For nogle år siden havde jeg kontor på SOHO-Kontorhotel, da jeg arbejdede for et mindre, nystartet firma. Der var en helt ekseptionel god stemning og en virkelig cool indretning. Nu har hotellet 5 års fødselsdag, og du er inviteret. Et fedt lineup af DJ’s spiller til kl. 3 om natten, og baren byder på lækre drinks og ligeså lækre tendere. Holdet bag SOHO er nogle søde og festlige typer, så jeg tør godt at love, at det bliver en rigtig rigtig god sensommeraften på hotellet.
[ot-caption title=”Roskilde Feeling-release” url=”http://copenhagen.snasen.dk/wp-content/uploads/2014/09/roskilde-feeling-1024×512.jpg”]
3. Roskilde Feeling release ved Dome of Visions
Jeg er en sucker for festivaler, udendørsarrangementer, pop-up-events og alt, hvad der kan hive én ud af weekendens rutinemæssige bar-hopping. Derfor glæder jeg mig til at fejre udgivelsen af Roskilde Festivals avis, Roskilde Feeling. Det skærer i mit hjerte, at der er opstået åben krig mellem de store, danske festivaler og bookingbureauerne – det stemmer ikke overens med det frisind, som jeg forbinder med festivaler. Men, når alt kommer til alt, så er det også et business, der skal køre jo..
Når Roskilde Feeling fejres af Soundvenue i morgen lørdag, kommer det til at foregå til toner af nogle af de mest spændende navne på den danske musikscene netop nu, blandt andet Yung, De Dødelige og Iceage. Det foregår i Dome of Visions ved Den Sorte Diamant, og hvis du kommer allerede kl. 18, hvor arrangementet starter, er der gratis øl ved Tuborg.
[ot-caption title=”20.000 dage på jorden” url=”http://copenhagen.snasen.dk/wp-content/uploads/2014/09/nick-cave-1024×682.jpg”]
4. Nick Cave: 20.000 dage på jorden
Soundvenue er om sig i denne weekend, for de står også bag en forpremiere på den allerede nu meget omtalte dokumentar om musiker, Nick Cave. Det startede med en enkelt sal i Grand, men nu er det blevet til tre sale, hvor filmen bliver vist med efterfølgende fest.
Eventet er arrangeret i samarbejde med CPH:DOX, som løber af stablen fra den 6. – 16. november i København – og du kommer helt sikkert til at læse mere om den festival her på disse sider!
Og når klokken slår 8.00 i København, sidder jeg i et fly på vej til New York City. Så søndagen – den kan jeg ikke tage stilling til. Men det er altid en god søndagsoplevelse at købe en kop kaffe fra Risteriet og tage den med en tur på Vestre Kirkegård. ELLER: Gå forbi Imperial, køb popcorn og sæt dig ned ved søerne og se på mennesker. Det er alligevel én af de bedste dokumentarfilm, jeg har set…
Kærlig hilsen
Louise