Nogle weekender ser man mere frem til end andre. Det er paradoksalt, men ofte bliver en weekend efter en ferie værdsat utroligt meget mere fordi man i mange tilfælde har skulle nå så fucking mange ting, at man i skyndingen helt har glemt at slappe af! Derfor kommer jeg nu med en weekendblog, som gør, at I nærmest får stress før det bliver fredag! (Just kidding boys’n’girls – this is going to be gooooood!)
TORSDAG: Læn dig tilbage!
Musicalteatret rykker igen! Teateret som førhen har lavet en forrygende musical på bl.a. TV2’s komplette bagkatalog er nu tilbage med en helt ny musical (det kan faktisk lade sig gøre ikke at reproducere den samme musical igen og igen 😉 ) med navnet “HOTEL”. Hotel er en krimi-musical, som udspiller sig på et stort hotel i 1950’erne, og det går bestemt ikke stille for sig! Det bliver uden tvivl både rørende, sjovt og spændende – og så er det måske også rart at se en musical, hvor man ikke i forvejen har set alle ansigterne før på TV.
HVAD: HOTEL HVORNÅR: Fra i aften og frem til 16. april!) PRIS: 140-249 kr.
FREDAG: Sing, sing, sing! (even if it don’t mean a thing) – okay, okay, du skal også danse! 🙂
Det er vel de færreste i København, som har været i byen bare et par gange i løbet af de seneste 2 årtier, som ikke har hørt om Jean von Baden. Skaterboy, festekvilibrist, DJ og producer (og en utrolig god mand!) står nu bag nye fredage på kult-stedet Drop Inn i Kompagnistrædet. Som de skriver: “Dette er stedet, hvor generte gutter bliver til (han)dyr, og pigerne tager paraderne ned”. Og det er vel som udgangspunkt en god start! (særligt hvis hanhundene er velopdragede)
Det starter med en street reception kl 20 med lækkerier fra Sprit & Co og Løgismose og musik fra “ViLegerMusik” & “Capouches”), og så rykker man ellers indenfor til et brag af en fest med Jean von Baden & Mashti med grooves fra Emil Breum fra Music for Dreams.
HVAD: Wilde Fridays HVORNÅR: Fredag kl 20.00 PRIS: Det er sørme gratis!
LØRDAG: Læg dig ved poolen!
“Læg dig ved poolen” – ja tak, din idiot! Jeg bor i København, hvor der på lørdag max er 15 grader – og iøvrigt mangler jeg en pool!
Ja ja, godt ord igen, men jeg har altså en plan! 🙂 Du og din udkårne napper en metro ud til Bella Center, og istedet for at gå ind i én af landets mest betonprægede bygninger, så fortsætter i liiiiige 250 meter frem og går ind på Bella Sky, og ind i deres spa. Der er koldt- og varmtvandsbade, rain sky showers, dampbad, sauna og ice fontaine – sidstnævnte må I simpelthen bare opleve 🙂
Så opfordringen er; nyd omgivelserne, vandet, stemningen og selskabet – og pludselig er dine tømmermænd væk, og I kan begive jer tilbage til byen og en stor bøf!!
HVAD: Bella Sky Spa thing HVORNÅR: Lørdag kl 10-20 PRIS: 350 kr
SØNDAG: Don’t just talk about it – do it!
Jeg er sikker på, at I vil få en skøn weekend – hvis ikke, så er det udelukkende jeres egen skyld! 😉 Pas godt på jer selv og hinanden, tag en dyb indånding og nyd, at vi bor i én af de fedeste byer i verden.
/Christoffer