Det er weekend, og i sidste øjeblik har Louise samlet nogle af de fede ting, der kan komme til at præge din slutningen på ugen. Kom med til øl i solen, kunst og musikvideoer, koncert og kirsebærtræer, der blomstre.
Øl i solen

Ja, her er ikke så meget at sige. Jeg skal starte min weekend med en håndbajer et sted, og den skal hældes ned et sted, hvor solen skinner. Jeg tror, det bliver på parkeringspladsen på Flæsketorvet – fordi det lyder lidt klamt, men slet ikke er det.
“Det bliver så vildt,” sagde min ven, Magnus, som står bag dette arrrangement, og jeg kunne se i hans øjne, at det er lige netop det, det bliver. Kan kunsten ændre verden, spørger SMK, og når jeg skimmer programmet, som byder på både boglancering, samtalecafé, djs og livemusik, bliver jeg allerede lidt glad. Det bliver en genial aften.
MUSIC + VIDEO – CPH PIX VISER ÅRETS BEDSTE DANSKE MUSIKVIDEOER
Vi har skrevet om dette arrangement før, og det bliver helt sikkert lidt af en fest i aften, når CPH PIX og Cinemateket viser talrige musikvideoer fra nogle af de bedste, danske instruktørers hånd. Og der er naturligvis åben i Asta Bar efterfølgende.
PROFETI + EMMA LINDQUIST + SIGNE TRYLLE

Tre danske damer underholder denne lørdag aften på Rust, som altid er garant for en gedigen fest. Jeg har besøgt dette spillested og denne club adskillige gange spredt over de seneste 15 år, så jeg glæder mig til igen at sætte mine dansefødder på clubben og rykke til Signe Trylle og de andre kvinder. Det starter kl. 21.
KIRSEBÆRTRÆERNE BLOMSTER I BISPEBJERG

Søndag skal jeg til Bispebjerg Kirkegård sammen med min veninde, som er fotograf. Det er jo nu, at kirsebærblomsterne blomstrer, og sidste år var vi derude netop denne dag. Julie Svanberg Grath er en sindssygt god fotograf og en lige så sindssygt god veninde, så det bliver en sindssygt god søndag, derude på kirkegården. Vi håber dog, at vi får det hele for os selv, da vi jo gerne vil have nogle sindssygt gode billeder… #tropådet
GOD WEEKEND
/LOUISE
PS. Jeg hørte dette nummer på P6 Beat i formiddags, og jeg blev i samme sekund nyforelsket i verden. Det er et helt fantastisk remix af et i forvejen fedt nummer.