WEEKEND BY LOVECOPENHAGEN #18

0
228
Oh jæs, der er i den grad dømt forlænget weekend. Fredag vil København uden tvivl være overrendt af røde faner, så er du ikke til synge “Når jeg ser et rødt flag smælde” kan du søge tilflugt på Bakken, hvor Korsbæk genopstår. Vær dog opmærksom på, at der er en chance for at du render ind i Røde – så måske du bare skulle bure dig inde med brætspillet Matador og en flaske Dom, mens du venter på, at det bliver lørdag.
FREDAG
OPLEV KORSBÆK PÅ BAKKEN

Bakken_Korsbaek_Logo

Hvis du ikke skal svinge med de røde faner og drikke Hof til en af den mange 1. maj arrangementer, så tag turen ud på Bakken og skru tiden tilbage til Matador. Fra fredag til søndag er der åbningsweekend for Bakkens nybyggede by “Korsbæk”, hvor du bl.a. kan opleve nye restauranter og specialbutikker, der nok skal bringe tankerne tilbage på den legendariske tv-serie.

LØRDAG
DE DØDELIGE PÅ VEGA

11027989_931453833585353_1166541395115601498_o

Jeg var solgt efter, at jeg så De Dødelige optræde på Nørrebro Teater til Christoffers fantatsiske HUSH HUSH event sidste år. Drengene i duoen har over de sidste par år for alvor slået deres navn fast med deres helt særegne blanding af melankoli, pop og R&B – og ja, jeg er bare fan. På lørdag kl. 21 giver de koncert i Lille Vega med opvarminig af danske Sherpa , hvis musik bedst kan beskrives som drømmende pop og R&B.

 

SØNDAG
TALENDE TRÆER I KONGENS HAVE

11155007_939130202817929_3428863421976795566_o

Jeg er i den grad fan af, at genopdage den by, som jeg bor i. Derfor skal jeg også et smut ind forbi Kongens Have, hvor træerne fra den 1. maj til 30. august bliver vækket til live og fortæller forunderlige historier fra kvarterets 400 år lange historie. Du kan finde i alt 10 træer med historier, der er indtalt og fortalt af Steen Jørgensen fra Sort Sol. Det er da mega hyggeligt!

GADEMIDDAGS-FESTIVAL

11129688_1580789838868313_1641055742043516269_n

Vil du gerne lære dine naboer og nabogader lidt bedre at kende? Så er dette fantastiske initiativ helt sikkert dig! Fra søndag til tirsdag bliver 70-året for Danmarks befrielse fejret med en masse middage rundt omkring i de københavnske gaderne. Her vil der være fællesskål, fælles-madlavning og spisning under åben himmel, hvor du hygge dig med dem fra nabo-bygningen eller nabo-gaden. Hvis du vil deltage som frivillige med dit eget lokale køkken, som (amatør)-kok, køkkenhjælper eller praktisk hjælper, kan du registrere dig på www.streetdinners.org. Hvis du blot vil deltage som gæst, kan købe billet til arrangementet på hjemmesiden, hvor du blot skal finde den gade, som du gerne vil til fællesmiddag i. 

Uanset om du er mest til familien Varnæs eller familien Skjern, så håber jeg, at weekenden er god ved dig. Årets første sommermåned begynder med en forlænget weekend, så det kan man da om ikke andet blive glad i låget af.

/Ditte

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here