WEEKEND BY LOVECOPENHAGEN #23

0
166
kvindernes valgret

Distortion har været i gang siden onsdag, og folk har været ude i gaderne for at nyde det gode vejr, som langsomt titter frem. Men der er stadig gang i København i weekenden – her er et par forslag til, hvad du kan bruge weekenden på.

Fernisering københavn gratis

Fredag – Kom til fernisering på BLAA GALERI

Er du vild med ferniseringer og kunst? BLAA GALERI holder, i samarbejde med Copenhagen Photo Festival, fernisering i aften med Fryd Frydendahls soloudstilling “Something Borrowed, Something New, Something Blue“. Fryd er optaget af mennesker, og arbejder med det iscenesatte billede inden for fotografi og video. Videoerne vil i udstillingen være præsenteret, som var de regulære fotografiske portrætter, og skal også ses dersom. Videoerne vil folde det enkelte billede ud, for at give en følelse af hvordan portrættet bliver til og fastholde beskueren. Det vil være muligt at købe Fryds nye limited edition tryksag (50 ex) og kolde øl, så husk kontanter.

Hvor: BLAA GALERI, Blågårdsgade 29, København. Hvornår: Ferniseringen er den 5. juni kl. 17-20. Udstillingen har åbent fra den 5.-26. juni. Pris: gratis

black nest mathias christensen udstilling københavn

Fredag – Kunstudstilling om København

Øen (Facebook-side) er en non-profit kunstplads med unge upcoming, eksperimenterende kunstnere. I weekenden kan du opleve udstillingen Black Nest af Mathias Christensen til dette års Copenhagen Photo Festival.

Alle billederne i Mathias´udstilling er fra København, og de fleste er taget om aftenen og natten. Deres dirrende, uskarpe udtryk reflekterer hans eget forhold til byen. Fotograf Mathias Christensen kom fra landet til København og tog på opdagelse i byens identitet. Først langt inde i projektet fandt han ud af, at han havde fotograferet sit eget ubehag ved storbyens myldrende liv. Nyd hans smukke billeder og se København fra en anden side end normalt. Black Nest er netop udkommet som bog igennem det internationalt anerkendte kunstfotoforlag, Kehrer Verlag, og kan købes på Øen under udstillingen.

Der er fernisering fredag den 05. juni kl. 17-24.

Hvor: Mimersgade (opposite number 60), 2200 København, Danmark. Hvornår: Udstillingen kan opleves fra den 5.-14. juni. Hverdage: kl. 15-19 Weekend: kl. 12-16. Pris: gratis

kvindernes valgret

Fredag – 100 årsdagen for kvinders valgret
I dag er en speciel dag. Det er nemlig grundlovsdag, og vi skal derfor fejre, at det er 100 år siden, at kvinder fik stemmeret. I år har Folketinget bedt arrangørerne bag Distortion om at stå for fejringen af grundlovsdag og kvindersvalgret. Det betyder en kæmpe folkefest, der kommer til at foregå på Slotsholmen. Programmet er spækket med fede arrangementer, der blandt andet byder på live-musik fra Vinnie Who og Julias Moon, Pigefodboldturnering, fødselsdagsfest med vinbar, økosodavand og kager fra Konditori Antoinette hele eftermiddagen – Whats not to like?

Tjek programmet inden, du tager afsted, så du får det optimae ud af dagen. 100-års-jubilæet vil fylde hele seks af Slotsholmens monumentale byrum med musik og aktiviteter: Christiansborg Slotsplads, kanalen fra Højbro Plads til Holmens Kirke, Prins Jørgens Gård, Bibliotekshaven, området omkring Børsen og Tøjhusgade. Og hvem ved – måske der er vejr og stemning til en dukkert?

Hvor: Hele Slotsholmen i indre København. Hvornår: fredag den 5. juni fra kl. 12-17. Pris: Gratis

spis og støt kræftens bekæmpelse

Lørdag – Spis & støt

Jeg elsker, at man kan spise og støtte et godt formål på samme tid. Spis & Støt er et ny velgørenhedsevent, som afholdes i samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, DinnerBooking og mere end 60 gode restauranter over hele landet. Formålet med Spis og Støt er at give alle mulighed for udsøgte, gastronomiske oplevelser til en meget attraktiv pris – og samtidig samle penge ind til Kræftens Bekæmpelses arbejde.

Fra 1. juni til 7. juni 2015 kan du for kun 250 kr. (ekskl. transaktionsgebyr og håndteringsgebyr) nyde en udsøgt 3-retters menu på en af de restauranter, der er med i Spis & Støt. Hver gang du gør det, støtter du Kræftens Bekæmpelse med 40 kr.

Køb billetter her.

Hvor: Hele landet. Hvornår: Fra den 1. juni til den 7. juni. Pris: 250 kr.

den grå hal på christiania
Søndag – Loppemarked på Christiania
Så er der loppemarked på Christiania. Både beboere og folk udefra sælger ud af deres ting i den Grå Hal. Udover lækre loppefund kan du også købe kaffe og kage, saft, øl og pølser med kartoffelsalat til gode priser. Og hvis vejret er til det, så er det oplagt at gå en tur i de skønne omgivelser.

Hvor: Grå Hal, Christiania. Hvornår: søndag den 7. juni. fra kl. 10-18. Pris: Gratis.

Må I alle få en herlig weekend.

/Maria

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here