WEEKEND BY LOVECOPENHAGEN #28

0
129

“Sommer, sommer, sommer – nu er du endelig kommet. Jeg har tænkt mig at nyde den, så længe den varer. Hele weekenden har jeg derfor planlagt arrangementer udenfor.” Sådan skrev min kære blogger-kollega for præcis en uge siden, og uden at overdrive kan jeg vel godt afsløre, at jeg har fået den forkerte weekend at lege med! 😉 Dengang jeg var barn, der var sommer den ondelyneme sommer! Det er ikke fair dette her, men måske kan jeg hjælpe med nogle tips til en anderledes og hyggelig sommerweekend? Let’s try at least 🙂

Lørdag – Ben & Jerry’s boating!
Det pisser ned. (Excuse my French!) Men vejret bestemmer altså ikke, hvornår man kan spise gratis, eller hvornår man ikke kan. Hvis du skulle være i tvivl, så har jeg svaret til dig (som jeg indirekte fik foræret af Københavns indbyggere dengang i maj, da ParadIs åbnede deres butikker med gratis is): Det er ALTID tid til gratis is! Og det ved de søde, lækre og i nogle tilfælde sundt kvabsede køer fra Ben & Jerry’s godt! Derfor indtager de kanalerne i vores skønne by i weekenden – og sørme også i næste uge.

Får jeg så mere ud af det end ‘bare’ gratis is, spørger du? Ja sgu! Du får mulighed for at skrive under på en opfordring til verdens ledere om, at miljøet må og skal prioriteres på den internationale politiske dagsorden.

Hvor: Lørdag den 11. juli kl. 12-17: Christianshavns Kanal, Papirøen og Nyhavn. Søndag den 12. juli kl. 12-17: Islands Brygge og Kalvebod Brygge. Hvornår: Fra kl. 16.00. Pris: gratis.

 

Lørdag – Bas under Buen

Ved du ikke, hvad Bas Under Buen er? Det burde du! 🙂 Det er Danmarks største event med fokus på bass – og der er fart på! Et kæmpestort lineup folder sig ud på lørdag på Frederiksberg, og selvom flere af navnene muligvis ikke er alment kendt, så kan man med god samvittighed fremhæve erfarner kræfter som Ras Money, 2000F, Pharfar, UNKWON og kollektivet OHOI, som også er mændene bag denne svedige begivenhed! Det koster gratis, så vi vil her fra bloggen opfordre til, at man lader dåseøllen blive hjemme og støtter eventen ved at købe mad og drikke i boderne.

Hvor: under Bispeengbuen v. Nordre Fasanvej. Hvornår: 15.00 til 23.00. Pris: Gratis.

Fredag-lørdag-søndag – Jazz på The Standard

I den ikoniske bygning i Havnegade er The Standard blevet til. Efter at Claus Meyer & friends er rykket ind i det gamle Custom House, så er der altså sket ting og sager! Ét af de mange tiltag er den faste jazzklub på matriklen, som holder et konstant højt niveau. Nu er vi så ovenikøbet midt i Copenhagen Jazz Festival, og det betyder et endnu højere niveau med selveste Niels Lan Doky i spidsen i hele weekenden. Der er ingen grund til IKKE at nyde det ypperste jazz-musik ledsaget af et glas bobler med udsigt til Københavns smukke kanal og Operahus.

Hvor: The Standard, Havnegade 44, 1058 København K Hvornår: Varierende tidspunkter alle dage – se billetlink for mere info. Pris: Priserne varierer – se linket til billetter lige her! 

 

Hvis man ellers skulle savne noget med popcorn, cola og slik, så har mine blogger-kolleger af det noget smukkere køn iagttaget, at der er udkommet et filmisk mesterstykke – ja nærmest et visuelt ekviblibristisk kunstværk – som er blevet navngivet “MagicMikeXXL”. Det skulle efter sigende være en film med dybde, hårde oplevelser, kuldegysninger, svedeture og våde øjne – ja ja, ok – måske mest for det smukkere køn. Hyg jer med den, piger 🙂

Hvor: I en biograf nær dig Hvornår: Den havde premiere forleden – og ja, den holder nok sommeren ud. Pris: Billet, popcorn, slik og cola? Jeg vil skyde på ca. 175 kr i alt per person.

/Christoffer

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here