WEEKEND BY LOVECOPENHAGEN #40

WEEKEND BY LOVECOPENHAGEN #40

by 06/10/2016

Årstiden er tydeligvis ved at ændre sig, og det betyder pludselig vanter og huer. Jeg er glad for varme, men jeg elsker også kulden. Jeg er vild med, at årstiderne skifter, da de kan noget hver især. Vi er faktisk ret priviligeret i Danmark, at vi oplever naturen fra alle dens sider. Det kolde vejr betyder også andre aktiviteter, og her er mine bud på, hvad du kan varme dig med i weekenden.

skam er en norsk serie fra gymnasitiden med serr

SØNDAG

Hvis jeg siger dritkul, serr, russ eller hooke? Hvad tænker du så? Hvis du er en ægte SKAM-fan, så ved du, hvad jeg taler om. Jeg er faldet fuldstændig pladask for den norske serie, som bringer mig tilbage til gymnasiet, hvor små problemer var store, og hvor det andet køns meninger og handlinger fyldte en del mere end nu. Jeg elsker den serie. jeg har både tudet, grint og fået meget ondt i hjertet, og derfor glæder jeg mig også ekstra meget til søndag, hvor jeg skal se 1. afsnit af 3. sæson på storskærm med en masse andre SKAM-fans.

HVAD: SKAM på storskærm HVOR: Absalon, Sønder Boulevard 73 HVORNÅR: Søndag kl. 20.45 til kl. 21.15

kaktus er en festival i torvehallerne i københavn

LØRDAG

Kaktus er en taknemmelig plante. Og af samme grund en plante, som jeg er ekstra god til at holde. På lørdag kan du være med til at hylde denne skønne plante, når Torvehallerne holder Kaktusfestival. Du kan fx opleve søde kaktusdesserter eller figenkaktussen, som den tidligere Noma-kok har eksperimenteret med. Du kan også anskaffe dig en fin kaktus til vindueskarmen. Jeg tror, at de sælges i alle afskygninger.

HVAD: Kaktusfestival HVOR: Torvehallerne, Frederiksborggade 21, 1360 københavn HVORNÅR: Lørdag kl. 12.0 til 18.00

 

pop up udstilling i blaa galleri på blågårdsgade

FREDAG – SØNDAG

Kunst kan live ethvert rum op. Vær med i weekenden, når fem, dygtige, tyske kunstnere holder en popup udstilling på Blaa Galleri i Blågårdsgade. Udstilingen hedder UMÆTTELIGHED_VORACITY og lover allerede godt. Jeg har forelsket mig i et par af værkerne.

HVAD:  UMÆTTELIGHED_VORACITY HVOR: Blaa Galleri, Blågårdsgade 29, 2200 København HVORNÅR: Fridag kl. 18.00 til 22.00, lørdag kl. 13.00 til 22.00 og søndag kl. 13.00 til 16.00

 

Rigtig god weekend! /Maria

No Comments so far

Jump into a conversation

No Comments Yet!

You can be the one to start a conversation.