BAAAM! Modeugen er over os! Altså selv over os, som rent faktisk ikke har det fjerneste med modeugen at gøre – vi kan altså ikke mærke trykket af et usædvanligt stort behov for udklædning i bybilledet, piger som normalt ikke er så høje, og så de sædvanlige debatter om modebranchen og modellerne, som arbejder for den. Heldigvis er der også mange gode ting ved modeugen, og denne weekend napper vi de 3 bedste! 🙂
FREDAG
Experience Portraits by B&O PLAY
Indrømmet, jeg har altid været glad for B&O! Det danske designbrand har i årtier været noget af en erhvervsambassadør på vegne af Danmark, og selvom de dyre sager altså er forbeholdt folk, som tjener en hel del mere end undertegnede, så har der aldrig været noget galt med at beundre på afstand. Men imorgen får du altså mulighed for at komme tættere på – i forbindelse med fashion week laver B&O nemlig en event i Galleri K, hvor mode, design og fotografi går op i en højere enhed. Og hey, det er gratis 🙂
HVAD: Experience Portraits by B&O PLAY HVOR: Galleri K i Pilestræde PRIS: Gratis
Les Deux X ChriChri Fashion Week Party 2016
Det forholder sig således, at der er nogle über-cool mennesker, som har lavet et tøjbrand, som hedder Les Deux, og det er af åbenlyse årsager blevet et ikke bare dansk foretagende, men altså et dansk brand vi kan være stolte af flere og flere steder i udlandet. Dét skal fejres! (som man siger…) Og det bliver det sammen med Christiane Schaumburg-Müllers blog, ChriChri.dk på den lækre bar i Kødbyen, NOHO. Hvis man dertil lægger, at både Sugabois og Lou Van er pladevenner denne aften, samt det faktum, at de første 150 flaske rosé blever hældt generøst op ved åbningen kl 22…. Ja, så bliver det vel ikke meget bedre?
HVAD: Les Deux X ChriChri Fashion Week Party 2016 HVOR: NOHO, Kødbyen PRIS: Gratis (avav!)
LØRDAG
FASHION WEEK CLOSING CELEBRATION
Sidst jeg var til én af disse vanvittige lukkefester var jeg marketing- og natklubchef på Toldboden, og med næsten 2000 (!!) gæster igennem døren var det… en stor oplevelse! 🙂 De efterhånden mere og mere modne mænd bag, Kim Thurmann & Martin Nick, ved hvad de laver, og her er en garanteret vanvittig fest med smukke mennesker, seje DJ’s og en hulens masse modefolk. Det er med andre ord et tilløbsstykke, så hvis du ikke har noget imod at danse tæt – også med dem du teknisk set ikke danser med – så vil du elske det! Årets fest er på det smukke Odd Fellow Palæ, og selvom nogle unge promoter-rookies blamerede sig ved nytår på selvsamme lokation, så frygt ej – jeg mistænker arrangørerne for at vælge netop denne location for at vise ungdommen hvordan den skal skæres 😉 Det er modeugens største brag, så hvis du vi være en del af galskaben, så foreslår jeg, at man planlægger en tidlig ankomst 🙂
HVAD: FASHION WEEK CLOSING CELEBRATION HVOR: Odd Fellow Palæet, Bredgade 28, 1260 København K PRIS: Ingen adgang uden gæsteliste! Skriv til mn@martinnick.com – indgang vil koste 100-150 kr.