WEEKEND BY LOVECOPENHAGEN #5

0
221

Vi er stadig i januar. Nytårsforsætternes fest. Derfor kan du også i weekenden komme til gratis Yoga i nyt studie på Islands Brygge og til danse/farvelfest på Drone. Du kan også bruge fredagen på at nyde en samlet pose lækkerier med koncerter, oplæsninger og meget mere. Søndag kan du høre mere om digitalt selvforsvar og hævnporno. Det tyder godt.

første rutine forfatter

FREDAG: ALT I ÉN AFTEN

Er du klar til en aften, hvor du kan opleve alt godt fra København. Det er pladeselskabet og forlaget Aftenrutine, der har sammensat en række arrangementer i Huset-KBH. De har udvalgt bands, forfattere og solister til det, som de kalder for Rutiner. Den første rutine er fredag aften, hvor du kan glæde dig til alt fra oplæsninger til koncerter. Der er ting fra Aftenrutine, og der er ting andre steder fra. Du kan opleve: Jonas Okholm Jensen (forfatter), mod (punkband), Poulmand & De Okkulte Rum (orkesterrockband) og Valdemar Kragelund (elektronisk forstærket musik).

HVAD:  Første Rutine HVOR: Huset-KBH, Rådhusstræde 13 HVORNÅR: kl. 20.00 – 00.00.

 

fitness og yoga træning på islands brygge

LØRDAG: GRATIS YOGATRÆNING

De har allerede haft stor succes i Aarhus, og nu åbner de et yoga- og træningsstudio her i København tæt på Islands Brygge metro – navnet er Yo Studio. Lokalerne er indrettet med inspiration fra NYC med et råt og kreativt miljø. Er du frisk på at prøve yoga, eller leder du efter et nyt sted? Lørdag åbner Yo Studio dørene for første gang, hvor du fx kan score dig en voucher, der giver adgang til en uges gratis træning. Du kan også komme til gratis undervisning på dagen, hvor det er først til mølle princippet. Her dukker du bare op og tager en plads på gulvet. Medbring egen måtte eller bevæg dig på gulvet:

12:30-13:30 – Vinyasa Yoga
14:30-15:30 – Barre

HVAD: Yo Studios KBH Launch Event HVOR: Sturlasgade 14, 2300 København S HVORNÅR: kl. 12.00 – 16.00.

drone diskotek nørrebro

LØRDAG: DRONES FARVELFEST

Har du også haft nogle skønne nætter på Drones dansegulv? Og vil du gerne være med til at fejre dem en sidste gang? Så kom med til deres afskedsfest på lørdag, hvor de har inviteret alle deres yndlingsbands. Det koster 20 kr.

HVAD: Drones Farvelfest: Shiny Darkly, The Love Coffin og Collider HVOR: Nørrebrogade 184 HVORNÅR: kl. 20.00 – 05.00.

museum

SØNDAG: DIGITALT SELVFORSVAR OG HÆVNPORNO

Alt foregår efterhånden digitalt, og man hører oftere om folk, der er kommet digitalt galt afsted. Men bare rolig – du behøver ikke iføre dig sølvpapirshjelmen og flytte i bunker (endnu). På søndag kan du nemlig lære alt om digitalt selvforsvar og sikkerhed; Hvornår burde jeg bruge kryptering og hvordan gør jeg det? Derudover er der samtalesalon om hævnporno, skam og privatliv i den digitale tidsalder. Deltagelse er gratis, og der vil være børneaktiviteter så du kan tage unger med og nørde igennem, mens de leger.

TIP: Tag dit device med, om det så er telefon, tablet eller laptop. De anbefaler laptop. Du behøver ingen særlige skills. Her er programmet:

13.00: Åbning, velkomst
13.05-13.25 Oplæg: Scener fra et Overvågningssamfund
13.30-16.00: Workshops i digitalt selvforsvar og kryptering. Vi lærer dig at bruge TOR browsere, krypterede beskeder og hvordan du beskytter dine private oplysninger på digitale tjenester.
14.30: Skam, skyld og sikkerhed– En samtalesalon om hævnporno
16.00: Tak for i dag

HVAD: Do:Topia: Cybersikkerhed og Sølvpapir HVOR: Enigma Museum for post, tele & kommunikation, Øster Alle 1 HVORNÅR: kl. 13.00 – 16.00.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here