KLAR PARAT TIL 2018
Der har været travlt på mit arbejde de sidste par måneder. Som i VIRKELIG travlt. Og som ’Tak for indsatsen’ valgte mine chefer spontant at lukke bureauet ned mellem jul og nytår og give os alle en betalt juleferie. Jeg havde regnet med at skulle arbejde for fuld tryk, men nu har jeg lige pludselig masser af tid til at nørde nogle af alle de ting, som jeg ikke har nået i 2017 og blive klar til det nye år. Og det er lige præcis det, som mit weekendindlæg handler om.
TORSDAG
Jeg har ikke besøgt Kunsthal Charlottenborg siden CHART ART FAIR i sommers. Ambitionen har været der op til flere gange, men det har tiden ikke. Så i dag skal det være! Og som et ekstra argument for at komme af sted, så har Kunsthallen haft et rekordår med mere end 100.000 gæster i 2017, hvilket de fejrer med at give gratis adgang til alle mellem jul og nytår.
På Kunsthal Charlottenborg er der i øjeblikket fire forskellige udstillinger, som jeg synes lyder virkelig spændende. Jeg kan bedst lide kunst, der vil noget mere end at være et visuelt udtryk. Kunst rør mig, når problemstillinger i samfundet på den ene eller anden måde adresseres og kunstneren søger at sætte gang i en forandringsproces.
Kort om udstillingerne..
AHMET ÖĞÜT: NO PROTEST LOST
Og det er lige netop det, som Ahmet Öğüts sætter fokus på, når han tager temaer som protest, medborgerskab og retten til det offentlige rum op i sin nye udstilling ’No Protest Lost’. Den kurdiske kunstner Ahmet Öğüt fra Tyrkiet adresserer dermed aktuelle problemstillinger om individets rolle i samfundet, og argumenterer for værdien af at lade utilfredshed komme til udtryk som forskellige former for protest.
YOKO ONO TRANSMISSION
Jeg er stor fan af Yoko Ono, og hendes fine, romantiske og næsten naive måde at formidle stærke politiske budskaber om en verden med fred og forståelse. Derfor glæder jeg mig virkelig meget til at se udstillingen Transmission, som er skabt specielt til Kunsthallen. En udstilling, der udforsker kunstnerens unikke måder at formidle sine eftertænksomme budskaber om kunstnerisk filosofi og fred på mangfoldig vis til mennesker over hele verden.
OVARTACI & GALSKABENS KUNST
Jeg glæder mig også til at opleve Ovartaci for første gang. Ovartaci er den væsentligste og mest betydningsfulde eksponent for outsiderkunst i Danmark. Udstillingen søger at skabe fokus på, hvordan galskab opfattes i samfundet.
FORMS OF ENTANGLEMENT
Tentative notes for approaching the ecocide-genocide-epistemicide knot
Den sidste udstilling jeg glæder mig til at se er en lille en af slagsen med store perspektiver, der rejser nogle af de spørgsmål klodens akutte tilstand beder os at adressere, hvis ikke vores sidste bedrift skal blive planetens 6. masseudryddelse. Kunstnerne bag udstillingen tæller Demian DinéYazhi’, Mia Edelgart, Anna Ling og Agnes Nanogak Goose.
HVAD: Kunsthal Charlottenborg HVOR: Nyhavn 2 DK-1051 København K HVORNÅR: Den 26-29. december kl. 12-20 samt den 30. december kl. 11-17. PRIS: Gratis mellem jul og nytår.
In English: Today, I’m going to visit Kunsthal Charlottenborg, where you can experience various exhibitions: Ahmet Öğüts: No Protest Lost, Yoko Ono Transmission, Ovartaci & Galskabens Kunst and Forms of entanglement.
FREDAG
Min fredag vil jeg bruge på at tune ud og læse bogen ’It’s not how good you are, it’s how good you want to be’ af Poul Arden. Poul Arden var kreativ direktør for kommunikations- og reklamebureauet Saatchi & Saatchi i en del år og bliver af mange i min branche betragtet som et kreativt geni. Jeg glæder mig til at få hans skæve take på, hvad der skal til for at slå til og slå igennem i en af verdens mest kompetitive og tossede brancher, som jeg elsker at være en del af.
HVAD: Bog, ’It’s not how good you are, it’s how good you want to be’ PRIS: Ca. 100 kr.
In English: On Friday, I’m going to take a whole day out of my calendar to cosy up at home and read the book ’It’s not how good you are, it’s how good you want to be’ by Poul Arden who was the Creative Director at Saatchi & Saatchi for many years.
LØRDAG
På lørdag vil jeg tage vennerne under armen og smutte i Absalon Kirken for at runde 2017 af med manér med ’Året der gik quiz’. Quizzen handler om musik, film, begivenheder, sport og alle mulige andre ting, som det legendariske år 2017 har budt på. Og jeg glæder mig allerede til fornemt selskab, rødvin og slik. What’s not to like?!
HVAD: Året der gik quiz HVOR: Absalon Kirken, Sønder Blvd. 73, 1720 København V HVORNÅR: Kl. 20.00 – 22.00 PRIS: 30 kr.
In English: On Saturday, I will visit The Church of Absalon at Vesterbro with my friends to round off 2017 with a quiz about the year that came and went. The quiz is all about music, movies, events, sports and other things that made 2017 a legendary.
SØNDAG
Yes. Det er NYTÅRSAFTEN – og jeg glæder mig! Men inden det bliver vildt, skal det blive helt stille og roligt for mit vedkommende. Min nytårsdag står nemlig på 1½ times Yin Yoga i The Rehab på Vesterbro. Yin Yoga er en speciel type yoga, der har fokus på kroppens bindevæv og giver mulighed for at opnå mere smidighed, harmoni og afstresning. Yin handler ikke om at oparbejde stærke muskler, men om at strække bindevævet og skabe plads i kroppen. Det kan være en forholdsvis smertefuld én på opleveren, fordi man bliver i stillingerne, i hvad der føles som en evighed – men det giver mig samtidig en dyb ro, som jeg er blevet helt afhængig af. En prøvetime i mit træningscenter koster 50 kr., og alle kan være med.
Min nytårsaften står selvfølgelig på fest og ballade. Jeg hopper ind i det nye år med 12 af mine yndlingsmennesker lige i hjertet af København – og så ser vi, hvad aftenen bringer. Måske vi ses til et brag af en nytårsfest et sted i vores fine by!
HVAD: Yin Yoga HVOR: The Rehab, Staldgade 22, 1. i Kødbyen, 1699 København V HVORNÅR: Kl. 11.00 – 12.30 PRIS: 50 kr. for prøvetime.
In English: Yes. It’s New Year’s Eve (!) – and I’m looking forward to celebrate. But before the celebrations begin, I will practice Yin Yoga at The Rehab on Vesterbro, which I love.
Alt det bedste i det nye år! / Catharina