WEEKEND BY LOVECOPENHAGEN #6

by 02/02/2017

Så ramte vi februar, og hold nu op jeg synes, at det har været en lang og kold januar.
For mig, er januar altid lidt en lad-os-få-det-overstået måned, da jeg virkelig glæder mig til de varmere måneder og sommer. 
Jeg er officielt klar til lysere morgener, fuglekvidder og grønne blade, kom så forår.

Men jeg er også klar til weekenden, der står på modeller, moteller, musik og mad – den kan kun blive god!

FREDAG: MODELFEST PÅ CHATEAU MOTEL

Er du model? Skal du med på hotel?
Her på LoveCopenhagen er det ingen hemmelighed, at vi ret godt kan lide at feste på Simon & Simons motel-fest-paradis. Og i anledningen af modeugen så skyder motellet weekenden i gang med et brag af en office- / model party. De lover et massivt lineup af fed musik, så vi kan bump’n’grind all night long!

HVAD: Office x Unique Models x Chateau Motel HVOR: Knabrostræde 3, 1210 København K. HVORNÅR: kl. 21.30 – ?

 

LØRDAG: VINTERJAZZ PÅ CAFE NUTID 

Har du hørt om Cafe Nutid? Hvis ikke, så er det et sted, der er drevet af frivillige, hvor stemningen altid er god, kaffen er fairtrade (og billig!) og stedet er perfekt til at arbejde. På lørdag tror jeg, at jeg skal forbi den hyggelige cafe, fordi de er en del af den årlige Jazzfestival, som er en landsdækkende festival, hvor 500 koncerter spilles på 100 forskellige spillesteder fra d. 3-26 februar. Og så er der bare noget sindssygt hyggeligt ved jazz. Jeg er vild med melodierne og stemningen, og så er jeg altid klar på at støtte en god sag. Ses vi? Læs mere her.

HVAD: Jazzfestival. HVOR: Sankt Peders Stræde 1, København. HVORNÅR: kl. 20.00 – 22.00.

 

SØNDAG:

Efter et par dage fyldt med vild modeldans og lækker jazz, er det vist afslapningstid = madtid. Og hvad bedre at bruge sin søndag på end Vesterbros nye madmarked, Westmarket? Jeg er vild med konceptet, og jeg er i forvejen ekstremt glad for Papirøen og Torvehallerne, så der er ingen tvivl om, at jo flere af disse steder, jo bedre. Desuden er det ved at være umuligt at få mad på Papirøen om sommeren, da det, af gode grunde, er meget velbesøgt. Derfor glæder jeg mig til at besøge det på søndag.

HVAD: Westmarket. HVOR: Vesterbrogade 97, 1620 København V. HVORNÅR: Se åbningstider her.

Rigtig god weekend!

/Nathalie

No Comments so far

Jump into a conversation

No Comments Yet!

You can be the one to start a conversation.