Weekend by LoveCopenhagen #8

0
147

Wupwup! Det er weekend! Eller… Det er næsten weekend, og dét skal fejres! Her er vores bud på en forrygende weekend. I behøver selvfølgelig ikke tage hele turen, men den ser godt nok ikke dårlig ud 🙂

FREDAG – VANG Release #1

VANG er et vinblad. Altså som i magasin. Som i et magasin, der lancerer sit første issue med glade stunder på det dejlige sted, Bageriet i Ryesgade på Nørrebronx, hvor der altså – pudsigt nok – bliver budt på vin og mingling blandt entusiaster og alle os, som kan lide at drikke det. Og så kan man købe lækkerier med hjem til hvad, der kaldes ‘filantropiske priser’, og dét holder altså!

Hyggen starter allerede kl 16, og så slutter de muntre vin-stunder kl 20, hvor man jo så passende kan finde en smuk burger fra Nørrrebro Grillen, hvis man er blevet lidt lækkersulten 😉

VANG Release #1, Bageriet i Ryesgade, Ryesgade 30C, Baghuset, 2200 København N. (Ingen entré – alle er velkomne)

 

Lørdag: Quidam – By Cirque du Soleil


Det forholder sig således, at ét af verdens vildeste danse-, performance- og akrobat-trupper er i skønne København! Cirque du Soleil har begejstret over 100 millioner mennesker i over 300 byer. Så. Der fik vi pressemeddelelsen på plads 🙂 Men os på LoveCopenhagen er imponerede over, hvad de kan præstere, og derfor har vi også en anmeldelse af det hele, som du kan læse HER. Det ville jo bare være ærgerligt at læse en forrygende anmeldelse om et show, som allerede har forladt byen, ikke?

Jeg ville ønske, at jeg selv havde muligheden denne weekend – og at jeg i øvrigt havde fanget dem dengang for nogle år siden i Las Vegas, så gør dig selv en kæmpe tjeneste og få en helt unik oplevelse med Cirque!

Quidam – Cirque Du Soleil, Forum, Frederiksberg. Fredag, lørdag & Søndag
Søndag – Søndagsfrokosten med Copenhagen Cooking


På søndag er Copenhagen Cooking igen på spil, og det er der altså virkelig god grund til at være glad for! Fra kl 12-13.30 kan du vælge imellem 9 forskellige velsmagende etablissementer! Spis hos Restaurant Kul og Jomfruhummer fra Læsø, Fiskebaren og Maritime Nyttehaver, Tingbjergs Kvinder og Søris, Hahnemanns Køkken og Skærtoft Mølle, Bondens Marked og Andelsgris, Osteria 16 og Birkemosegaard, Sydvestjyske Smagsoplevelser eller Restaurant SALT og Thorupstrand Kystfiskerlaug.  For at gøre det hele lidt mere spændende, så er de 9 pop-up restauranter placeret på hemmelige locations i Bella Center, så du skal rigtig på skattejagt 🙂

Phew! Fik du det hele med? Jeg synes umiddelbart, at jeg bliver helt sulten ved tanken 🙂

God fornøjelse & appetit!

Copenhagen Cooking – Søndagsfrokosten. Bella Center. 150 kr inkl entré til messen.

 

Vi ses derude – rigtig god weekend.

/Christoffer

 

 

 

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here