mandag, august 15, 2022
HomeDet sker i KBHWeekend i KBHWEEKEND BY LOVECOPENHAGN #52

WEEKEND BY LOVECOPENHAGN #52

Jeg har forladt vores lille elskede storby og sidder nu i trygge rammer hos familien i Vedbæk. Hvis du ikke ved, hvad du skal foretage dig de næste par dage og i weekenden, så kommer her nogle bud (og nej, jeg blander mig ikke i, om du spiser and eller flæskesteg, taffelchips eller brunede kartofler, eller hvordan du snyder dig til mandelgaven – juleaften må du selv få styr på).

Der er noget helt særligt over julen. Og det er ikke kun, fordi de fleste af os er samlet med familien og kan slappe helt af uden at have særlige aftaler. Det er også fordi, der er en helt speciel ro på denne tid. Og nu sidder du forhåbentlig lige dér, hvor du gerne vil sidde – og hvis du er, som vi er flest, er det hos familien. Men hvad skal du så lave i morgen, før den store julemiddag – og hvad med den 25.? Og den 26.? Og på søndag?? Her kommer nogle bud:

Den 24.

Dagen, som de fleste børn og barnlige sjæle finder særdeles langsommelig. Men måske skulle du udnytte de alligevel få timer til noget fornuftigt? Som at sætte Fargo på computeren og samtidig få pakket alle gaverne ind.

Men inden du sætter dig til rette for at se én af årets mest fantastiske drama-serier, så saml inspiration til gaveindpakning med denne sære, sære video:

Dernæst er det tid til at hive familien ud på en gåtur, der giver friske kinder og appetit til julemiddagen. Før dig selv bag lyset og bild dig ind, at du nu kan tage to gange fra ande-fadet uden at tage på. Og i øvrigt, kan vi ikke blive enige om, at fedtet jo ikke sætter sig, hvis man spiser det stående? Jo, det tror jeg nok, vi kan. Så rejs dig op og skål med familien – og snup en bid and, mens du er deroppe. Bare et tip.

D. 25.

Ingen går jo i byen den 24., så måske skulle du gøre det i aften? Er du fra Jylland, Fyn, Lolland eller Falster, skal du med garanti ud at score din gamle gymnasieflamme. Og gudskelov for det – for der er ikke noget, der kan bringe ekstra glad julestemning tilbage til barndomshjemmet som en flirt, der godkender dit gamle korpus. Husk at skrue ned for dialekten – så virker du international (dialekter tænder kun dem, der ikke har nogen).

Alternativt kan du spise rester, læse tegneserier eller snakke med din familie (det kan du altså godt).

provinsfest

D. 26.

Var du ikke til julefrokost i går, så skal du det i dag. Og her er det meget vigtigt, at du virkelig går til den, for i morgen, den 27., er julen forbi, og så skal du turbo-slanke dig på fire dage, hvilket vi alle sammen godt ved, sagtens kan lade sig gøre. Det handler om kun at indtage flydende kost resten af året. Mere om det under den 27.

For at være helt ærlig, så får du det meget bedre, hvis du trækker lidt frisk luft nu. Sørg for at sove så længe, du kan – blot du har tid til at gå udenfor i bare 20 minutter. Vinteren er aflyst i år, og i stedet kommer foråret og optræder, og det er altså meget hyggeligt at se knopperne på træerne, mens julemusikken spiller på anlægget, og familien ankommer til barndomshjemmet. Du får mere power til at håndtere alle gæsterne, hvis du er klar i hovedet, og så skal der søvn og luft til.

D. 27.

Julen er forbi, og du skal på kur. Hos os gøres dette ved at indtage alt flydende. Og dette gøres som bekendt bedst til livemusik, og derfor tager undertegnede og LoveCPH-Ditte i aften til fest for at kickstarte kuren. I morgen finder vi ud af, at der ikke er grund til at gå på kur, bare fordi man har fejret jul – det handler om noget helt andet end fedt, kuren. Det handler om en kur mod træthed, dårlige jokes, tømmermænd og familie. Alt det, du har fået nok af i løbet af de sidste tre dage. Frisk luft, søvn og alkohol kan igen gøre underværker her.

Flot

D. 28.

I dag skal du lade være med at tage til udsalg inde i byen. Det er et rent helvede, og du får aldrig det, du gerne vil have. Kig istedet på dine yndlingsbutikkers webshop, udse dig nogle favoritter, og gå kun efter disse. Udsalget varer på denne måde kun et par timer, og herefter kan du passende ringe til dine venner og spørge, om I ikke skal mødes på Bæst til en pizza, Fætter Fætter til en toast eller Sliders til en burger. I mine ører lyder det seriøst som det bedste, man kan gøre på årets sidste dage.

D. 29.

Jeg personligt kommer til at forlade byen igen i dag. Jeg tager til Malmø for at spise på én af deres fantastiske restauranter, nemlig Snapphane. Bag denne restaurant står Vollmer-brødrene, som er det svenske svar på Meyers. De gør det godt, og jeg glæder mig til en sidste udenlands-tur i 2015.

snapphane 1

D. 30.

Enten går du i byen, fordi du er så ligeglad, hip, gammel, fortabt eller frisk, at en bytur på årets andensidste dag også skal presses ind. Der findes en del klubber og barer, som arrangerer fede fester med fede dj’s på denne dag, og jeg har aldrig helt forstået det. Men eftersom ingen nytårsaften siden jeg fyldte 27 år, har levet op til forventningerne, kunne det være, at man skulle tage toppen af trykket dagen inden. Bare så man ikke var så ivrig efter at gøre en helt almindelig torsdag aften til ÅRETS BRAG.

Jeg vil lade det være op til dig, hvordan du får den 31. december til at gå – ellers kan du læse med på onsdag i næste uge, hvor Ditte står bag weekend-indlægget – måske har hun nogle fif.

Until then – glædelig jul!

KH Louise

Skærmbillede 2015-12-23 kl. 15.09.38

RELATED ARTICLES

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev - fyldt med lækre sager og inspiration til alt det, der sker i København.

Mest læste