Weekend i København by LoveCopenhagen #13

0
158
Nu går det endelig den rigtige vej, bøgen er sprunget ud, vi skifter til sommertid på søndag, og selvom det lune vejr lader vente på sig, er det officielt forår! Det er en helt magisk tid på året, og det er nu, du skal ud og udforske og nyde at byen igen bliver grøn og levende – og her er alle de events, du ikke vil gå glip af i din weekend i København.

 

Af Louise Bro

 

TORSDAG – Burgers & Drag Bingo på Cock’s & Cows

Cock’s & Cows inviterer til burger og drag bingo. Aftenens vært Jezebelle May Daniels står klar til at råbe numre op og dele et væld af præmier ud, hvis du er så heldig at få en række eller fuld plade. Og hvor godt og sjovt det end lyder, så er det ikke kun dig, der får noget ud af aftenen. Det hele er nemlig til fordel for Kræftens Bekæmpelse.

HVAD: Burgers & Drag Bingo HVOR: Cock’s & Cows Kødbyen, Kødboderne 9, KBH V HVORNÅR: Torsdag kl. 20-23

IN ENGLISH: Start your weekend with burgers, cocktails and drag bingo at Cock’s & Cows in Kødbyen – yup! Drag queen Jezebelle May Daniels will host the evening and the bingo game – which of course features prizes for the lucky winners of the bingo game.

 

FREDAG – Åbningsfest og sæsonåbning på Broens Gadekøkken, Toldboden og Reffen

Der er forårsstemning i luften, og nu er det ikke kun graderne, der langsomt bevæger sig i den rigtige retning. Dagene bliver længere, og byens træer og buske er begyndt at røre på sig, og du kan se grønne skud overalt. Før du ved af det, så dufter byen også af forår, for nu åbner både Broens Gadekøkken, Reffen og Toldboden op for sæsonen efter et langt vinterhi.

Vi starter hos Broens Gadekøkken, som er klar til at åbne op for endnu en sæson med nye madkoncepter. Til åbningen fredag er der gratis bobler fra Løgismose og øl fra Nørrebro Bryghus, pizzakursus hos Pizza Bro og du kan som altid få masser af lækkerier som taco, naan brød, malaysiske satay-spyd, grillede pølser, is, tiramisu og læskende drinks – og så er der naturligvis masser af musik til at holde festen kørende hele weekenden.

HVAD: Sæsonåbning / Broens Forårsweekend HVOR: Broens Gadekøkken, Strandgade 95, KBH K HVORNÅR: Fredag til søndag

Forårssæsonen bliver også skudt i gang på Toldboden med nye retter på kortet, udvidede åbningstider og som altid rosé i litervis. Forårsfesten starter fredag kl. 16 med gratis fadøl fra Royal, rosé fra Løgismose og smagsprøver på den nye menu. Der er cocktails, der er musik, og der er god stemning hele aftenen.

HVAD: Sommersæsonen skydes i gang HVOR: Toldboden, Nordre Toldbod 24, KBH K HVORNÅR: Fredag kl. 16-midnat

 

Sidst men ikke mindst er Copenhagen Street Food aka Reffen også klar til fyre op for endnu en sæson med nye madboder, drinks og fest på Refshaleøen. Der er åbningsfest hele weekenden, som skydes i gang fredag med smagsprøver, gratis øl og musik fra DJ Andreas Hayden. Festen fortsætter både lørdag og søndag med åbent hus i de kreative værksteder – og hvis vejrudsigten holder, så ser det ud til at blive en helt fin weekend med sol! Der er altså alt mulig god grund til at tage en varm trøje på og nyde forårs solstrålerne.

HVAD: Sæsonåbning af Reffen HVOR: Copenhagen Street Food – Reffen, Refshalevej 167 A, KBH K HVORNÅR: Fredag til søndag

IN ENGLISH: The thing about Denmark is that we always talk about the weather! Why? Because we have seasons. And even though we tend to hibernate during the winter, something really magical happens every spring – and during this time you’ll see  all the locals taking to the streets and parks to soak up every bit of spring sun. Join this spring-time celebration when some of our favourite street food places are opening for the season this weekend. Friday through Saturday both Broens Gadekøkken, Copenhagen Street Food aka Reffen and Toldboden are hosting parties with free beer and samples to celebrate the beginning of the season.

 

LØRDAG – CPH: DOX final party på Cecil AM

CPH:DOX har siden den 20. marts fyldt biografer, Bremen og Charlottenborg med tankevækkende og inspirerende dokumentarfilm, events og debatter. Dokumentarfilmfestivalen slutter søndag, og det bliver markeret med en stor fest på Hotel Cecil lørdag aften. Det hele starter med gratis visning af tre korte musikfilm, som kaster et nyt blik på tre musikalske genrer og den politiske subkultur omkring dem, og sluttes af med et brag af en fest ført an af radiokollektivet MMH Radio.

HVAD: CPH Dox final party HVOR: Cecil AM, Niels Hemmingens Gade 10, KBH K HVORNÅR: Lørdag kl. 20.30-04

IN ENGLISH: CPH:DOX is unfortunately almost over. But not without a huge finally and party! Join the fun at Cecil AM on Saturday evening with the screening of three short musicfilms and a party with DJs, dance and drinks.

 

SØNDAG

Søndag bliver du ”snydt” for en times søvn, da vi skifter til sommertid og skal stille urene en time frem, og hele idéen med det er for at spare energi ved at udnytte de lyse sommeraftener. Men sommertid og vintertid bliver som bekendt muligvis afskaffet, og det er derfor måske en af de sidste gange, at du skal stille på uret. I hvert fald hvis det står til EU-kommissionen. Det er ifølge modstandere åbenbart hårdt og forvirrende for småfolk og kæledyr med sommer-vintertid. Personligt har jeg pga. et voldsomt nøjagtigt indre ur altid jetlag i en uges tid, når vi stiller på urene. Men til trods for det, så gør det mig absolut intet. Jeg kan godt lide, at det markerer årstidens skifte – og det indre ur følger jo hurtigt med. Desuden er jeg en sucker for de lyse og lange nætter, og den time er godt givet ud!

Og nu vi snakker om solen, så er der jo også årstiden for den helt store forårsrengøring – og det gælder ikke kun indenfor men også udenfor. Der er utrolig meget fokus på skrald, plastic og affald i naturen lige nu, og forhåbentlig er du ikke allerede blevet træt af smarte hashtags og løftede pegefingre. Det ville jo slet ikke være nødvendigt, hvis vi satte vores forbrug lidt ned og lærte at rydde op efter os selv i naturen. Så når du vågner op lettere groggy søndag morgen, og har stillet på alle urene, så smut ud i det gode vejr og hjælp en masse organisationer med at samle skrald ind, så vores by kan blive helt forårsklar. Danmarks Naturfredningsforening inviterer til den helt store affaldsindsamling over hele Danmark, og uanset hvor du bor, er der masser af muligheder for at hjælpe til. Læs mere om affaldsindsamlingen og find en indsamling i nærheden af dig på Facebook eller på Affaldsindsamlingen.dk

God weekend

// Louise Bro

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here