Weekend i København by LoveCopenhagen #21

0
193
København viser sig fra sin absolut bedste side i disse dage med sol, varme og glade mennesker. Hvis du har været fanget på et kontor hele ugen, så er det med at komme ud og nyde det gode vejr i weekenden. Byen summer af liv, og der er indtil flere spændende ting at tage sig til, fra festivaller i alle afskygninger til prisuddeling og en velkommen hjem fest for ingen ringere end Irma-hønen. Her er lidt tips til din weekend i København.

 

 

Af Louise Bro

TORSDAG – 3 Days of Design

Torsdag skydes der gang i dette års 3daysofdesign, festivalen der sætter fokus på dansk design løber over tre dage med udstillinger, pop-up stande, workshops, foredrag og kreative installationer rundt omkring i byen. Og 3daysofdesign er heldigvis ikke kun for designentusiaster med billet til de lukkede arrangementer – der er også en del åbne showrooms, udstillinger og events, som alle kan besøge. Stelton holder en del events i deres showroom i det gamle pakhus på Christianshavn med foredrag, blomster-styling og cocktailtime fredag kl. 16. &tradition er flyttet fra deres tidligere showroom på Papirøen til Kronprinsessegade, hvor de byder indenfor til udstillinger og mad og vin i deres café og grønne gårdmiljø. Der foregår i det hele taget en masse arrangementer i løbet af den 3-dages festival, og det er ikke normalt at disse showrooms er åbent for alle, så hvis du er interesseret i design, er det en glimrende mulighed for at tage rundt og blive inspireret af det nyeste danske design. Du kan også købe en billet til 100 kr. som giver adgang til forskellige events og også transport til shuttle busser og både.

HVAD: 3 Days of Design HVOR: Flere steder I København HVORNÅR: 24. til 26. maj

IN ENGLISH: Thursday marks the start of 3 Days of Design, a festival that celebrates Danish design with exhibitions, workshops, events, talks and open showrooms all around Copenhagen. Check out the programme to find all the events that are open to the public or buy a ticket for 100 KR. giving you access to closed events and transportation on shuttle busses and boats.

 

FREDAG – Ibyen-prisen 2018

Fredag er der prisfest, når iBYEN uddeler deres priser til Københavns bedste steder og personer. Festen holdes i Pumpehusets Byhave, og der er gratis entré til overrækkelsen af priserne til årets restaurant, årets café, årets sted i byen, årets musiknavn og årets københavner. Det bliver en festlig fredag med prisuddeling, konfetti, kolde øl og koncerter med københavnske musikere som sangerinden Jada, og duoen FOOL. Tag forbi og hep på dine favoritter, hvis du da eller har nået at stemme – og giv lidt anerkendelse til nogle af de skønne mennesker og ildsjæle, som har skabt nogle af Københavns bedste steder og sørger for at holde os mætte, glade og underholdte

HVAD: Ibyen-prisen 2018 HVOR: Byhaven Pumpehuset, Studiestræde 52, 1554 KBH K HVORNÅR: Fredag kl. 16

IN ENGLISH: We love celebrating all the best in Copenhagen – with awards, confetti and parties. Friday afternoon the prestigious Ibyen-award show takes place at Byhaven Pumpehuset, where awards are given to the best restaurant, café, place, music and personality in Copenhagen. Besides the award show there will be plenty of live music, entertainment, confetti and an afterparty – best way to start your Friday night.

 

LØRDAG – Irma Hønen vender tilbage

Endelig! Irma-hønen vender tilbage. Ja, du har måske ikke engang lagt mærke til det, men der har været noget underligt og anderledes ved de store neon-reklameskilte, som er det første, der møder dig, når du kører over Dronning Louises Bro. Den ikoniske Irma-hønen som har siddet på sin pind siden 1936, og lagt æg – hele syv i minuttet har været væk det sidste år. Der var dog heldigvis kun tale om en midlertidig flytning, da taget på bygningen skulle renoveres. Mens byggeriet stod på har det store neonskilt haft midlertidig bolig på Knuthenlund, og nu vender Irma-hønen så endelig tilbage efter et år i eksil på Lolland – og det skal fejres med et brag af en fest. Fredag holder Irma derfor gadefest på Dronning Louises Bro fra kl. 16-22 med festlige indslag og mad og drikke – og når neon-lyset igen tændes og hønen begynder at lægge æg, så er alt igen som det skal være på Nørrebro ved Sortedams Dossering.

HVAD: Irma-hønen vender hjem! HVOR: Dronning Louises Bro, 2200 KBH N HVORNÅR: Lørdag kl. 16-22

IN ENGLISH: Compared to many other cities, Copenhagen doesn’t have the biggest display of neon signs, so we take notice when things suddenly change in the skyline. One of the most iconic neon-signs – an egg-laying chicken – sitting on top of one of the buildings by Dronning Louises Bro has been gone for the past year due to renovation. And since we use any excuse to have a party, the return of the iconic neon-sign is being celebrated with a street party Saturday afternoon.

 

LØRDAG OG SØNDAG – Dansk Design Festival

Det er som sagt en weekend i festivallens tegn – og nej ikke den slags festival der giver tømmermænd men derimod tre vidt forskellige slags festivaller der kan udvide horisonten og sætte tankerne i gang.

Udover 3 Days of Design, er der også en anden design festival som er startet i denne uge – fra den 23.-30. maj er der Danish Design Festival, som også har fokus på dansk design og kunsthåndværk. Festivalen finder sted over hele Danmark, og i København er der udstillinger, events og konferencer over hele byen. Søndag har du også mulighed for at udforske en del af det nye design, som er blevet opført i København gennem de sidste par år. Der er bl.a. en guidet gåtur som starter ved Axel Towers og ender ved BLOX på Bryghuspladen, en rundvisning i BLOX, og en guidet cykeltur på havneringen over alle de nye cykel- og gangbroer. Turene koster mellem 130 og 160 kr. og hvis det ikke lige er sagen, så kan du jo sagtens selv gå eller cykle en tur og udforske den nye arkitektur – uanset om man er fan af nybyggeri eller ej, så er det en anden oplevelse at stoppe op og kigge nærmere på det, fremfor bare at suse forbi i skyggen af de nye facader og høje bygninger.

HVAD: Dansk Design Festival HVOR: Flere steder i København HVORNÅR: 23.-30. maj

IN ENGLISH: If you love Danish design this is definitely your weekend – besides the 3daysofdesign festival another festival also takes place this week. Danish Design Week also celebrates the best of Danish design with exhibitions all over Copenhagen – check out the elaborate programme for talks, events and guided tours around our beautiful city to learn more about modern Danish architecture and design.

 

BLOOM Festival

For andet år bliver der afholdt BLOOM festival I Søndermarken på Frederiksberg. Festivalen byder på en række af bevidstheds- og videns udvidende arrangementer når nogle af de helt store videnskabsmænd og kvinder, kunstnere, forfattere, musikere og filosoffer gæster Søndermarken for at hylde natur og videnskab. Der er fri entré til alle arrangementerne, og du kan bl.a. opleve Lucy fossilets amerikanske “stamfader” Donald Johanson, Harvard-professoren i teoretisk fysik Lisa Randall, doktor i astro-fysik og Tycho Brahe-fan Jean-Pierre Luminet, professor i genetik og modstander af modediæter Tim Spector fra King’s College i London samt Rane Willerslev, Carsten Jensen, Kaspar Colling Nielsen, Mellemblond, August  Rosenbaum, Louise Alenius og Korage, Lea Porsager og  Anders Morgenthaler. Det hele handler om at blive klogere på naturen og universet med talks, walks, debatter, koncerter, kunst og mad – og med det gode vejr så er der jo perfekt mulighed for at finde en solstråle under trækronerne i Søndermarkens blomstrende vildnis.

HVAD: Bloom festival HVOR: Søndermarken, Frederiksberg HVORNÅR: 26. og 27. maj

IN ENGLISH: Saturday and Sunday the beautiful green spot, Søndermarken will be filled with some of the greatest scientists, artists, writers, musicians and philosopher at this year’s Bloom festival. The festival celebrates nature and science with talks, walks, concerts, art and food – and all events are free.

 

Fertilitetsmesse på Docken 

Når nu vi taler om natur og videnskab – så er det jo også helt passende at tale om blomsterne og bierne, og det faktum at vi har en del problemer med at få børn naturligt i Danmark. Op mod hvert niende barn er undfanget med en hjælpende hånd, og selvom statistikken siger, at vi alle kender én eller flere ufrivilligt barnløse, er tabuet stadig udbredt og uvidenheden stor. Derfor sætter Fertilitetsmessen endnu engang fokus på barnløshed den 26.-27.maj på Docken i København. Her kan man tale med eksperter i fertilitetsbehandling og fertilitetsrelaterede sygdomme, og blive lidt klogere på nogle af de udfordringer man kan møde. Paletten af udstillere er bred og dækker de fleste aspekter inden for fertilitetsbehandling – lige fra sædbanker til kostvejledning, partneradoption, hormonbehandling samt fertilitetsklinikker fra ind- og udland.

HVAD: Fertilitetsmesse på Docken HVOR: Docken Færgehavnsvej 35, 2150 Nordhavn HVORNÅR: 26. og 27. maj

 


 

En lille note: Louise T og jeg er netop vendt hjem efter en uges ferie i skønne Marrakech – en helt igennem fantastisk, krydret, eksotisk, larmende, farverig, grøn og smuk by. Det jeg elsker allermest ved at rejse, er at opleve andre kulturer og blive klogere på, hvordan andre mennesker rundt omkring i verden lever, opfatter verden – og ikke mindst opfatter os. Det er ikke kun med til at udvide mine egne horisonter, men også den bedste måde at få smadret nogle af de fordomme, som man måske helt uvidende går rundt med, så der ikke går alt for meget osteklokke i den. Marrakech er på mange måder et besøg værd, og vi ankom netop som ramadanen startede, hvilket gav et endnu bedre indblik i en helt anden kultur. På vores hyggelige Riad i hjertet af den gamle bydel, Medina mødte vi to piger fra Østrig, og to fra Holland – og de havde haft nogle uheldige episoder med tilråb fra nogle mænd, som havde skræmt dem. Så meget at det for de hollandske pigers vedkommende betød, at de ikke turde at gå ud efter klokken 18, og de østrigske piger gik kun ud med håret dækket til. Vi blev også lidt skræmte efter deres historier, men efter en tur gennem de smalle gader, havde vi slet ikke den samme oplevelse – tværtimod – og de må desværre have været meget uheldige. Der findes jo idioter overalt, og det har intet at gøre med etnicitet eller religion, men vi fik opfattelsen af, at pigerne ikke følte sig velkommen, fordi de så ud og klædte sig på en måde, som ikke var accetabelt i et muslimsk land. Når man er ude at rejse, skal man, uanset hvor man er altid respektere den kultur, man er i. Men man kan altså også stadig holde fast i den kultur man kommer fra. Det prøvede vi at gøre ved at vise respekt og have tildækkede skuldre og lange nederdele på – men vi havde ikke håret dækket til, og det var der ingen der kommenterede. Det er i grunden lidt komisk at være et sted, hvor mange kvinder har alt undtaget øjnene dækket til – og vi går rundt herhjemme halvdelen af året med stort set ingen tøj på og kun øjnene skjult bag solbriller!

Efter en uge i Marrakech, fik vi set både den mere moderne del og den gamle, og vi følte os meget velkommen. Vi mødte folk med et smil og fik det samme igen – selv når vi på hårdste jyde-facon forhandlede og pressede dem helt ned i pris inde i Souken. Selvom det måske ikke altid løser alle problemer, så er det i hvert fald et godt udgangspunkt at møde andre mennsker og kulturer med et åbent og positivt sind.

God weekend i solen.

/ Louise Bro

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here