Weekenden i København starter måske en anelse tåget, men det skal nok klare op! Og hvis ikke det gør, så kan vi forsikre dig om, at vores skønne by som altid er pulserende og fuld af liv bag tågebankerne. Nyd din weekend med afsløringen af en 7-etagers høj kunstinstallation ved Rådhuspladsen, Copenhagen ShortFilm Festival, Ostefestivalen Cheese Copenhagen, Social Service Club, DM i Gløgg og meget mere.
Af Louise Bro
TORSDAG
København får snart et nyt hotel, når citizenM åbner på H.C. Andersens Boulevard ved Rådhuspladsen i starten af december. For at fejre den snarlige åbning afslører hotellet torsdag en 7-etagers høj kunstinstallation på facaden af det nye hotel, som de har lavet i samarbejde med kunstfotografen Marie Hald. Kunstinstallationen har fået navnet Citizens of Copenhagen og består af 33 kunstportrætter af lokale københavnere, som er udstillet i de 150 vinduer på hotelfacaden. Torsdag kl. 19.30 lanceres kunstværket med et specialdesignet lysshow af lyskunstner Jakob Kvist, som vil blive vist helt frem til hotellets åbning i december. Som en lille bonus kan det også nævnes at hotellet i øjeblikket udlodder gratis overnatninger, så hvis du vil have chancen for at opleve det nye hotel under en staycation, er der også mulighed for det, hvis du skulle være så heldig at vinde.
HVAD: citizenM – Citizens of Copenhagen HVOR: CitizenM, H.C. Andersens Boulevard 12, KBH V, HVORNÅR: Torsdag kl. 19.30
IN ENGLISH: In December citizenM opens their first hotel in Copenhagen right by City Hall Square. To celebrate the upcoming opening a light instillation and artwork consisting of 33 portraits of local Copenhageners on the façade of the hotel will be unveiled Thursday evening at 19.30.
FREDAG
Fra den 8. til 11. november afholdes den sjette udgave af Copenhagen ShortFilm Festival. Som altid vil der være en bred vifte af kortfilm indenfor forskellige genrer som animation, horror, dokumentar og avantgarde. Filmene bliver vist i Cinemateket, Gloria og Husets Biograf, og fredag er der fokus på gys, når der bliver vist syv markante, anmelderroste og moderne horrorfilm. Michael Panduro har udvalgt filmene og vil også introducere dem, inden de bliver vist. Fra den blodige Netflix & Chill, og uhyre gyslige Milk til den prisvindende Aurore, og retro uhyggelige She Came From the Woods burde der være rig mulighed for at blive skræmt, selvom filmene kun er mellem 7-17 minutter lange.
HVAD: Copenhagen short film festival HVOR: Gloria Biograf, Rådhuspladsen 59, KBH K HVORNÅR: Fredag kl. 21.15
IN ENGLISH: The sixth edition of Copenhagen ShortFilm Festival takes place from November 8 to 11. If you didn’t get enough scares on Halloween, you can look forward to a Friday night with seven critically acclaimed, modern and creepy horrorfilms, all chosen and presented by director, Michael Panduro.
Photocredit: Ost & Ko / Liv Kastrup
Hvem elsker ikke ost? Det gør jeg i hvert fald, meget, rigtig meget – og jeg vil til enhver tid vælge ost fremfor dessert! Jeg har efterhånden lært, at smagsløgene skal trænes, så man med tiden kan vænne dem og hjernen til kraftige eller bitre smage som eksempelvis vin, kaffe, chokolade og langtidslagrede oste. De fleste kan klare en smeltet og mild sag på en pizza, men som ostene stiger i styrke og smag, jo mere deler de vandene og smagsløgene, og især en blåskimmel plejer at være for meget for mange. Men det er som sagt et spørgsmål om at vænne smagsløgene til de kraftigere oste, og når først man når dertil, så er der et mekka af oste, der venter på at blive nydt. Det kan kun anbefales at kaste sig ud i det.
Derfor kan jeg kun anbefale, at du går i gang med at træne smagsløgene, når der for tredje år i træk afholdes ostefestival ved Torvehallerne lørdag. Cheese Copenhagen er Danmarks største festival for danske kvalitetsoste, og der er hele 25 osterier som udstiller og uddeler smagsprøver. Og hvis du finder en eller flere favoritter blandt de mange oste, kan du selvfølgelig også købe et par gram eller kilo med hjem. Det koster 75 kr. at deltage, men så er der også lækre smagsprøver, og også et separat telt hvor du kan komme til smagninger, foredrag og debatter. Uanset om du er novice og holder dig til en klassisk Danbo eller Vesterhavsost, eller ikke er bange for 52-ugers-Havarti eller skimmelost, så er der helt sikkert masser af oste du vil elske til ostefestivalen.
HVAD: Ostefestival Cheese Copenhagen 2018 HVOR: Torvehallerne KBH, Frederiksborggade 21, KBH K HVORNÅR: Lørdag kl. 10-18.30
IN ENGLISH: If you’re a fan of cheese, you’re in for a treat on Saturday when the festival Cheese Copenhagen 2018 takes place at Torvehallerne. 25 cheeseries will participate and once the 75 kr. admission is paid you can enjoy a wide variety of delicious cheese samples.
LØRDAG AFTEN
Som altid byder lørdag på indtil flere spændende arrangementer, så hvorfor begrænse sig til kun én ting. Lørdag finder den første udgave af Social Service Club sted – en event og platform der skal hjælpe os til at leve et meningsfyldt liv i en hyper-digital, klima-ramt, og ofte opdelt verden. Det er den kreative gruppe ArtRebels (også folkene bag vores højtelskede og desværre afdøde Trailerpark Festival), der står bag lørdagens gratisarrangementet, hvor du kan opleve en række debatter, talks, workshops, kunstinstallationer og koncerter.
Der altså tale om en arrangement, hvor nogle af de helt store eksistentielle emner er oppe at vende, men også et sted hvor man også blot kan komme og nyde både kunst og musik. Social Service Club starter allerede kl. 9 for de morgenfriske med nogle ret interessante workshops, som dog kræver billet at deltage i. Resten af dagen kan du helt gratis deltage i forskellige paneldebatter og talks, bl.a. med den danske hjerneforsker David Erritzøe og Rosalind Watts om effekten af psykedeliske stoffer i psykiatrien, den amerikanske forfatter Holley Murchinson om hendes 8 Lessons in Love, og selvfølgelig også en masse god musik. Sanger og harpenist Selma Judith, Glød, synthesizer-producer Simon Littauer og DJ Mads Bjerregaard er bare nogle af dem, du kan opleve på aftenens musikprogram.
HVAD: Social Service Club #01 HVOR: Sturlasgade 14, KBH S HVORNÅR: Lørdag kl. 14-02
IN ENGLISH: The first ever Social Service Club takes place on Saturday – an event and platform devoted to helping people live purposefully in our hyper-digital, climate-affected and often-divided world. It might sound a bit daunting, but if you check out the programme you will quickly learn that there are several really interesting talks and debates, along with inspiring art-installations and live music throughout the day and evening – and as a bonus there is free admission.
SØNDAG
Det er efterhånden svært at overse, at den søde juletid nærmer sig med hastige skridt. Personligt håber jeg inderligt (og desværre forgæves) hvert eneste år, at vi kan blive fri for julepynt og reklamer, indtil vi når ind i midten af november. Men ak! Det starter nærmest tidligere og tidligere hvert år med reklamer, pynt, julegodter og juleøl, og supermarkederne står klar til at fylde hylderne med klejner og pebernødder, så snart sommeren er slut. Når vi endelig når til 1. december er jeg så træt af julen, fordi den skal proppes så langt ned i halsen på os, at alt det hyggelige forsvinder. Det er ikke fordi, jeg hader jul, tværtimod. Jeg kan enormt godt lide julen, når det rent faktisk er december – og mig bekendt er der stadig kun 24 låger i julekalenderne, så hvorfor er det nødvendigt at sælge dem fra slutningen af oktober? Der skal jo selvfølgelig være noget, der både tilgodeser juleentusiasterne og typerne som mig, og jeg har efterhånden fundet mine små snedige måder at udsætte juleindoktrineringen. Bl.a. er jeg lykkelig over at min lokale Føtex Food stort set ikke har julepynt eller 15 forskellige slags pebernødder og brunkager.
Når det lille sure opstød er kommet ud, så er der jo også nogle ting, som jeg virkelig sætter pris på ved julen. 1. Julelys det er smukt og super hyggeligt med lys på gader, stræder, vinduer og altaner i den mørke tid, jeg ville næsten ønske, at vi havde dem hængende frem til februar. 2. Julemusik men kun når det bliver spillet i december – når man nu alligevel spiller de samme 10 sange på repeat hvert eneste år, så er det rigeligt kun at høre dem i én måned. 3. Gløgg – en genial opfindelse og eneste måde at overleve juleshoppingen på (både inden og efter og nogle gange også undervejs) er med et varmt og godt spicet glas gløgg.
Og her kommer derfor undtagelsen til min ”julen starter først 1. december” regel, da der søndag er DM i Gløgg ved Torvehallerne – det er trods alt vigtigt at researche. Det er efterhånden blevet en fast tradition, at Torvehallerne afholder det uofficielle Danmarksmesterskab, og heldigvis er der igen i år nogle passionerede gløggologer, som står klar til at give deres bud på årets bedste gløgg, og du kan både smage og se, hvem der løber med sejren i år.
HVAD: DM i gløgg Torvehallerne HVOR: Torvehallerne KBH, Frederiksborggade 21, KBH K HVORNÅR: Søndag kl. 13-15.30
IN ENGLISH: Jump the gun on all the upcoming Christmas celebrations and try some of the absolute best Gløgg in Denmark, when the annual Danish Championship in Gløgg is held at Torvehallerne Sunday. There will plenty of samples to taste as the mulled wine is being brewed.
God weekend!!
//Louise Bro
[…] i P1 Morgen til Politikens opfordring til at “gå gonzola i ost“, I Love Copenhagens weekendguide, migogkbh’s ønske: “må osten være med jer“, bloggeren Camille Majas guide til […]