mandag, december 5, 2022
HomeDet sker i KBHWeekend i KBHWeekend i København by LoveCopenhagen #7

Weekend i København by LoveCopenhagen #7

Din weekend i København starter blidt ud med de elskendes helligdag aka Valentinsdag, som for en kort stund fylder vores vintergrå by med hjerter, balloner, blomster og lidt kærlighed. Selvom det godt kan blive lidt pladderromantisk, så skader det absolut ingen med lidt hjertevarme midt i kolde februar. Så hold endelig fast i de varme følelser resten af weekenden, der som altid er spækket med skønne oplevelser i København.

 

Af Louise Bro

TORSDAG

The Caribbean Housewife på Vestebro inviterer igen i år til SoupTinder på Valentinsdag. For 65 kr. får du både en velkomstdrink og en dejlig varm suppe, og som det fremgår af navnet, er der også rig mulighed for at møde nogle nye bekendtskaber helt uden besværet med at swipe. The Caribbean Housewife er et lille men ret hyggeligt sted, de specialiserer sig i slow fast food lavet med masser af kærlighed, krydderier og tropisk varme. SoupTinder var en stor success sidste år, så husk at bestille en billet, inden du tropper op på Skydebanegade til Noodle Kisses.

HVAD: SoupTinder HVOR: The Caribbean Housewife, Skydebanegade 3, KBH V HVORNÅR: Torsdag kl. 18-20 PRIS: 65 kr.

IN ENGLISH: It’s Valentine’s Day! And if you don’t have anyone special to celebrate with, you can spend a great evening at the small restaurant, the Caribbean Housewife on Vesterbro. They are hosting SoupTinder, where you for only 65 DKK get a drink and a warm bowl of Noodle Kisses soup – and of course the opportunity to meet new people without having to swipe.

 

FREDAG

Copenhagen Gin Festival indtager Lokomotivværksstedet i weekenden og fylder de 10.000 m2 med gin, gin og mere gin, lidt mad, snacks og tonic – og uden tvivl godt humør! Gin festivalen er Europas største med 71 stande godt pakket med både velkendte og mindre kendte gin-producenter. Når entrébilletten er købt, medfølger et stort glas G&T og gratis smagsprøver ved nogle af de mange stande. Derudover er der naturligvis også mulighed for at købe både gin-cocktails, snacks, mad og flasker, hvis du blandt de mange smagsprøver falder over den helt rigtige gin.

HVAD: Copenhagen Gin Festival HVOR: Lokomotivværkstedet, Otto Busses Vej 5A, KBH SV HVORNÅR: Fredag til søndag PRIS: 250 kr.

IN ENGLISH: Europe’s largest Gin Festival is taking place this weekend in Copenhagen. In the raw venue of an old train workshop, you’ll find 10,000 m2 and 71 stands packed with gin, free samples, food, snacks and gin-cocktails. Admission is 250 DKK.

 

LØRDAG

Udviklingen af Nordhavn er i fuld gang, og selvom der stadig bliver bygget løs, så er der heldigvis allerede godt gang i lokalmiljøet, som ellers kan have ret lange udsigter i nye bydele. Københavns Kommune har godt nok lige nedstemt de første plantegninger til Bjarne Ingels Groups nye hovedkontor på Sundmolen, men til gengæld har de givet grønt lys til et flydende foreningshus med plads til vandaktiviteter, kajakker, badezone og vinterbadeklub. På samme måde er der kommet en del nye restauranter og caféer, og nu åbner Aarstiderne en ny café og spisestue i en gammel posthal i Nordhavn. Der er housewarming lørdag, hvor de nye lokaler bliver indviet med mad, kaffe og lidt til den søde tand, og det er gratis at deltage i festlighederne. Aarstiderne rykker ind i den gamle posthal med butik, café, og en spisestue, hvor det løbende er muligt at deltage i fællesspisninger, fermenteringskurser, foredrag og en masse andre mad-aktiviteter.

HVAD: Housewarming: Aarstidernes nye lokaler i Nordhavn HVOR: Göteborg Plads 14, Nordhavn HVORNÅR: Lørdag kl. 10-16

IN ENGLISH: The newly renovated harbour area, Nordhavnen is rapidly being developed with new property, shops and restaurants. This Saturday the new café and eatery, Aarstiderne is opening in an old postal hall and you’re invited for the housewarming. Sample their food, coffee and sweets and go explore the impressive new area of Nordhavnen.

 

Kunst2100

Når du alligevel er i Nordhavn, så er der ikke så langt til Kulturkaj Docken, hvor der lørdag og søndag er Kunst2100. 52 lokale kunstnere vil præsentere deres nyeste værker inden for billedkunstformer som maleri og skulptur, samt brugskunst som keramik og smykker. Hvis du er på udkig efter ny kunst til hjemmet, så er der rig mulighed for at finde det til Kunst2100. Både lørdag og søndag er der nemlig stilleaktion, hvor du kan byde på et eller flere af de værker, der er sat på aktion.

HVAD: Kunst2100 på Kulturkaj Docken 2019 HVOR: Færgehavnsvej 35, 2100 KBH Ø HVORNÅR: Lørdag og søndag kl. 11-17 ENTRÉ: 30 kr.

IN ENGLISH: If you’re looking for some new and original art-pieces, Kunst2100 might just be the place where you can find it. At this small art fair, local artist will present their newest work like paintings, sculptures, ceramics and jewellery, and if you wanna bid, you can do so at the silent auctions that take place both Saturday and Sunday at the art fair.

 

Disco Funk Night

Weekenden skal selvfølgelig slutte med et brag af en fest, og det bliver til tonerne af disco og funk fra 70’erne og 80’erne på Kayak Bar. Du kan nøjes med at joine festen i de sene timer, men der er også en lækker tre-retters middag for 300 kr., hvis du skal være sikker på at kunne holde dansegulvet varmt hele aftenen.

HVAD: Disco funk night / vinyl DJ, funk & disco på Kayak bar HVOR: Børskaj 12, KBH K HVORNÅR: Lørdag kl. 19 PRIS: Middagsbillet 300 kr. ENTRÉ: 60 kr. i forsalg og 80 kr. i døren

IN ENGLISH: No weekend without a party! And this weekend it’s going down at Kayak Bar, where you can dance all night to funk and disco from the 70’s and 80’s. If you wanna make sure that you can dance all night, you can enjoy a 3-course dinner for 300 DKK before boogying all night long.

 

God weekend og masser af Valentines kærlighed herfra ❤️

 

// Louise Bro

 

 

Love Copenhagen
Love Copenhagenhttp://Lovecopenhagen.com
Louise Bro Pedersen. Creative Planner på et digitalt bureau. Elsker København, men er slet ikke københavner - oprindelig fra smilets by. Danser når alle ser det, griner alt for højt, knuselsker koncerter, festivaler, lækker mad, gode drinks, vand, windsurfing, og min cykel.
RELATED ARTICLES

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev - fyldt med lækre sager og inspiration til alt det, der sker i København.

Mest læste