torsdag, august 18, 2022
HomeDet sker i KBHWeekend i Købenahavn by LoveCopenhagen #29

Weekend i Købenahavn by LoveCopenhagen #29

Endelig fik vi lidt sommervarme til byen, en hel del endda! Og selvom det måske ikke fortsætter hele ugen, så er der lagt op til en særdeles skøn sommerweekend i København. Du kan bl.a. glæde dig til krebsegilde på BaneGaarden, grill på Kajakhotellet, fest på Bølgen og film på plænen i Tivoli. Her er inspiration til din weekend i København.

 

Af Louise Bro 

 

TORSDAG

Der er festligt og bæredygtigt krebsegilde på BaneGaarden torsdag. Det forlyder at svenskerne sætter omkring 4,5 millioner kilo krebs til livs hver sommer under krebsekalas, men BaneGaarden har sat sig for at vi må kunne overgå det – eller i det mindste matche det. I samarbejde med Fiskerikajen inviterer de derfor til krebsegilde i den grønne oase hvor der, hvis vejret er til det, bliver dækket langborde under åben himmel. Menuen giver sig selv, og for 299 kr. får du krebs, tilbehør, vand og selvfølgelig hat og hagesmæk – andre drikkevarer kan købes i baren.

HVAD: BaneGaardens bæredygtige krebsegilde
HVOR: Otto Busses Vej 45, KBH SV
HVORNÅR: Torsdag kl. 18-20.30
PRIS: 299 kr.

 

FREDAG

Fredag aften tænder Kajakhotellet op i grillen, shaker cocktails og sætter fadølsanlægget op til deres Fredags Bar & Social Friday. Konceptet er ganske simpelt, du tager selv service og mad med, som du kan tilberede på grillen – og så køber du drikkevarer i Kajakhotellets cafe. Hvis vejret er skønt, så kan du tage plads på deres skønne tagterrasse og nyde udsigten over Strandparken. Grillen tændes kl. 19 og fra 19-20 er der happy hour i baren.

HVAD: Fredags Bar & Social Friday på Kajakhotellet
HVOR: Havkajakvej 2, KBH S
HVORNÅR: 17.30-22

 

LØRDAG

Hvor nyder man bedst sommeren i København? Ved vandet! Det er der vist ingen tvivl om – og lørdag er Bølgen igen klar til fest. DJs Finn S., Jakob Domino & Karsten Loud står for musikken, baren serverer økologisk vin, kolde øl og drinks, og så er der naturligvis også foodtrucks med lækker mad, hvis sulten melder sig. En perfekt måde at tilbringe din lørdag eftermiddag og aften.

HVAD: Lørdag på Bølgen
HVOR: Kalvebod Brygge 3, KBH V
HVORNÅR: Lørdag kl. 14-21

 

SØNDAG

Tivoi inviterer indenfor til filmhygge under åben himmel på Plænen søndag aften. Her kan du slå dig ned på et tæppe og nyde en dejlig film, og søndag står den på 21 Jumpstreet.

HVAD: Film på Plænen
HVOR: Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København V
HVORNÅR: Søndag kl. 20-22

Hav en skøn weekend!
// Louise Bro

Love Copenhagen
Love Copenhagenhttp://Lovecopenhagen.com
Louise Bro Pedersen. Creative Planner på et digitalt bureau. Elsker København, men er slet ikke københavner - oprindelig fra smilets by. Danser når alle ser det, griner alt for højt, knuselsker koncerter, festivaler, lækker mad, gode drinks, vand, windsurfing, og min cykel.
RELATED ARTICLES

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev - fyldt med lækre sager og inspiration til alt det, der sker i København.

Mest læste