Vi tager hul på sidste weekend i juli – hvor byen stadig emmer af ferie, frihed og friskhed! Hvis du ikke selv har ferie, så er det til disse nedenstående arrangementer, at du kan finde den afslappede, tilbagelænede attitude frem og bare nyde den dejlige storby. Vi guider til ugens sidste fire dage her.
Af Louise Taarnhøj
TORSDAG: Lillefredag med Ericka Jane
Ericka Jane er ikke en sangerinde, som jeg har tildelt særlig meget opmærksomhed – har kun set hendes navn på adskillige overskrifter i Soundvenue og Politiken. Men nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at lytte til hende – og hold da op for noget powerpop. Vi taler Dua Lipa og Tove Lo-liga.
Der er fuld fart på Ericka Jane, så hvis du vil følge med, skal du gøre dig selv den tjeneste at opleve hende til Lillefredag i Tivoli. Der er dømt god energi med hits som ”Strangers In The Night,” ”Favorite Lie” og ”Bad Like You.”
Det er kl. 19, og det koster kun entreen til Tivoli.
Se mere her.
FREDAG: Saito Pop-up på BaneGaarden
Takashi Saito laver noget af det bedste japanske mad, jeg nogensinde har smagt – og så har han tilmed fokus på bæredygtige, danske råvarer. Denne fredag laver en pop-up i de gamle trælader på BaneGaarden
Glæd dig til en langbordsmiddag med overraskelse og fortryllende serveringer fra Takashis vanedannende køkken.
Billetter koster 325,- og kan købes her
LØRDAG: O / Day Fest – Warm Up Day i Baghaven
Der er altid plads til endnu en musikfestival i København! Sådan lader det i hvert fald til at være, og i år kan vi byde O / Day Fest velkommen til august. O / Day Fest er ikke kun en musikfestival – her fokus også lagt på craft beer, events og design.
Det er Åben Bryggeri, der står bag festivalen, med Live Nation som partner. Og denne lørdag kan du komme til Warm Up Day i
Mikkeller Baghaven på Refshaleøen.
Der er gratis øl fra kl. 15.00 – og en rabatkode, hvis du køber din festivalbillet til arrangementet.
Line Up til warm up party i Baghaven:
15:00 MOQST (FR)
19:00 Rasmus Schack (DK)
20:00 Zag from My Analog Journal (UK)
00:00 tbc
Se mere her.
SØNDAG: Call Me By Your Name, Open Air Cinema ved Kongens Have
Jeg så først Call Me By Your Name sidste år – og jeg stortudede! Der gør længere og længere mellem de rigtig rørende film, men den her er altså både smuk, medrivende, hjerteskærende og livsbekræftende. Den er højt på listen over de smukkeste filmoplevelser for mig.
Og nu kan du opleve den under den fri himmel i Kongens Have, når Cinemateket inviterer til gratis Open Air Cinema denne søndag kl. 21.30.
Der er fri entré, og Restaurant SULT serverer øl, vand, vin og cocktails samt sandwiches og Chili con Carne – i både en lækker kød- og veggieudgave – foruden snacks og søde ting til ganen.
Se mere her.
Rigtig god weekend!
Kh. Louise T