Bedst som vi troede, foråret var kommet, så vendte vinteren tilbage. Men du behøver ikke lægge solbrillerne alt for langt væk. Din weekend i København bliver ganske fin, og der er som altid en masse skønne ting, du kan opleve – dem får du lige her.
Af Louise Bro
FREDAG
Efter en lang uge skal man lige puste ud og have lidt ekstra energi, inden weekenden for alvor kan gå i gang. Det energiboost får du fredag eftermiddag hos Coffee Collective, som inviterer på gratis kaffesmagning af deres nyeste høst.
HVAD: Free Coffee Tasting
HVOR: Coffee Collective, Godthåbsvej 34 B, Frederiksberg
HVORNÅR: Fredag kl. 15-16
Når du har nydt din kaffe, så er du for alvor klar til at tage hul på weekenden, og det sker med østers hos Depanneur på Nørrebro. Her kan du få friske østers til $1 og nyde lækre vine – og så er weekenden for alvor i gang.
HVAD: $1 Oyster Club
HVOR: Depanneur, Rantzausgade 36, KBH N
HVORNÅR: Fredag kl. 16
LØRDAG
Lørdag kan du nyde udsigten over København fra 35 meters højde. Nikolai Kunsthal afholder en guidet tur i det gamle kirketårn, hvor du panorama udsigt over hele Indre by. Efter turen til toppen kan du slutte af med en dejlig kop varm kakao og en cookie.
HVAD: På toppen – oplev København i 35 meters højde
HVOR: Nikolaj Kunsthal, Nikolaj Plads 10, KBH K
HVORNÅR: Lørdag kl. 15-15.45
PRIS: 40-80 kr.
SØNDAG
I anledning af kvindernes internationale kampdag den 8. marts, sætter Christiansborg i hele marts fokus på de mange fortællinger om stærke kvinder på Slotsholmen. En af de seje kvinder er Dronningen, og derfor kan du komme på en omvisning rundt om Christiansborg, hvor du kan blive klogere på dronninger – både de kronede og ukronede – og høre mere meget mere om livet som dronning. Turene går forbi ruinerne af Slotsholmens gamle borge, De Kongelige Stalde og Festkøkkenet og slutter i Slotskirken.
HVAD: Omvisning: Slotsholmens kronede og ukronede dronninger
HVOR: Prins Jørgens Gård 5, KBH K
HVORNÅR: Søndag kl. 14.30-16
PRIS: 175 kr.
Hav en skøn weekend!
// Louise Bro