Weekend i København by LoveCopenhagen #12

0
107
Søernes Ølbar

Der sker så mange ting i vores hovedstad i disse dage – og når weekenden rammer, bliver det faktisk også endelig solskin igen. Læs her om nogle af de skønne arrangementer, du kan tage til i løbet af weekenden.

Af Louise Taarnhøj

TORSDAG

GT-Natkirke om kærlighed med Glenn Bech

Tidligere på ugen bragte vi en reportage fra GT-Natkirke i Grundtvigs Kirke, hvor vores faste gæsteskribent, Laura Lokdam havde været til arrangement om håb. Denne torsdag handler det om kærlighed, og gæsten er den måske mest omtalte forfatter herhjemme i øjeblikket, Glenn Bech.

Det starter kl. 20, og du kan læse mere om, hvordan det foregår her.


FREDAG

Åbningsweekend på Reffen

Nu er det ÆGTE forår – Reffen åbner! Det er en af de dejligste markeringer for foråret, fordi det bare giver mig den vildeste griller i maven: Nu går vi ind i sæsonen, hvor vi skal spise udenfor – sidde ved langborde og nyde god mad, som andre har lavet, sippe kølig hvidvin og brussende øl og mærke solens stråler varme. ÅH, hvor jeg glæder mig.

Denne fredag er der dj’s, livemusik, indvielse af en helt ny Beer Garden og selvfølgelig masser af lækkert, velsmagende streetfood. Det hele åbner fredag, men det fortsætter resten af weekenden.

Hvor: Reffen
Hvornår: Fra kl. 11.30 – 04 (festen fortsætter på Werkstatt fra kl. 20)
Pris: Gratis


LØRDAG

Ølsmagning i Nordvest

Et af de danske, fremadstormende mikrobryggerie, Flying Couch inviterer denne weekend på ølsmagning, hvor du bliver præsenteret for en række af deres forskellige øl, og samtidig får du historien om bryggeriet.

Hvor: Flying Couch Brewing, Bygmestervej 6, Nordvest
Hvornår: Kl. 15-16.30
Pris: 200 kr.


SØNDAG

Stine Goya sample sale i Carlsbergbyen

Fredag starter et weekend-langt eksklusivt samle sale af Stine Goya – og jeg kan se det fra mit soveværelsesvindue! Det er tøj fra tidligere kollektioner, kollektionsprøver og show pieces. Ting, du normalt ikke lige finder.

Jeg er egentlig mere eller mindre stoppet med at købe tøj, men jeg kan nok ikke dy mig for lige at kigge forbi. Og hvis jeg finder noget, har jeg givet mig selv det benspænd, at jeg kun må købe 1 ting.

Hvor: Pasteursvej / Fadet 2 i Carlsbergbyen
Hvornår: Fra fredag kl. 8-18, lørdag kl. 9-17 og søndag kl. 10-17.
Pris: Gratis entré

 

Rigtig god weekend!

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here