Glædelig post-genåbningsdag. Vi håber, at så mange som muligt havde muligheden for at støtte byens hårdtramte restauranter i går og nyde et glimt af livet, som vi kender og savner det. Havde du ikke den mulighed i går så bare rolig. Der er en hel weekend til at nyde og støtte byen, og her kommer vores guide til din weekend i København:
Af Nathalie
TORSDAG
Vi skrev om kødbyens nyåbnede hotspot Tranquilo her på LoveCopenhagen for et par dage siden (læs her), og jeg synes helt klart, at du skal tjekke det ud i aften eller en af dagene i weekenden. Her er der fantastiske drinks, lækker mad, god musik og stemning, så hvad mere kan man egentlig bede om? Book dit bord her.
HVAD: Tranquilo bikini & cocktails
HVOR: Flæsketorvet 13A, 1711 København
HVORNÅR: Fredag
IN ENGLISH: The newly opened hotspot, Tranquilo, at Vesterbro is the place to be this weekend. Try it out and see for yourself.
FREDAG
Skyd fredagen i gang efter arbejde med et spil petanque sammen med gode venner! Det er en super sjov og hyggelig aktivitet, og så kan man have en kold øl eller et glas hvidvin i den anden hånd imens. Jeg er i hvert fald blevet ret glad for det, og især pladsen ved Sankt Annæ og Kongens Have er gode lokaliteter til dette.
Efter et par timer i solen begynder det at blive koldt. Så synes jeg, at du skal tage forbi Copenhagen Plaza ved Hovedbanegården, fordi de åbner nemlig den ikoniske Library Bar denne dag. Her får du nogle af Københavns bedste cocktails, som du kan nyde i de cognacfarvede chesterfieldmøbler. Vi har skrevet om baren – læs med her.
HVAD: Library Bar åbner. Book dit bord her
HVOR: Copenhagen Plaza, Bernstorffsgade 4, 1577 Kbh
HVORNÅR: Fredag
IN ENGLISH: Have some fun in the sun with boule! This is such a great activity to do with your friends, while you still can have a drink in your hand. After a few hours it starts to get cold, and then you should visit the iconic Library Bar at the hotel Copenhagen Plaza – it opens tonight!
LØRDAG
Mange museer, udstillinger og kulturinstitutioner er også åbnet igen, og et sted som jeg helt klart skal besøge er Dansk Arkitektur Center (DAC). De har nogle spændende udstillinger lige nu, bl.a. hylder de dansk arkitektur med “Hello Danmark”, og med udstillingen “Bag Facaden” er der fokus på den arkitektur, som man omgiver sig med til dagligt.
HVAD: Dansk Arkitektur Center
HVOR: Bryghuspladsen 10, 1473 Kbh
HVORNÅR: Søndag 10-18
IN ENGLISH: DAC (danish architecture centre) is worth a visit, and they recently opened the doors again after lockdown. You can experience some great exhibitions about architecture and the daily life. A great way to spend your saturday.
SØNDAG
Pink Journal afholder loppemarked på søndag på Halmtorvet. Her kan du nyde en lækker kaffe fra LE KAFF, mens du kigger på genbrugsherligheder. Du kan evt. starte dagen med brunch på en af byens restauranter, tage til loppemarked og så frokost på en anden restaurant. Så må man sige, at du har gjort dit til at støtte byen.
Inspiration til brunch restauranter tæt på kunne evt være Bjørns på Vesterbrogade eller Granola og Les Trois Cochons på Værnedamsvej. Gode frokostspots kunne være La Neta (lækre tacos) og Kebabistan (bedste shawarma) på Istedgade eller en god salat fra Wedo.
HVAD: Loppemarked på Halmtorvet
HVOR: Halmtorvet 46, 1700 Kbh V
HVORNÅR: Søndag 10.30-16
IN ENGLISH: Enjoy the fleamarket at Halmtorvet this sunday, and support the restaurants by eating brunch or/and lunch out in the town.
Ha’ en skøn weekend!
// Nathalie