Weekend i København by LoveCopenhagen #18

0
305

Velkommen du søde maj. Og hvor er du sød. Solrig, lun og mild. Foråret er her, og det skal fejres med en masse sjove aktiviteter i vores smukke by. Læs med i vores guide til din weekend i København her:

 

Af Nathalie

 

TORSDAG

I morgen åbner Meny i Illum med et brag! Der er gratis goodiebags til de første 200 kunder, champagnesmagning, balloner til alle børn og masser af smagsprøver. Jeg bor selv tæt på, og jeg tænker, at jeg helt klart skal ind forbi og kigge – vi mangler virkelig en Meny i Indre By, så jeg forudser også, at jeg kommer igen. Se deres åbningstilbud her.

HVAD: Meny åbner i Illum
HVOR:
 Illum, Østergade 52, Kbh K
HVORNÅR: Torsdag kl. 10-20

 

FREDAG

I morgen åbner Øens Have, som er bylandbrug og restaurant på refshaleøen, for sæsonen, og de har et spækket program fra kl. 15.00 af. Det lyder som den perfekte start på en dejlig weekend! Her vil der være livemusik, lækkert mad og gratis GT’s og snacks.

HVAD: Åbningsfest Øens Have
HVOR: Refshalevej 157
HVORNÅR: Fredag kl. 15.00 – 00.00

 

LØRDAG

Kom forbi Vesterbro og den flotte Øksnehallen i weekenden, hvor Danmarks største messe for babyer og småbørn løber af stablen. Her kan du finde inspiration til alt inden for børn, graviditet, udstyr, tøj, sikkerhed og meget mere.

HVAD: Baby- og småbørnsmesse i Øksnehallen
HVOR: Halmtorvet 11, Øksnehallen, Kbh V
HVORNÅR: Lørdag + søndag fra kl. 10.00 – 16.00
PRIS: Entré 100 kr, køb billetter her.

Senere på dagen kan du tage forbi Værnedamsvej, der afholder forårsmarked fra kl. 09.00 – 17.00, hvor du kan finde gode loppefund og få en masse dejlig mad og drikke. Læs mere her.

SØNDAG

Søndag kan du svinge forbi Islands Brygge, der er et af Københavns største loppemarkeder med op til 150 standholdere. Gør et fund, nyd en is eller en kop kaffe og gå en tur langs vandet – en hyggelig søndagsaktivitet.

HVAD: Bryggens loppemarked
HVOR: Kulturhuset Islands Brygge
HVORNÅR: Søndag kl. 10.00 – 16.00

 

Hav en fantastisk weekend!

// Nathalie

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here