Weekend i København by LoveCopenhagen #2

Weekend i København by LoveCopenhagen #2

by 14/01/2021
Din weekendguide lige her! Vi fortsætter nedlukningen – den er ved at være hård at overkomme. Men vi vil gøre vores bedste for at komme med gode forslag til, hvordan du kan få en dejlig weekend trods savn til både dine kære og den store, dejlige, pulserende storby. 

 

Af Louise Taarnhøj

 

TORSDAG

Weekendguide

Dans med ABBA!

Vi starter denne weekendguide med lidt motion! Jeg har siddet i min sofa hele dagen og er nu klar til at danse lidt rundt i stuen til tonerne af ABBA. Men ikke alene! For den amerikanske fitness-instruktør, Kyra Pro, instruerer dig i disse 20 minutters fun for all! Lyder det corny? Ja, det kan godt være, men det bliver også sjovt, og jeg lover dig, at det er sundt. 

HVAD: Workout med ABBA HVOR: Youtube HVORNÅR: Når som helst PRIS: Gratis

 

 

FREDAG

Coronakoncerter.dk

Online koncerter – Coronakoncerters arkiv

Ingen weekendguide uden musik! Der er lange udsigter til livekoncerter, desværre. Jeg har efterhånden en håndfuld af dem, der er blevet aflyst eller rykket. Senest i dag, hvor Calby rykkede sin februar-koncert til september. Nuvel, sådan er det så lige nu. 

Men når nu vi er mange, der savner den levende musik noget så dybt, så er det rart, at hjemmesiden, Coronakoncerter.dk, har et forholdsvist stort arkiv liggende fra foråret sidste år, hvor de havde en lang række livekoncerter online. 

Dyk ned i arkivet, mens du hygger dig med madlavningen, eller sæt dig om aftenen og nyd nogle af de talentfulde musikere, vi har i Danmark, som her har stillet op ganske gratis for at glæde os med livemusik. 

HVAD: Livekoncert HVOR: Når som helst HVORNÅR: Coronakoncerter.dk PRIS: Gratis 

 

 

LØRDAG

God litteratur til din lørdag

Weekendguide goes litteratur! Det er tid til at fordybe sig med en rigtig god bog. Jeg har lige haft fødselsdag, og i den anledning fik jeg et par bøger, og så har jeg givet mig selv nogle. Så er det lagt godt i ovnen til et fordybelsesrigt forår.

Weekendguide barack obama

Barack Obama – Et Forjættet Land (anmeldereksemplar tilsendt af Lindhardt & Ringhof)
Jeg er lige gået i gang med denne, og det er en sær oplevelse at læse ordene fra et så intelligent, reflekterende og sympatisk mennesker som Obama, når man samtidig er vidne til at alt, hvad der foregår i USA i øjeblikket. Den store mursten af en bog (den er på knap 900 sider) er blot første del af Obamas erindringer, nummer to kommer forhåbentlig senere i år. Det er en tankevækkende og interessant historier, han har, og jeg anbefaler alle at læse den. Vi har meget at lære af den mand.

Karl Ove Knausgård – Morgenstjernen (købt på Saxo.com)
Seks stjerner nærmest over hele linjen til denne roman af norske Karl Ove Knausgård. Han er i forvejen en favorit hos mange af mine læseheste-kolleger, og jeg glæder mig i den grad til at komme i gang med ham. Jeg har ikke læst noget af ham endnu, og der er åbenbart en nummer 2 og 3 på vej i denne serie. Knausgård er kendt for den selvbiografiske Min Kamp i seks bind, som mange mænd elsker, og den står også på listen.

Hanya Yanagihara – Et lille liv (købt på Saxo.com)
Jeg ved ikke noget om denne bog, andet end at den er fuldstændig rørende og vanvittigt godt skrevet. Derfor skyndte jeg mig at komme den i min indkøbskurv på Saxo, da jeg så, at den faktisk ikke var så dyr.

Jeg vil ikke sige andet, end at det også er en mursten af en roman, men den slags skal man jo også tage med, når man godt kan lide at læse.

Simone de Beauvior – De uadskillelige (købt på Saxo.com)
En af de største feminister, og jeg har ikke læst et eneste ord af hende. Det vil jeg lave om på – og derfor har jeg netop købt denne genudgivelse af Simone de Beauvior, der handler om et venindepar på godt og ondt. Den skulle være virkelig interessant og lærerig, og jeg glæder mig til at sluge ordene fra denne fantastiske kvinde.

Weekendguide olga ravn

Olga Ravn – Mit arbejde (anmeldereksemplar tilsendt af Gyldendal)
Olga Ravn er blevet allemandseje på meget kort tid, og denne roman, som er selvbiografisk og handler om at få en fødselsdepression, har vundet flere priser og gjort Ravn til en af de mest berømte forfattere i Danmark sidste år. Jeg har læst en række interviews med hende og glæder mig til at læse hendes roman, som så mange lovpriser.

SØNDAG

Gåtur uden for mange mennesker

Efter en god weekend på langs – for hvad skal man ellers lave – er det tid til at få noget frisk luft. I starten af første Corona-nedlukning skrev vi forskellige indlæg, der handlede om, hvad man kunne lave under en nedlukning, og blandt disse indlæg var gåture.

Der er virkelig mange mennesker rundt om søerne, og ikke alle er lige gode om at gå i den rigtige retning. Måske er det anti-waxxere, der vælger at gå mod strømmen på flere end én måde. Men man behøver ikke at befinde sig midt i en folkemængde, når man trækker frisk luft.

Derfor har vi lavet en lille guide til nogle af de steder, der ikke er overrent af mennesker i disse tider. Den artikel kan du finde her.

HVAD: Gåture HVOR: København HVORNÅR: Når som helst PRIS: Gratis

 

Det var alt for denne weekendguide – god weekend!

Kh. Louise T. 

No Comments so far

Jump into a conversation

No Comments Yet!

You can be the one to start a conversation.